24 oktober 2016

Atter om Postbefordringen fra Kjøge.

Onsdag den 24. august kl 5 eftermiddag bestilte indsenderen ekstrapost i Køge og fik den også til rette tid. Men hvorledes denne ekstrapost, en af de gamle velbekendte postvogne, var beskaffen, vil man let kunne indse når man erfarer at remmene i sæderne på den korte vej fra Køge til Skillingskroen gik i stykker ikke mindre end 4 gange så at passagererne næsten kom til at sidde på vognbunden og ved underlagt hø måtte se til at holde sæderne så meget i vejret at man ikke ganske kom til at danne en figur som en halv sammenfoldet tommestok. Kuskens bestræbelser for at sammenbinde de sprungne læderremme var naturligvis frugtesløse. 

Skulle man dog ikke engang kunne få posttilsynet i Køge arrangeret på en nogenlunde anstændig måde? Når man for ekstrapost fra Køge til København har betalt 5 rigsbankdaler, 3 mark synes man dog at burde være sikret for at blive så ynkeligt tilredt som på ovennævnte køretøj måtte blive tilfældet.


(Politivennen nr. 1079, Løverdagen, den 3die September 1836. Side 575-576) 


 Samtidig annonce for hyrevogn, Adresseavisen 3. oktober 1836.

Redacteurens Anmærkning

Vejen fra Køge til København var på Politivennens tid ret ufremkommelig, nærmest to hjulspor. Helt op i 1900-tallet. Derfor var der adskillige kroer undervejs. Skillingskroen var det første stop efter Køge og lå ved det nuværende Jersie Strand. Længere ind mod København var der Korporalskroen ved Karlslunde, Lopsholm Kro, Jægerkroen i Ishøj, Fedtekroen i Vallensbæk og sidste stop Flaskekroen ved Harrestrup Å. 

I Kjøbenhavnsposten blev Køgevej udpeget som Danmark dårligste vej, hvilket affødte en længere beskrivelse i Kjøbenhavnsposten 14. februar 1836:
Til den "Veifarende" eller Vildfarende paa "gamle Kjøge Landevei."
Besvarelsen af det i Kjøbenhavnsposten Nr. 36 d. A. opkastede Sp.: "hvor er den daarligste Vei i Danmark" - vilde udentvivl have vunden meget i Interesse, Tydelighed og Klarhed, naar det heri tillige var blevet bemærket, at her for et Par Aarstid er bleven opført en ny Kroe, Jægerkroen kaldet, ved den udpegede Vei og naar det derhos endvidere, men Hensyn paa de personlige Allusjoner, var blevet antydet, at bemeldte Kro oprindeligen agtedes anbragt omtrent der, hvor den nedlagte Kjøge Kroe før havde staaet i Thune Herred, medens den nu staaer i Kjøbenhavns søndre Birk, men at Undertegnede, paa den "Veifarendes" Vink derom, ligefrem ytrede, at han ikke kunde understøtte en didhensigtende Ansøgning, hvis hans Erklæring derover blev fordret, hvilket derfor ei heller skete.
Seet fra dette Stade, torde den fremsattte, høist overdrevne og unøiagtige Skildring af fornævnte Vei vinde sin rette Betydning, i samme Grad som Billedet hos den Sagkyndige maa tabe i dets Lighed; thi Stykkets Prædikat og dets Sammenstillinger ere vistnok imposante, men desmindre træffende. Den herved navnkundiggjorte Vei løber, som bekjendt, langs Stranden for Kjøge Bugt, hvor Grunden afvexler med løs Sand og fast Steenbund, enkelte Steder ved Leer, gjennemskaaren af nogle Vandløb; hvilket Jordsmon maa være funden utjenlige til Veianlæg, siden den der i sin Tid paabegyndte Chaussee, hvoraf endnu ere synlige Spor, blev afbrudt og Landeveien given dens nuværende Retning; men at anlægge tvende paralelløbende Hovedveie, saa nær hinanden, vilde være en uforsvarlig Ødselshed.
Imidlertid vedligeholdes Broerne over de større Vandløb meest for Qvægdriftens Skyld, hvoritil den omhandlede Vei især af benyttes, skjøndt den ogsaa meget godt ved Dagen kan passers af andre Veifarende med sædvanligt Kjøretøi, der, som anmærket, giver Spor nok paa den saakaldte Hjerm, der størstedels henligger som Overdrrev og burde benyttes til Skovanlæg.
Veistrækningen her i Jurisdictionen, fra Skillingskroen tl Lilleveile Aa, (Amts- og Herredsskjellet) hvoraf dog Carlstrup Bymark hører under Gammelkiøgegaards Birk, behøver kun Reparation paa et enkelt Sted over en Leerbakke med Kildevæld paa Mosede Byes Grund, som aarlig istandsættes, anden Forbedring er efter Situationen og Brugen ligesaa overflødig som den for Beboerne vilde være trykkende, og den vil følgelig neppe nogensinde vorde foranstaltet. - Iøvrigt er denne Veistrækning, som Sandgrund beest, og benyttes hyppigst, netop naar Hovedlandevien er værst, hvorved den af hiin "Veifarende" angivne Hensigt altsaa fremmes. Forsaavidt derimod Kronæringen tilsigtes er det kjendeligt, at Roeskilde Kro nu har tabt Interessen for "den veifarende Skribent", hvis Inserat forresten ikkun blænder Den, der er ubekjendt med de locale og individuelle Forhold. Slige Konstproducter, prydede med Personalier, kunne muligen pirre, men - kun Sandheden gavner
Ramsøe-Thune Herredscontoir i Roeskilde d. 10de Febr. 1836. Blume.
Med anlægget af Gammel Køgevej blev de overflødige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar