25 oktober 2016

Bør ikke en Skildvagt assistere Folk, i Tilfælde af Overfald tæt ved hans Post?

Da indsenderen kørte ud af Vesterport fredag den 5. august henimod kl. 12 om natten, kom lige udenfor stadsporten nogle velklædte personer mod vognen og standsede den ved at gribe hestene i tøjlerne som de først slap da hestene blev drevet frem med pisken. Men en af dette smukke selskab - som i sandhed må have været pøbel uagtet klæderne ikke vidnede om det - begyndte da med sin stok at slå en mandsperson der sad på vognen. Han sprang ned af vognen og tiltalte ham som var ham helt ubekendte, men fik intet svar.

Dette skete tæt inden for bommen hvor der var posteret en skildvagt som nødvendigvis må have set og hørt det passerede, og man bad da denne at holde øje med disse personer der overfaldt de vejfarende. Men dette bar ikke frugt, fordi efter at have passeret ravelinsvagten så selskabet der nu havde gjort omkring, bagved og ved siden af vognen. Og nu regnede en dragt stokkeprygl ned, ikke alene over den før slagne mandsperson, men også over en dame der sad ved hans side. Uagtet man ved dette overfald slap med den svie som er uundgåelig forenet med stokkeprygl og med at få en damehat slået i stykker - for hvilket held man imidlertid har hestenes hurtighed at takke - så finder man sig dog foranlediget til at spørge om en skildvagt i hvis nærhed der finder overfald på personer sted, ikke er forpligtet til at give de overfaldne assistance, især når han anmodes om det? Det havde været en let sag for den her omtalte militære post at hindre de pågældende i at vende om for endnu en gang at foretage et voldsomt angreb på fredelige rejsende.


 (Politivennen nr. 1079, Løverdagen, den 3die September 1836. Side 576-577)



Redacteurens Anmærkning.

I Kjøbenhavnsposten 31 marts 1836 berettedes om følgende overfald på Larslejstræde:
Allerede i flere Dage har heri Hovedstaden circuleret rygtet om et morderisk Overfald, begaaet ved Hjørnet af Larsleistrædet og Volden af en Soldat ved et af de her garnisonerende Regimenter paa en Arbeidsmand, som skulde have erholdt flere farlige Saar, der upaatvivleligen ville paadrage ham Døden. - Factum er forsaavidt rigtigt, at bemeldte Arbeidsmand (Niels Nielsen, Svend ved det Harboeske Sukkerraffinaderi), har Søndagaften den 20de ds. ved den omtalte Leilighed erholdt flere Knivstik i hovedet og den ene Arm, som efter hans eget Udsagn alle hidrøre fra Soldaten; men dog ikke vare ham, men han Kammerat, som undveg i Begyndelsen af Affairen, tiltænkte. Ved en særdeles Aandsnærværelse af en Officier blev Soldaten, der havde taget Flugten, strax opdaget. Den Saarede, der samme Nat blev bragt til Frederiks Hospital, befinder sig nu uden Fare.
Men også fra provinsen var der jævnligt i Kjøbenhavnsposten beretninger om overfald, her ved Holstebro, 5. juni 1837;
Natten mellem 22de og 23de f. M. har følgende høist rædsomme Røverhistorie fundet Sted i Veirum i Nærheden af Holstebro; Tvende Skurke kom ind ad Bryggerhusets Dør - der ei var laaset - til et Par eenlige Huusfolk, bandt Mand og Kone, og tvang den Første ved Knivstik og Slag af en Knippel til at bekjende, hvor de havde deres faa Skillinger; Konen fik imidlertid Strikken løs og løb ud, men blev øieblikkelig halet ind af den ene Skurk, der trak hende tilbage i Stuen, hvor Ægtefolkene bleve fastbundne lagte paa Gulvet med Sengeklæderne og Halmen over sig. Manden havde 27 Saar, konen ikke saa mange, hvoraf dog ingen skulle være dødelige. Røvernes Bytte var omtrent 8 Rbd. r. S., et Stykke Vadmel og en god Dyne. De ere endnu ikke opdagede, men slig Udaad skulde Retfærdighedens Arm dog vel naae." (Viborg Samler.) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar