Mangel paa Haandverksfolk i Kjøbenhavn.

Overalt høre man klage over at næringsvejen er overfyldt. At selv den driftige, arbejdsomme borger med nød og næppe kan finde tarveligt udkomme, og at forældre er i den største forlegenhed ved at lede deres børns valg af tilkommende næringsvej således at disse med rimelighed kan håbe at tjene brødet selvstændigt i femtiden. Og disse klager er desværre i det hele taget i sandhed ikke uden grund. Indsenderen tror derfor at kunne gavne en eller anden ved her at nævne et håndværk som uden tvivl trænger til at rekrutteres.

Af blytækkermestre som arbejder, findes der nemlig i København kun to. Og de er så overlæsset med arbejde at man vanskeligt og kun efter langvarigt, altså ofte forulempende ophold, kan få færdigt hvad man forlanger hos dem. Da disse mænd desuden er så meget til års at man ikke tør vente at deres levetid endnu kan være af nogen særdeles lang varighed, vil det endog være nødvendigt at øvrigheden er betænkt på at deres afgang i sin tid kan erstattes med duelige subjekter, da deres arbejde ofte er af stor vigtighed, ja uundværligt. Skulle vi være nødt til at ty til udlandet for at få disse mænds pladser besat, ville det være en skam.

Måtte disse linjer tjene nogen som anvisning til et sikkert udkomme i den kommende tid, ville det glæde indsenderen meget. Måske har vi i provinserne flere dygtige blytækkere, i så fald ville det uden tvivl betale sig for en eller to sådanne at bosætte sig i København. 

(Politivennen nr. 1028, Løverdagen den 12te September 1835, s. 603-604).