Ved
det sidste jagt på 1. Kronborgdistrikt var folk fra de omliggende egne
tilsagt at møde som klappere. De fra Esbønderup var tilsagt at møde kl.
6, men indtraf ikke alle til bestemt tid, da de skulle møde i Boserup, 1
1/4 mil derfra.
Anmelderen heraf havde sendt sin karl i rette tid. Men denne som er nogle og halvfjerds år gammel, kom i følge med flere lidt over det bestemte klokkeslæt, dog så betimeligt at det til jagten tilsagte personale stod i klynge og vedkommende antegningsmænd endnu stod med papirerne i hænderne for at afskrive de tilstedeværende.
Karlen fulgte jagten hele dagen i et regn-og sludfuldt vejr, og afventede dens ende, hvilket med vidner kan bevises og beediges, og dog blev han tilkendt en mulkt på 3 mark sølv for ikke at møde frem. Antager man at karlens husbond betaler denne mulkt for ham, så synes det dog hårdt nok for en husmand. For beregner man at han som sådan kunne havde tjent 2 rigsbankmark den dag ved hans arbejde, men ved at måtte give slip på den taber disse, der med kosten tilligemed mulkten udgør 11 rigsbankdaler, så vil man vel finde dette betydeligt for en fattig husmand. Det er vist ikke højere foresattes vilje at en så ringe forseelse som nævnte der aldeles ikke kan have videre følger, skal straffes således. Hvilket vel næppe var blevet tilfældet hvis sagen havde været undersøgt forinden der på afskriverens melding blev bestemt mulkt.
Det var derfor ønskeligt om i fremtiden ved sådan lejlighed udeblivelse eller for sent fremmøde skulle finde sted, at den pågældende da først måtte forhøres. For måske kan der da gives oplysende grunde der tilstrækkeligt undskyldte forseelsen, og at høje vedkommende vil tage rimeligheden i betragtning er man ligeså overbevist om som om at de vist ikke ønsker at deres underordnede overskrider deres grænser.
Man har hørt at de kongelige prinser ved sådanne jagtture yder en ikke ubetydelig dusør. Om denne tilfaldt jagt- og forstbetjentene alene eller om det er bestemt at klapperne skal nyde del af den, derom er man uvidende. Men ønsker underretning.
(Politivennen nr. 1003, Løverdagen den 21de Marts 1835, s. 183-185)
"Karlen
fulgte jagten hele dagen i et regn-og sludfuldt vejr," (Ukendt kunstner: En jagt af kongelige personer. Før 1848. Statens Museum for Kunst).
Anmelderen heraf havde sendt sin karl i rette tid. Men denne som er nogle og halvfjerds år gammel, kom i følge med flere lidt over det bestemte klokkeslæt, dog så betimeligt at det til jagten tilsagte personale stod i klynge og vedkommende antegningsmænd endnu stod med papirerne i hænderne for at afskrive de tilstedeværende.
Karlen fulgte jagten hele dagen i et regn-og sludfuldt vejr, og afventede dens ende, hvilket med vidner kan bevises og beediges, og dog blev han tilkendt en mulkt på 3 mark sølv for ikke at møde frem. Antager man at karlens husbond betaler denne mulkt for ham, så synes det dog hårdt nok for en husmand. For beregner man at han som sådan kunne havde tjent 2 rigsbankmark den dag ved hans arbejde, men ved at måtte give slip på den taber disse, der med kosten tilligemed mulkten udgør 11 rigsbankdaler, så vil man vel finde dette betydeligt for en fattig husmand. Det er vist ikke højere foresattes vilje at en så ringe forseelse som nævnte der aldeles ikke kan have videre følger, skal straffes således. Hvilket vel næppe var blevet tilfældet hvis sagen havde været undersøgt forinden der på afskriverens melding blev bestemt mulkt.
Det var derfor ønskeligt om i fremtiden ved sådan lejlighed udeblivelse eller for sent fremmøde skulle finde sted, at den pågældende da først måtte forhøres. For måske kan der da gives oplysende grunde der tilstrækkeligt undskyldte forseelsen, og at høje vedkommende vil tage rimeligheden i betragtning er man ligeså overbevist om som om at de vist ikke ønsker at deres underordnede overskrider deres grænser.
Man har hørt at de kongelige prinser ved sådanne jagtture yder en ikke ubetydelig dusør. Om denne tilfaldt jagt- og forstbetjentene alene eller om det er bestemt at klapperne skal nyde del af den, derom er man uvidende. Men ønsker underretning.
(Politivennen nr. 1003, Løverdagen den 21de Marts 1835, s. 183-185)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar