En dansk Voltemade *).

Ihm lohnt nicht Gold, ihm lohnt Gesang.

(Bürgers Lied vom braven Manne.)

Natten mellem den 15. og 16. i denne måned strandede under Nordfeldt på Møn en engelsk skonnert Margarete of Dundar, kaptajn Smith af Newcastle, bestemt til Lübeck med en ladning stenkul. Skibets besætning der bestod af 6 mand, havde håb om sammes redning når kullene blev udlossede. Og for at udføre dette forblev de ombord sammen med nogle bønder og søfolk fra Stege, så at der var i alt 14 mennesker på skibet, hvoriblandt en toldbetjent ved navn Hasse. 

Disse havde således arbejdet hele søndagen da det mod aften begyndte at blæse heftigt, hvilket foranledigede at de ikke turde vove sig i land med båden, men troede sig sikre i skibet. Men nu tiltog storm, sne og kulde med en skrækkelig søgang således at kahytten og rummet blev fyldt med vand og is hvorfor alle 14 mennesker hele natten måtte opholde sig på dækket hvor de blev overskyllet af den ene styrtsø efter den anden. Nøden var skrækkelig da man ved dagens frembrud så alle disse ulykkelige menneskers fare og hørte deres skrig om hjælp. Vejret var frygteligt, men alligevel ilede søfolk og ikke-søfolk herfra (Stege) til hjælp. Både blev kørt herfra til stedet og forsøg på at gå gennem brændingerne blev foretaget forgæves 6 gange af 3 mennesker, nemlig skipper Jens Peder Olsen og brødrene Johannes og Anders Wennicke, begge matroser herfra byen. 

Næsten tvivlende om at deres hensigt ville lykkes, nåede de endelig skibet, og ved 3 gange at arbejde sig frem og tilbage bragte de 11 mennesker i land der mere døde end levende blev bragt hen i et hus hvor en læge straks var til stede og ydede dem hjælp. Men toldbetjenten var desværre allerede frossen ihjel en time før redning kom, ligesom også en sømand her fra byen. En engelsk matros var allerede tidligere frivilligt sprunget i søen i håb om ved svømning at redde sig og skaffe hjælp til sine kammerater. Men man så ham kun kort tid kæmpe mod bølgerne hvorpå han aldeles forsvandt. En af de forulykkede eller rettere nu reddede, nemlig skipper Lars Olsen fra Stege der lå med sit lille fartøj på siden af skibet for at indtage kul, mistede dette aldeles. Det blev ganske tilintetgjort næsten uden ringeste spor. Manden har tabt alt. Dog gode mennesker vil sikkert komme ham til hjælp. En subskription er allerede åbnet i denne henseende og flere har tegnet sig for ikke ubetydelige bidrag. 

På fredag skal de døde jordes her med megen højtidelighed. J. P. Olsen og de 2 matroser har her vundet alles agtelse og yndest. For uden dem havde alle de ulykkelige været fortabt. Olsens mod skal have overgået alt hvad man turde vente, ham blev budt og lovet belønning, men han svarede at han ikke reddede mennesker for penge. Han opmuntrede de andre og styrede hele redningsplanen med en sikkerhed og ro der skal have været mageløs. Først om eftermiddagen kl. halv fire lykkedes redningen efter flere forgæves forsøg fra kl. 10 formiddag.

*) Et et brev fra Stege, dateret den 23. i denne måned fik jeg nærværende efterretning om J. O. Olsens og medhjælperes raske handling, med anmodning om at bekendtgøre samme i det først udgående nummer af Politivennen. Men da bladet for forrige uge allerede var trykt før brevets modtagelse, måtte jeg lade bekendtgørelse bero til næste uge. Skønt nu denne herlige dåd allerede er omtalt i et par af vores dagblade, har jeg dog ikke troet det overflødigt at fremsætte den her, da det måske dels kan have interesse at sammenligne forskelliges beretninger om den, dels bidrage til at den kan få en endnu større offentlighed.

K

(Politivennen nr. 1109, Løverdagen, den 1ste April 1837. Side 197-200) 

Et mere roligt billede fra Møn: C. W. Eckersberg: Landskab med stente, Møn, 1810. Det fremgår ikke hvor, men hvis det er en solnedgang, er det på nordsiden. (Statens Museum for Kunst.)

Redacteurens Anmærkning

Wolraad Woltemade (1708 – 1773) var en hollandsk bonde som omkom ved en redningsaktion i 1773. Andre havde forgæves forsøgt at redde de forulykkede. Woltemade svømmede på sin hest frem og tilbage mellem skibet og stranden og fik på den måde reddet 14 ud af de i alt 53 som blev reddet (der var i alt 191 ombord). En udførlig beretning om Woltemade havde stået i bl.a. Den Viborger Samler nr. 12, s. 89-96, mandag den 17. marts 1783:

Amsterdam den 9. Octobr.

Da Aaret 1773. det Ostindiske Compagnies Skib, de Jonge Thomas kaldet, forulykkedes paa Cap, reddede en vis Indvaaner der paa Kysten, navnlig Woltemade, 14 Siele, i det han med sin Hest svømmede frem og tilbage; han vilde formodentlig ogsaa have reddet alle de øvrige, dersom han ikke den 8de Gang havde havt den Ulykke, selv at omkomme i Bølgerne. Directeurerne her have til en Afmindelse om denne ædle Gierning ladet bygge et Skib, som skal føre det Navn: Helten Woltemade, og hvorpaa denne Historie er udhuggen. Samme Skib giør i Aar sin første Reise til Batavia.

Jydske Efterretninger, 1775 kunne meddele at der nu var opkaldt et skib efter ham: Helten Woldemade. Skibet forblev dog tilsyneladende ikke længe i Det Ostindiske Compagnis eje, for 1. februar 1782 kunne man læse dette i Kiøbenhavnske Tidender:

Julii

Den 1ste forefaldt der paa Kysten af Coromandel, imellem Porto-Novo og Moeriepollam en hidsig Træftning imellem Hyder-Alys-Armee og Engelænderne, under Hr. Eyre Coote, hvori de sidste beholdte Marken. Samme Dag blev det Hollandsk-Ostindiske Skib, Heldten Woltemade, erobret af Engellænderne i Nærheden af det gode Haabs Forbierg.

Det er lidt usikkert om der er tale om det samme skib, det står omtalt i en artikel om konflikterne mellem den engelske og hollandske flåde. Her blev skibet der nu står anført som tilhørende et Hollandsk-Ostindiske, erobret af englænderne ved Kap det Gode Håb.
 
Anders Olsen Wennike (1805-?), født i Ulfshale, Præstø Amt. Han var bror til Johannes Olsen Vennike (1802-1872). Begge står opført hhv.1860 og 1850 som bådførere.

Nordfeldt Gods ligger på nordsiden af Møn, nordøst for Stege. Hvor Dundar ligger, forbliver et mysterium. Det nærmeste jeg kan komme er Dundee.