Hvor forekommende politiet end ellers plejer at være med hensyn til anmodninger og ønsker det bliver givet til det gennem dette blad, kan man dog ikke sige det samme om en bøn der vistnok er meget rimelig og ofte fremsat, nemlig at sengesteller må blive fjernet fra gaderne. Indsenderen er aldeles uvidende om der findes nogen forbud imod deres udstilling. Men om det ikke er tilfældet, da kan han ikke undlade at undre sig derover. Især da han på ingen måde kan tro at det er medborgere tilladt at forulempe medborgere. For foruden det at synet af sådanne sengeklæder just ikke er så behageligt og at man må gå en omvej der just ikke er så lille, især for en svagelig og gammel person, er det støv som forårsages ved deres afbankning, i høj grad besværende.
Er det da ikke politiets pligt at få dem bortskaffet? Jo, til visse! Lige så meget som enhver anden uorden har krav på politiets virksomhed. For at det er en uorden, er der dog vel ingen der vil benægte. Og nu, når man betænker at det for det meste kun er husejerne der har tilegnet sig denne udlægning af sengeklæder, kan man da undlade at spørge sig selv om disse da, fordi de er husejere, har mere rettighed til at forårsage uordener på gaden? Og når nu for det er jo nødvendigt, dette spørgsmål må besvares benægtende, kan man da vel undlade atter at spørge: Hvor er det muligt at det kan tillades og tåles? Og dog har vi set begge dele. For politiet har tilladt det, formodentlig fordi det ikke har villet forbyde det, og folk har tålt det fordi man var nødt til at tåle det. Men når det således skal vedvare og ingen forandring sker, da opfylder politiet meget lidt sin pligt og bestemmelse, den nemlig at sørge for at borgerne ikke besværes af ting som de ikke bør besvares af. Gid det da ville tage sig af dette her fremsatte ønske og vise at det i virkeligheden er et virksomt og agtpågivende politi. Forbuddet mod at noget som helst udsættes på gaden uden for husenes grundlinje har ikke nogen undtagelse med hensyn til den her nævnte genstand.
(Politivennen nr. 1124, Løverdagen, den 15de Juli 1837. Side 436-438)
Er det da ikke politiets pligt at få dem bortskaffet? Jo, til visse! Lige så meget som enhver anden uorden har krav på politiets virksomhed. For at det er en uorden, er der dog vel ingen der vil benægte. Og nu, når man betænker at det for det meste kun er husejerne der har tilegnet sig denne udlægning af sengeklæder, kan man da undlade at spørge sig selv om disse da, fordi de er husejere, har mere rettighed til at forårsage uordener på gaden? Og når nu for det er jo nødvendigt, dette spørgsmål må besvares benægtende, kan man da vel undlade atter at spørge: Hvor er det muligt at det kan tillades og tåles? Og dog har vi set begge dele. For politiet har tilladt det, formodentlig fordi det ikke har villet forbyde det, og folk har tålt det fordi man var nødt til at tåle det. Men når det således skal vedvare og ingen forandring sker, da opfylder politiet meget lidt sin pligt og bestemmelse, den nemlig at sørge for at borgerne ikke besværes af ting som de ikke bør besvares af. Gid det da ville tage sig af dette her fremsatte ønske og vise at det i virkeligheden er et virksomt og agtpågivende politi. Forbuddet mod at noget som helst udsættes på gaden uden for husenes grundlinje har ikke nogen undtagelse med hensyn til den her nævnte genstand.
Simplex Verus.
(Politivennen nr. 1124, Løverdagen, den 15de Juli 1837. Side 436-438)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar