Det er blevet skik i den senere tid at hver gang man har noget at anke over ved en eller anden genstand, begynder man med at opregne alle fuldkommenhederne ved denne for ligesom at vise at man påskønner disse. Denne indledning vil vi denne gang og herefter når vi har noget at påtale, udelade og straks skride til teksten. Denne gang vil vi påanke alle de bryderier den uformuende har frem for den der har evne til at betale for at blive indlagt på hospitalet. og denne anke tror jeg fremføres bedst ved at berette sandfærdigt om en episode desangående.
Jeg kom en formiddag op til min bror og fandt ham sengeliggende og temmelig stærkt angrebet. Han bad mig at "gøre anstalter" for at få ham på hospitalet da han boede ene og ingen pleje kunne få. Og sygdommen var desuden smitsom. Han ville meget gerne derud samme dag. Jeg lovede at gøre hvad jeg kunne. Jeg gik nu til hospitalet hvor jeg fik en blanket som skulle udfyldes og påtegnes. Den lød på at patienten var "arm og nødlidende" og "ingen understøttelse havde". Med denne gik jeg da til en af fattigforstanderne, tillige medbringende hans testimonium paupertatis og nogle andre pålidelige attester. Men disse hjalp ikke. Jeg skulle også skaffe attest fra hans vært. Denne var borte, og konen kunne hverken læse eller skrive, og ingen af dem kunne da desuden på nogen tænkelig maner vide hvor mange "understøttelser" han havde osv. Imidlertid, for ikke at spilde tiden, fik jeg hende til at undertegne en linje jeg selv havde skrevet som jeg læste for hende, hvori der stod "at patienten N.N. er fattig, attesterer N. N." Det var for resten godt at konen ikke kunne læse. For ellers havde hun måske tabt al kredit for sin "nødlidende" lejer.
Med denne "tilstrækkelige" attest begav jeg mig da atter til forstanderen og det var allerede blevet sent om eftermiddagen. Han var da ikke hjemme før om en time og denne mellemtime kunne jeg ikke benytte til at skaffe blanketten påtegnet af den anden forstander, for den anden skulle påtegne først. Da jeg nu havde fået hans påtegning, måtte jeg helt ud ved Amagerport for at få den andens påtegning. Denne var heldigvis hjemme, men alligevel var det blevet aften. Jeg ilede da fra Amagerport til hospitalet (pulchrum vides intervallum!) med denne seddel og bad om han måtte blive indlagt endnu samme aften. Men dette kunne ingenlunde ske. "I morgen formiddag engang" kom kandidaten til ham. Altså endnu en nat måtte han ligge ene og uden pleje. Først næste dags aften var preliminærerne til ende så han kunne køres derud hvor han havde kunnet komme straks hvis han havde haft råd til at betale.
Det er nu ikke vores mening at alle og enhver som kræver det, skal frit indlægges på hospitalet. Men vi mener at alle disse formaliteter (for andet er det da ikke) kunne indskrænkes betydeligt, og i alle tilfælde mener vi at enhver, han være sig rig eller fattig, burde kunne kræve en kandidat til sig samme dag og lade sig indlægge straks, mod at stille sikkerhed for den tid der medgår inden papirerne bringes i deres orden, som vi har vist, hvilket er møjsommeligt i høj grad.
(Politivennen nr. 1158, Løverdagen, den 10de Marts 1838. Side 145-148)
"Jeg gik nu til hospitalet hvor jeg fik en blanket som skulle udfyldes og påtegnes". (Frederiks Hospital, 2016. Eget foto.)
Jeg kom en formiddag op til min bror og fandt ham sengeliggende og temmelig stærkt angrebet. Han bad mig at "gøre anstalter" for at få ham på hospitalet da han boede ene og ingen pleje kunne få. Og sygdommen var desuden smitsom. Han ville meget gerne derud samme dag. Jeg lovede at gøre hvad jeg kunne. Jeg gik nu til hospitalet hvor jeg fik en blanket som skulle udfyldes og påtegnes. Den lød på at patienten var "arm og nødlidende" og "ingen understøttelse havde". Med denne gik jeg da til en af fattigforstanderne, tillige medbringende hans testimonium paupertatis og nogle andre pålidelige attester. Men disse hjalp ikke. Jeg skulle også skaffe attest fra hans vært. Denne var borte, og konen kunne hverken læse eller skrive, og ingen af dem kunne da desuden på nogen tænkelig maner vide hvor mange "understøttelser" han havde osv. Imidlertid, for ikke at spilde tiden, fik jeg hende til at undertegne en linje jeg selv havde skrevet som jeg læste for hende, hvori der stod "at patienten N.N. er fattig, attesterer N. N." Det var for resten godt at konen ikke kunne læse. For ellers havde hun måske tabt al kredit for sin "nødlidende" lejer.
Med denne "tilstrækkelige" attest begav jeg mig da atter til forstanderen og det var allerede blevet sent om eftermiddagen. Han var da ikke hjemme før om en time og denne mellemtime kunne jeg ikke benytte til at skaffe blanketten påtegnet af den anden forstander, for den anden skulle påtegne først. Da jeg nu havde fået hans påtegning, måtte jeg helt ud ved Amagerport for at få den andens påtegning. Denne var heldigvis hjemme, men alligevel var det blevet aften. Jeg ilede da fra Amagerport til hospitalet (pulchrum vides intervallum!) med denne seddel og bad om han måtte blive indlagt endnu samme aften. Men dette kunne ingenlunde ske. "I morgen formiddag engang" kom kandidaten til ham. Altså endnu en nat måtte han ligge ene og uden pleje. Først næste dags aften var preliminærerne til ende så han kunne køres derud hvor han havde kunnet komme straks hvis han havde haft råd til at betale.
Det er nu ikke vores mening at alle og enhver som kræver det, skal frit indlægges på hospitalet. Men vi mener at alle disse formaliteter (for andet er det da ikke) kunne indskrænkes betydeligt, og i alle tilfælde mener vi at enhver, han være sig rig eller fattig, burde kunne kræve en kandidat til sig samme dag og lade sig indlægge straks, mod at stille sikkerhed for den tid der medgår inden papirerne bringes i deres orden, som vi har vist, hvilket er møjsommeligt i høj grad.
(Politivennen nr. 1158, Løverdagen, den 10de Marts 1838. Side 145-148)
Redacteurens Anmærkning.
En artikel fra Kjøbenhavnsposten 29. august 1844 beretter om de sanitære forhold:
- Den nylig i "Fædrelandet" omtalte "Correspondance mellem en Cloak ved Frederiks Hospital og Vandrenderne sammesteds", er nu ogsaa bleven Gjenstand for Omtale i et af Provindsbladene (O. Th. Av.) hvor det med end klarere Ord hedder: "Man har længe klaget over den slette Beskaffenhed af Vandet paa Frederiks Hospital, og har endelig besluttet at lade Vandrenden eller Vandrenderne undersøge. Man har derved gjort den forbausende opdagelse, at en Vandrende ligger klods op til en Rende, der udfører Uhumskhederne fra Hospitalet, navnlig fra Anatomikammeret, og da begge Render ere pilraadne, har Svineriet staaet i den venskabelige Forbindelse med Vandet. Det kunde være interessant at vide, hvor mange Mennesker, der ere slaaede ihjel paa Hospitalet ved dette Vand".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar