Bør Skolelærere være Prangere?

I Fanefjord Sogn på Møn har det i mange år fundet sted at flere af de skolelærere der er ansat der, påtager sig den kommission at opkøbe kornvarer for købmændene. Selvom man nu kunne ønske at sådanne i almindelighed knapt aflønnede embedsmænd kunne finde lejlighed til på en passende måde at anvende deres fritid til nogen bifortjeneste, bør der dog på ingen måde tillades dem at være handelsmænd og allermindst at agere prangere hos de forældre hvem deres ungdom er betroet. Det samme der taler for at præsten ikke bør befatte sig med handel, gælder i sandhed også med hensyn til skolelærerne. Ingen kan tjene Gud og Mammon. Men når pludselig der indtræffer en ordre til opkøb, må bevægelsen i en aldeles uvant sfære og tanken om den dermed følgende vinding uden tvivl have en skadelig indflydelse på selve skoleundervisningen. Ja, utilbørlig forsømmelse kan vel endog fra tid til anden være følgen. 

Finder den omtalte prangen eller handlen endog sted med skolebørnenes forældre, bliver sagen dobbelt betænkelig da bonden vel ofte for sine skolesøgende børns skyld entrerer med skolelæreren i en handel som han ikke indgik med nogen anden. Da i øvrigt de her omtalte skolelærere sidder i mere end almindelig gode embeder, håber man så meget mere at deres foresatte som ikke kan være uvidende om det her påankede forhold, vil sørge for at få det fjernet, hvilket burde være sket for længe. siden.

(Politivennen nr. 1237, Løverdagen, den 14de September 1839. Side 585-586)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares i Politivennen nr. 1247, den 23. november 1839.