i Politivennen læste vi for nylig et stykke om skolelærerne i Fanefjord sogn som kritiserede som for "kornprangere". Indsenderen af dette kan og vil ikke nægte at et par af dette sogns skolelærere og vel flere lader sig bruge af købmændene i Stege og Stubbekøbing til for disse regning at købe korn hos bønderne. Men man indser dog ikke at dette kan fortjene offentlig dadel eller engang forbydes dem når de gør det i deres fritimer og ikke derved lader sig forlede til drikken og spil i bondens hus eller gård. Derimod burde det efter min og flere mening ved lov forbydes enhver skolelærer at have jord til leje eller til eje udenfor den skolelod og have de er tillagt. De er i skoletiden med deres hele sjæl på ageren og ved avlingen. Ja, vi kunne vel antage at de ikke sjældent selv i skoletiden er der både med legeme og sjæl, især på de steder hvor præsten er for gammel eller for svag og overbærende. Disse skolemænd bør ikke have for mange beskæftigelser eller bekymringer for dette livs næring. Alt hvad de efter deres stilling behøver til eget og families underhold bør gives og tilbringes dem. Og i den henseende har skolelærerne på Møn vist ingen grund til at klage, især når afdraget for offer og biindtægter nu efter stændernes indstilling og kongens befaling ophører hvor kommunerne kan bære dette tillæg.
(Politivennen nr. 1247, Løverdagen, den 23de November 1839. Side 744-745)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar