Der
er så ofte påanket mangler ved forskellige straffeanstalter og fangehuse
samt arrester at indsenderen ikke tror det er overflødigt at berøre de
mangler og fejl der finder sted ved Frederiksholms Arresthus eller det
såkaldte Blåtårn.
For omtrent 1 år siden blev arrestforvareren Marqvart afskediget fra sit embede efter rygte på grund af embedspligts forsømmelse. Og en hof- og stadsretsbetjent blev konstitueret i hans sted for at varetage hans embedsfunktioner under den sag der midlertidig blev anlagt imod ham. Det gamle ordsprog siger "nye koste fejer bedst", men for så vidt man har bragt i erfaring, finder der adskillige uordener sted endnu som bør afhjælpes.
1) Hver aften når arrestforvareren visiterer, bliver arrestanternes klæder kastet ud på en snavset sandet gang. Og det er ikke usædvanligt tilfældet at rotterne skambider et og andet af arrestanternes klædebon uden at disse tør eller kan påstå nogen som helst erstatning.
2) Hver fredag kan arrestanter få en portion varm mad der består uden afveksling af ærter og flæsk. Maden er god og upåklagelig. Men arrestanterne kommer denne dag kun en gang i gården, og det er efter indsenderen opfattelse et for langt tidsrum at tvinge naturen fra kl. 1 eftermiddag til anden dags morgen kl. 8.
3) Det er forbudt i andre straffearrester at udskænke brændevin til arrestanterne, fx i Hof- og Stadsrettens, Inkvisitionskommissionens, Gammelholms arrester og flere steder. Hvorfor bør denne gode skik ikke indføres i Frederiksholms Arresthus og udsalg af spirituøse drikke til arrestanterne forbydes.
4. Der eksisterer en instruks for arrestforvareren hvorved det pålægges ham som pligt at lade hente mad fra byen til arrestanterne når disse har evne til det, men dette bliver dem nægtet. Dog får 2 højst mistænkelige personer hver morgen 1 pot varm afskummet mælk for 2 skilling. Dette er en undtagelse. Men det er ønskeligt at det i fremtiden må tillades arrestanterne at få varm mad hentet fra byen på de dage da denne ikke kan fås hos arrestforvareren.
5) Arresterne er i almindelighed meget små, og der må ofte sidde 3 til 4 mennesker indesluttet i en arrest der kun er 3½ alen i længde og 4½ alen i bredden. Dog har man erfaret at der i sommer skal ske en tilbygning og altså vil denne mangel vel forsvinde. Til slut vil indsenderen gøre de høje ansvarlige opmærksom på at arrestlokalerne ved den forandring der nu skal finde sted, bør indrettes således at arrestanterne ingen samtale eller samkvem kan have med hinanden.
Hvad ellers provianten som arrestanterne får angår, da er den i det hele god og upåklagelig. Kun ønskede indsenderen at arrestforvareren eller hans ægteskabelige halvdel, ikke gjorde nogen forskel på arrestanterne hvad enten den ene får godt bud eller penge udefra, den anden intet. For når den ansvarlige øvrighed tillader en arrestant at tale med sin kone, hvorfor skal samtalen da finde sted i gården gennem en trækrude, når en anden straks efter kan blive indkaldt i stuen fordi han har råd til at fortære penge?
Til slut mener indsenderen det var gavnligt at det blev tilladt i den mindste de arrestanter der ikke er overbevist om forbrydelser, at få en eller anden god bog i arresten, men dette nægtes dem og hvad der er påfaldende, endog gudelige bøger. Trykkefrihedsselskabet har skænket bøger til så mange arrester. Hvorfor er Frederiksholms Arresthus undgået dets veldædige opmærksomhed? Skulle disse linjer ikke blive en røst i ørkenen, men høje ansvarlige tage notits af dem, vil det glæde indsenderen meget at have anvendt nogle få øjeblikke med at nedskrive dem.
(Politivennen nr. 1214, Løverdagen, den 6te April 1839. Side 211-214)
"Kjøbenhavns Amts Thing og Arrest-Huus" står der på denne bygning på Blegdamsvej på Nørrebro. Hertil flyttede Frederiksholms Arrests funktioner i 1848, altså 9 år efter klagerne i artiklen. Den afbildede bygning kendes nu mere som Blegdamsvejens Fængsel.
For omtrent 1 år siden blev arrestforvareren Marqvart afskediget fra sit embede efter rygte på grund af embedspligts forsømmelse. Og en hof- og stadsretsbetjent blev konstitueret i hans sted for at varetage hans embedsfunktioner under den sag der midlertidig blev anlagt imod ham. Det gamle ordsprog siger "nye koste fejer bedst", men for så vidt man har bragt i erfaring, finder der adskillige uordener sted endnu som bør afhjælpes.
1) Hver aften når arrestforvareren visiterer, bliver arrestanternes klæder kastet ud på en snavset sandet gang. Og det er ikke usædvanligt tilfældet at rotterne skambider et og andet af arrestanternes klædebon uden at disse tør eller kan påstå nogen som helst erstatning.
2) Hver fredag kan arrestanter få en portion varm mad der består uden afveksling af ærter og flæsk. Maden er god og upåklagelig. Men arrestanterne kommer denne dag kun en gang i gården, og det er efter indsenderen opfattelse et for langt tidsrum at tvinge naturen fra kl. 1 eftermiddag til anden dags morgen kl. 8.
3) Det er forbudt i andre straffearrester at udskænke brændevin til arrestanterne, fx i Hof- og Stadsrettens, Inkvisitionskommissionens, Gammelholms arrester og flere steder. Hvorfor bør denne gode skik ikke indføres i Frederiksholms Arresthus og udsalg af spirituøse drikke til arrestanterne forbydes.
4. Der eksisterer en instruks for arrestforvareren hvorved det pålægges ham som pligt at lade hente mad fra byen til arrestanterne når disse har evne til det, men dette bliver dem nægtet. Dog får 2 højst mistænkelige personer hver morgen 1 pot varm afskummet mælk for 2 skilling. Dette er en undtagelse. Men det er ønskeligt at det i fremtiden må tillades arrestanterne at få varm mad hentet fra byen på de dage da denne ikke kan fås hos arrestforvareren.
5) Arresterne er i almindelighed meget små, og der må ofte sidde 3 til 4 mennesker indesluttet i en arrest der kun er 3½ alen i længde og 4½ alen i bredden. Dog har man erfaret at der i sommer skal ske en tilbygning og altså vil denne mangel vel forsvinde. Til slut vil indsenderen gøre de høje ansvarlige opmærksom på at arrestlokalerne ved den forandring der nu skal finde sted, bør indrettes således at arrestanterne ingen samtale eller samkvem kan have med hinanden.
Hvad ellers provianten som arrestanterne får angår, da er den i det hele god og upåklagelig. Kun ønskede indsenderen at arrestforvareren eller hans ægteskabelige halvdel, ikke gjorde nogen forskel på arrestanterne hvad enten den ene får godt bud eller penge udefra, den anden intet. For når den ansvarlige øvrighed tillader en arrestant at tale med sin kone, hvorfor skal samtalen da finde sted i gården gennem en trækrude, når en anden straks efter kan blive indkaldt i stuen fordi han har råd til at fortære penge?
Til slut mener indsenderen det var gavnligt at det blev tilladt i den mindste de arrestanter der ikke er overbevist om forbrydelser, at få en eller anden god bog i arresten, men dette nægtes dem og hvad der er påfaldende, endog gudelige bøger. Trykkefrihedsselskabet har skænket bøger til så mange arrester. Hvorfor er Frederiksholms Arresthus undgået dets veldædige opmærksomhed? Skulle disse linjer ikke blive en røst i ørkenen, men høje ansvarlige tage notits af dem, vil det glæde indsenderen meget at have anvendt nogle få øjeblikke med at nedskrive dem.
(Politivennen nr. 1214, Løverdagen, den 6te April 1839. Side 211-214)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar