04 december 2016

Et Par Bemærkninger, Frederikshoms Arrest angaaende.

Der er så ofte påanket mangler ved forskellige straffeanstalter og fangehuse samt arrester at indsenderen ikke tror det er overflødigt at berøre de mangler og fejl der finder sted ved Frederiksholms Arresthus eller det såkaldte Blåtårn.

For omtrent 1 år siden blev arrestforvareren Marqvart afskediget fra sit embede efter rygte på grund af embedspligts forsømmelse. Og en hof- og stadsretsbetjent blev konstitueret i hans sted for
at varetage hans embedsfunktioner under den sag der midlertidig blev anlagt imod ham. Det gamle ordsprog siger "nye koste fejer bedst", men for så vidt man har bragt i erfaring, finder der adskillige uordener sted endnu som bør afhjælpes.

1) Hver aften når arrestforvareren visiterer, bliver arrestanternes klæder kastet ud på en snavset sandet gang. Og det er ikke usædvanligt tilfældet at rotterne skambider et og andet af arrestanternes klædebon uden at disse tør eller kan påstå nogen som helst erstatning.


2) Hver fredag kan arrestanter få en portion varm mad der består uden afveksling af ærter og flæsk. Maden er god og upåklagelig. Men arrestanterne kommer denne dag kun en gang i gården, og det er efter indsenderen opfattelse et for langt tidsrum at tvinge naturen fra kl. 1 eftermiddag til anden dags morgen kl. 8. 


3) Det er forbudt i andre straffearrester at udskænke brændevin til arrestanterne, fx i Hof- og Stadsrettens, Inkvisitionskommissionens, Gammelholms arrester og flere steder. Hvorfor bør denne gode skik ikke indføres i Frederiksholms Arresthus og udsalg af spirituøse drikke til arrestanterne forbydes.

4. Der eksisterer en instruks for arrestforvareren hvorved det pålægges ham som pligt at lade hente mad fra byen til arrestanterne når disse har evne til det, men dette bliver dem nægtet. Dog får 2 højst mistænkelige personer hver morgen 1 pot varm afskummet mælk for 2 skilling. Dette er en undtagelse. Men det er ønskeligt at det i fremtiden må tillades arrestanterne at få varm mad hentet fra byen på de dage da denne ikke kan fås hos arrestforvareren.


5) Arresterne er i almindelighed meget små, og der må ofte sidde 3 til 4 mennesker indesluttet i en arrest der kun er 3½ alen i længde og 4½ alen i bredden. Dog har man erfaret at der i sommer skal ske en tilbygning og altså vil denne mangel vel forsvinde. Til slut vil indsenderen gøre de høje ansvarlige opmærksom på at arrestlokalerne ved den forandring der nu skal finde sted, bør indrettes således at arrestanterne ingen samtale eller samkvem kan have med hinanden.


Hvad ellers provianten som arrestanterne får angår, da er den i det hele god og upåklagelig. Kun ønskede indsenderen at arrestforvareren eller hans ægteskabelige halvdel, ikke gjorde nogen forskel på arrestanterne hvad enten den ene får godt bud eller penge udefra, den anden intet. For når den ansvarlige øvrighed tillader en arrestant at tale med sin kone, hvorfor skal samtalen da finde sted i gården gennem en trækrude, når en anden straks efter kan blive indkaldt i stuen fordi han har råd til at fortære penge?


Til slut mener indsenderen det var gavnligt at det blev tilladt i den mindste de arrestanter der ikke er overbevist om forbrydelser, at få en eller anden god bog i arresten, men dette nægtes dem og hvad der er påfaldende, endog gudelige bøger. Trykkefrihedsselskabet har skænket bøger til så mange arrester. Hvorfor er Frederiksholms Arresthus undgået dets veldædige opmærksomhed? Skulle disse linjer ikke blive en røst i ørkenen, men høje ansvarlige tage notits af dem, vil det glæde indsenderen meget at have anvendt nogle få øjeblikke med at nedskrive dem.


(Politivennen nr. 1214, Løverdagen, den 6te April 1839. Side 211-214)

"Kjøbenhavns Amts Thing og Arrest-Huus" står der på denne bygning på Blegdamsvej på Nørrebro. Hertil flyttede Frederiksholms Arrests funktioner i 1848, altså 9 år efter klagerne i artiklen. Den afbildede bygning kendes nu mere som Blegdamsvejens Fængsel.


Redacteurens Anmærkning

Frederiksholms Arrest lå ved Bryghuset ved Frederiksholms Kanal 1728-1848. Den sidste rest i gården til Vester Voldgade 131 blev nedrevet ca. 1965. "Blåtårn" erstattede det mere kendte Blåtårn. Arresthuset blev brugt til personer fra de jurisdiktioner i Københavns amt, der lå uden for selve byen. Disse funktioner blev derefter flyttet til Blegdamsvej.

En indirekte kritik af fængslernes tilstand blev fremført i Kjøbenhavnsposten den 4. april 1837:
Efter Forlydende skal den franske Regjering have besluttet at afsende tvende sagkyndige Mænd til Danmark, Sverrig og Norge for at undersøge de derværende Straffeanstalters Tilstand. Denne Tidende har jaget os Blodet i Kinderne; thi skjøndt vi ere af den Overbeviisning, at det er godt at vore Mangler komme for en Dag, fordi dette er den eneste Vei til engang at faae dem afhjulpne, saa tilstaae vi dog, at det vilde have været os meget kjært, om de Franske havde ventet med at undersøge vore Fængsler indtil vi havde faaet dem i en Stand, hvori vi nogenlunde kunde have været bekjendte at forevise dem; men derefter kan vel sagtens Frankrig ikke vente. Maaskee er det en falsk Patriotisme, der ligger til Grund for denne vor Følelse; men vi tilstaae det ærligt, at vi med Gru tænke paa den Dag, da denne Besigtigelse skal gaae for sig, og med sand Rædsel paa den Dag, da vi ville faae det Avertissement i Hænderne: at nu er den officielle Beretning udkommen i Trykken. Saa ville vi da faae et net Skudsmaal og hele Verden vil læse det, og Journal des debats vil da rimeligviis igjen rykke frem med sit bekjendte "le Danemark, un pays presque sauvage." Gid derfor Franskmændene vilde blive hjemme; vi ville forpligte os til at skaffe dem Attest om det saa var fra samtlige vore Autoriteter paa at de ikke vilde kunne lære hos os, hvorledes Fængsler bør indrettes. Gid de ville blive hvor de ere,; eller, skulle de komme, gid da Danmark kunde negte sig hjemme, eller naar det endelig skal være galt, gid Dampskibet vilde springe i Luften med dem hellere end at de skulde komme i "Huset paa Christianshavn", aftegne Ruinerne af denne "Røverborg", eller gjøre en Valfart til "Graabrødrekloster", eller see vore Politi-Arrester - eller - eller. Men maaskee komme Franskmændene ikke for her at see hvorledes Fængsler bør være, men for at lære os det; og i saa Fald maae de være os velkomne, hvis det blot kunde hjelpe noget; men selv dertil ere Udsigterne nok ikke store; thi vel have vi en Commission, der skal ordne denne Sag, der i mere end een Forstand er vort Statslegemes materia peccans. Men hvad en Commission hos os har at betyde, det vide vi Alle; blot ikke Franskmændene ogsaa skulle komme under Veir med dette. Men Commissionen vil det i alt Fald være lettere at skjule for dem, end de Ruiner, hvori Lasten har opslaaet sit Universitet. Vi forbeholde os i sin Tid at levere vore Læsere den Beretning, som de Fransk Emissairer sikkert ville give af hvad de have seet her, saafremt den ikke skulde blive saa skarp, at det paa Grund af vor TrykkefrihedsLovgivings Bestemmelser ikke gaaer an, at gjentage eller endog blot omtale den.
Den blev uddybet og skærpet i en længere artikel fra Kjøbenhavnsposten 10. marts 1840, hvor planlægning af et nyt fængsel blev beskrevet:
Beviis for Rigtigheden af vor Mening søge vi fornemmelig i Arrestanternes store Antal og deri, at det hidtil ikke har været Birkedommerne muligt, uagtet al anvendt Umage, at forhindre store Uordener at gaae i Svang i Arresten. Men hvorledes skulde man ogsaa kunne vedligeholde den tilbørlige Orden mellem 30 Arrestanter - og saa stort er Middeltallet af de der hensiddende Fanger - i en Bygning som Blaataarn? Umuligheden heraf er vistnok indlysende for Enhver, især naar man betænker, at det ikke er hele Bygningen, der afbenyttes til Arresterne, men en Deeel gaaer bort til Tingstue, Retsarchiv osv. Umuligheden bliver endnu mere iøinefaldende, naar man veed, at Blaataarn i Almindelighed indeslutter nogle af Hovedstadens værste Forbrydere. Thi disse vide meget vel, at man med langt mindre Risico gjør en god Fangst i Landjurisdictionerne end i Byen, hvor man strax efterspores af "Snushanern." Da det baade ved Discussion gjennem Pressen og Stænderne nu vel er gjort klart ogsaa hos os, maa man vistnok være beretiget til at vente, at det nye Arresthuus, dere indrettes lige under Justitscollegiets Øine, vil blive af hidtil her ukjendt Fuldkommenhed, saa at det ei blot kommer til at danne et glædeligt Modstykke til det majestætiske Raad- og Domhuus' usle Arrestbygning, men at det ogsaa vil afgive Model for de nye Detentionshuse, som nødvendigviis maae gaae - og vi ønske om ikke for lang Tid - forud forr den saa høist nødvendige gjennemgribende Reform af vore Straffeanstalter. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar