Formanden for Liigbærerne.

Efter forlydende skal det påhvile den nævnte mand at undersøge om kisten er stærk nok kort før hver jordefærd i lighuset. Forholder det sig sådan, synes det indsenderen at være en ganske besynderlig pligt der i og for sig ikke medfører synderlig nytte, men i sandhed må være forbundet med stor tidsspilde og megen ubehagelighed for den pågældende. Om han endog var snedker af profession, var det ham vist ikke muligt med bestemthed at kunne indestå for kistens styrke og at indfinde sig i lighuse hvor smitsom sygdom har bortrevet den afdøde kan undertiden have farlige følger. Det er vist nok et ubehageligt tilfælde at en kiste går itu under jordefærden. Men at det kan forebygges ved det nævnte eftersyn, er jo ikke muligt. Bedre synes det at den ansvarlige snedker fik en klemme på. Og det følgende var vist nok var i så henseende intet bedre middel: Hver leverandør af kister bør ikke have sin betaling for kisten før efter hvert ligs begravelse. For at forebygge tab, bør summen deponeres hos formanden for ligbærerne. Og findes kisten at have været for svag, bør snedkeren tabe enten hele sin regnings beløb eller en betydelig del af den, og det besparede deles mellem den dødes arvinger og ligbærernes kasse. 

(Politivennen nr. 1203, Løverdagen, den 19de Januar 1839. Side 46-47)