Allerede i længere tid har der på Frederiks Hospital været indrettet en anstændig ligstue hvor sørgefølget samles når begravelse finder sted på hospitalet. Denne indretning savnes endnu ganske på Almindelig Hospital. For den stue hvori sørgefølget samles når ligbegængelse forefalder på dette hospital, kan på ingen måder kaldes anstændig. Værelset er stort og rummeligt nok så at endog flere sørgefølger kunne være til stede. Men hele dets udseende er meget uhyggeligt. Foruden et stort skolebord der optager en betydelig del af stuen, og noget andet skoleinventar - der holdes nemlig om eftermiddagen skole for en halv snes børn - dines værelset opfyldt med alt muligt gammelt bohave. Såsom en gammel skiden ubetrukket sofa og lignende stole, samt et stort skab. Endvidere et oplag lærreder og uldne tøjer, hvilket alt sammen bærer intet mindre end præg af properhed. Indsenderen er ikke af den mening at der på dette hospital burde findes pragtværelser. Men det synes ham sog rimeligt at når et hospital har så skønt et ydre, som Almindeligt Hospital, burde det indre dog nogenlunde svare dertil. Han er derfor så fri at henvende de ansvarliges opmærksomhed på denne mangel. For han kan ikke nægte at han fandt det beskrevne pulterkammer da han i forrige måned mødte på hospitalet for at følge en afdød ved til jorden, lige så stødende som at bedemanden ved samme lejlighed brød kagen itu med fingrene.
(Politivennen nr. 1046, Løverdagen, den 16de Januar 1836. Side 43-44)
Redacteurens Anmærkning.
Indtil midten af 1700-tallet var de af Københavns fattige, syge og gamle, der ikke kunne klare sig selv eller bo hos familien, spredt over byen i forskellige mindre plejestiftelser. Det var en stor del af disse mennesker, der fra 1769 blev samlet i fattigvæsenets store prestigebyggeri, Almindelig Hospital i Amaliegade med plads til 700 lemmer af begge køn. Hospitalet blev opdelt i en mindre sygeafdeling og en større lemmeafdeling til ubemidlede fattige borgere. Desuden blev der indrettet værksteder, hvor de arbejdsføre fattiglemmer blev sat til at arbejde. Det var landets andet hospital, Frederiks Hospital var fra 1756.
Lægemiddelforsyningen til hospitalet blev varetaget af københavnske apoteker, men inden for hospitalets direktion og lægekreds fandt man, at denne form for medicinforsyning både var for besværlig og for dyr. Med Danske Kancellis tilslutning blev der i 1815 oprettet en dispensationsanstalt som en del af hospitalet. På dispensationsanstalten blev lægemidlerne til brug for hospitalet fremstillet og udleveret af en af hospitalet ansat farmaceut, betitlet dispensator, under ansvar af en af hospitalets læger. Den første dispensator ved Almindelig Hospital var Søren Christian Ørsted med de kendte sønner: farmaceuten og fysikeren Hans Christian Ørsted samt juristen og politikeren Anders Sandøe Ørsted. Søren Christian Ørsted var en dygtig og erfaren apoteker. Han havde tidligere drevet apotek i Rudkøbing i 30 år og efterfølgende apotek i Sorø med filial i Ringsted i 4 år.
Dispensationsanstalten blev imidlertid ikke den store succes, man havde håbet. Dens drift var betydelig dyrere end beregnet, og lokalerne blev efterhånden for trange til at kunne opfylde de stadig stigende krav til dispensationsanstaltens ydeevne, der blev stillet fra hospitalet. Tilmed var vedligeholdelsen meget mangelfuld. Langvarige forhandlinger om forbedring af forholdene endte med en ministeriel beslutning om at nedlægge dispensationsanstalten, hvilket skete i 1851. Lægemiddelforsyningen til hospitalet overgik nu atter til københavnske apoteker.
Officielle navne gennem tiderne: 1769-1933 Almindelig hospital, 1933-1941 Københavns Almindelige Hospital og Plejestiftelse. 1941-1957 Nørre Hospital og Københavns Plejehjem. 1957-1978 Nørre Hospital. Uofficiel betegnelse: "Almindeligheden".
Litteratur:
Almindelig Hospital. Wendt.
Almindelig Hospital i København. 1897.
Brøndstræde Hospitalskapel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar