I flere blade er der blevet doleret over at man til begravelsesplads på Christianshavn havde valgt en i mange henseender upassende plet jord. Det syntes referenten utroligt at vedkommende i denne henseende skulle have vist en sådan ligegyldighed om mangel på skønsomhed som de mangler man tillagde det valgte sted måtte forudsætte. Han har derfor nøjagtig og på selve stedet undersøgt hvorvidt de omskrevne grunde mod pladsens anvendelse til kirkegård kunne holdet en prøve på sandhedens prøvesten, og har da som han ventede, fundet at dette aldeles ikke er tilfældet.
Man har således sagt at stedet for ikke længe siden har været losseplads for natterenovation. Dette er aldeles usandt. Idet mindste over 60 år er al sådan renovation ført ud på Amager. På det til kirkegård udlagte stykke har man på forskellige punkter gravet indtil en almindelig gravs dybde, og har ikke truffet ringeste spor af en sådan anvendelse af stedet, men er derimod stødt på flere ligkister som vidner om at der i fortiden har været begravelsesplads.
Også siges at det omhandlede stykke jod nu står under vand og hele året er sumpet. Den del som nu står under vand, ligger noget lavere end det øvrige, og vil ikke blive benyttet til grave før det er opfyldt og planeret. Imidlertid ville selv dette ikke stå under vand dersom ikke afløbet var spærret ved den nye offentlige bygning som opføres i lang afstand derfra. At det heller ikke er sumpet, derom vidner en køkkenhave der ligger midt i denne plet og ses endnu at have været dyrket i fjor.
Assistenskirkegården på Amager har derimod en sådan beskaffenhed i denne henseende at man nødigt vil se sine pårørende nedlagt der. På denne årstid har man nemlig vand der efter det første spadestik, og til enhver tid har man når man er kommet lidt længere ned, flyvesand og vand så det er umuligt at holde graven fri derfor mens liget nedsættes. Ja for at holde liget på bunden, må kisten almindeligvis tynges ned med sten og en mand stå på den indtil den del jord er nedkastet, og endda har man eksempel på at en sådan kiste er loftet i vejret af vandet før graven var tilkastet. Det valgte jordstykke har altså i denne henseende et afgjort fortrin.
At den dødes ro skulle forstyrres mere end noget andet sted, kan man ikke ret vel indrømme. Den ejendom hvor til nævnte jordplet nærmest grænser, har for sin beliggenhed fået navnet "Rolighed". Den bygning man er i færd med at opføre for det militære, vil vist ikke forstyrre den her sædvanlige fred, lige så lidt som dette kan ske ved de tilstødende faldefærdige bygninger hvori porcelænsfabrikken på Købmagergade - synderligt nok - opbevarer brænde og lignende- røgen fra den dampmølle der desværre sædvanlig står ganske stille, og fra det i nærheden værende jernstøberi vil vi lade flyve, den vil næppe genere nogen interessent i de døde have.
Referenten mener at ovenanførte om hvis rigtighed enhver med lidt umage, kan forvisse sig, er tilstrækkeligt til at vise det ubegrundede i den anke man har ført over et af øvrigheden, visselig med velberåd hu, gjort valg af begravelsesplads for Christianshavns beboere. Dog der gives endnu andre væsentlige hensyn, såvel for den fattige som den rige der må gøre det skete valg ret velkomment for christianshavnerne. For de fattige, flertallet af Christianshavns beboere, er det nemlig til betydelig besparelse at kirkegården er indenfor volden - selv om så godt på landet med hensyn til motiverne for befalingen om kirkegårdes henlæggelse udenfor stæderne - da de er nødt til at betale vogne for ligbærere når disse skal udenfor stadsporten, hvoraf følgen atter er at hele ligfølget skal køre, hvilket er en stor udgift for en fattig mand. For den mere formuende der har lyst og evne til at give en afdød en kostbarere begravelse, er det derimod ikke muligt i den henseende at gøre hvad han vil når liget skal bringes udenfor porten, da end ikke 8 rigsdalers ligvognen kan passere Amagerport. Det er da sandsynligt at hele skrålen er udgået af en mund, og af smålig interesse ligger til grund derfor.
(Politivennen nr. 1057, Løverdagen, den 2den April 1836. Side 221-225)
Redacteurens Anmærkning
Artikler i denne serie: Nr. 1056, 26. marts 1836, Politivennen nr. 1057, 2. april 1836. Side 221-225, Nr. 1058, 9. april 1836 og Nr. 1064, 21. maj 1836.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar