Er det passende, at en Losseplads for Natte-Renovation anvendes til Kirkegaard *).

Med henhold til hvad der i Dagen nr. 66 og i Adresseavisen i lørdags er anført angående det jordsmon der er bestemt til en ny begravelsesplads for Christianshavns beboere, bemærkes at samme ikke alene har været en losseplads for alskens uhumskheder, men endogså - ikke langt tilbage i tiden - for selve natrenovationen. Kommer nu hertil at dette stykke jord for nærværende tid står under vand og hele året er sumpet, så vil der udfordres en betydelig stor bekostning for at give samme ved opfyldning en til hensigten alene tålelig tilstand. Og endda ville de deri begravede i særdeleshed forår og efterår - være udsat for efter døden at svømme i vand. Endelig ville en sådan kirkegård for Christianshavns beboere frembyde en stærkt afvigende kontrast mod københavnernes så skønne Assistenskirkegård.

Måske kunne endnu fortjene at komme i betragtning at det er en almen erkendt sandhed at kirkegårde ikke bør haves i byer og følgelig ingen nye anlægges.

Det kan således vel håbes at stadens velvise magistrat ikke vil tillade en sådan anvendelse af nævnte plads.

*) De oplysninger om samme genstand som jeg fik i hænde efter at dette var sat, men af modsat indhold, bliver indrykket i næste nummer.
Udg.

(Politivennen nr. 1056, Løverdagen, den 26de Marts 1836. Side 208-209)

Redacteurens Anmærkning.

Artikler i denne serie: Nr. 1056, 26. marts 1836, Politivennen nr. 1057, 2. april 1836. Side 221-225, Nr. 1058, 9. april 1836 og Nr. 1064, 21. maj 1836.

Den omtalte artikel i Dagen blev bragt den 17. marts 1836 og findes digitalt:

(Indsendt)

Et Vink givet i rette Tid kan ofte have uberegnelig gode Følger for Vedkommende. Assistentskirkegaarden uden for Nørreport frembyder et saa skjønt og opbyggende Skue, og er til saamegen Trøst for sørgende Efterladte, som besøge de der gjemte Levninger af deres Kjære i denne hellige Have, at kun faae Stæder i Europa kunne opvise Magen.

Det vilde nu være at ønske, at Kirkegaardene, som for Fremtiden anlægges, maatte have denne til Mønster, og blive hvad de burde være qua Kirkegaard, det vil sige eensomt beliggende, og at de i Byen efterhaanden ganske afskaffes. - Vor Frelsers Menighed paa Christianshavn behøver nu en Kirkegaard, men at udvide den høist smagløse, som befindes i St. Anne Gaden paa Christianshavn, og som blot er indhegnet med et lidet Stakit, vil vel neppe finde Nogens Bifald, saalidt som den Plads, der efter Rygtets Sigende skal være udseet, deels fordi Jorden der er af en altfor upassende Masse til Begravelse, deels formedelsst Beliggenheden - den begrændses ved den ene Side af et kongelig Porcelains-Fabrik (?), hvor ofte brændes og daglig færdes; ved den anden Side er man i Færd med Anlæggelsen af en kongelig Artillerie-Bygnning, hvor forudsættes vil findes megen Munterhed og Støien, og Pladsen er da vistnok langt fra hensigtsmæssig til Anlæggelse for en velordnet Kirkegaard eller hellig Have. Hvorfor ikke langt hellere bestemme dens Anlæg paa Amager, i Særdeleshed nu da Amager med hvert Aar forskjønnes med heldig Fremgang.

Den 15de Marts 1836

Christianshavn havde på Politivennens tid følgende kirkegårde: Kirkegården omkring Frelser Kirke (der selv er opført på en kirkegård). Den ophørte med at være kirkegård i 1853 da det blev forbudt at begrave folk inden for voldene. Fattigkirkegården i Sankt Annæ Gade 35-37 ("Cul de Sac") eksisterede fra 1700-tallet til 1873. Børnehusets kirkegård lå for enden af Sankt Annæ Gade ved Christiansvoldgade 49-59. Derudover var der i 1790 anlagt en kirkegård ved Amagerbrogade 33-35 - som stadig eksisterer. På Stadsarkivets kort fra 1854 optræder kun disse kirkegårde. Så hvilken kirkegård der her er tale om, kan lokalhistorikere måske opklare.