26 september 2019

Fangeflugt fra krudttårnene i Kastellet. (Efterskrift til Politivennen)

Den af Directionen for Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset nylig efterlyste Livsfange, Hans Hansen, 21 Aar gammel, der ved høi lys Dag er undvegen fra et af Fangetaarnene i Citadellet, har paa en sindrig Maade vidst at undslippe sine Vogtere. Ved at bemærke, at nogle Murfolk arbeidede ved Taarnet, har han, da alle der vare fraværende, optaget et Bræt i Gulvet og hidset sig ned i Stue-Etagen, hvor han forefandt Murer-Materialer. Efter tilbørligt at have indsmurt sine Klæder med Kalk, er han gaaet bort, har sagt til Drengen, hvem han mødte, og for hvem han teede sig som Haandlanger, at han ikke vilde arbeide længere hos Mester R. R., og da Drengen henviste ham til Svenden, til hvem han burde melde saadant, er han gaaet bort, og endog underveis tiltalt den intet anende Skildvagt. At vort virksomme Politi har anvendt særdeles Omhu for atter at faae fat paa Forbryderen, er noget man kunde vente; især er der paabuden og overholdes særdeles Aarvaagenhed om Natten.  

(Kjøbenhavnsposten 1835)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar