26 september 2019

Stænderforsamlingerne. (Efterskrift til Politivennen)

I "Allg. zeit." af 13de dennes læses følgende Skrivelse fra Holsteen: "De Forventninger, som man i Danmark og Hertugdømmerne nærede om de nye Institutioner, ere ved Stændertidendernes Skeletagtige Indhold blevne noget nedstemte, ligesaalidt som Takadresserne hos Folket finde den forventede Gjenklang. Over Adressen fra Roeskilde-Forsamlingen udtalte "Kbhposten" sig med aaben dadel. Dens overordentligt frimodige Artikler vise, hvilket vidt Spillerum man i denne Sag der giver Pressens Raisonnement. Torde vi tillade os overhovedet at bedømme saavel den danske som den holsteenske Landdag, saa viser det sig i begge Forsamlinger paany, at man først maa gjennemgaa en Skole, førend der af de stænderske Forhandlinger tør ventes nogen Takt og sikkert baseret, regelmæssige Virksomhed. Stænderbladene give vel kun af og til Anledning til disse Bemærkninger, idet de temmeligt nødtørftigen fremlægge Discussionernes almindelige Resultater; imidlertid veed man dog i Publikum ret vel, hvorledes det gaar til i Forsamlingerne, og tør ikke formeget undre sig over, at disses Virksomhed mere bære den collegialske end den friere stænderske Karakteer. Om en Opposition, jeg mener i Ordets bedre Forstand, synes Talen endnu ikke at kunne være, idet en stor deel af de Deputerede vel endnu fattes sikkert ledende Principer for Statsforvaltning. Om Budgettet har, saavidt vi vide, Talen endnu hverken været i Roeskilde eller i Itzehoe, og dette skulde dog strax og i Særdeleshed gjøre Krav paa Stændernes Opmærksomhed, for at tjene til Basis for meget alvorlige Forhandlinger. Derimod underkastes i flere offentlige Blade Statens finansielle Stilling en omfattende og ikke sjelden skarp Bedømmelse, hvorom vi med det Første ville meddele meget Nærmere. Den holsteenske Landdag skal, efter Forlydende, allerede sluttes før Aarets Ende. Hvis dette er grundet, torde ikke Fjerdedelen af de allerede indledede Arbeider blive fuldførte."

(Kjøbenhavnsposten 24. november 1835)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar