26 marts 2020

Districtslægen. (Efterskrift til Politivennen)

Dødsfald. I Anledning af Districtslæge Rauchmauls dødelige Afgang bemærker "Aalb. Av.": Den ved dette Dødsfald indtraadte Embedsvacance giver Leilighed til en Forandring i de herværende Lægedistricter og øvrige dertil knyttede offentlige Functioner, som tidligere har været bragt paa Bane og foreslaaet, og som sandsynligviis paa vedkommende Steder paany vil blive kaldt i nyttig Erindring, for denne Post bliver besat. Den tidligere jberørte Plan gaaer nemlig ud paa, at dele det ved Fjorden allerede adskilte Lægedistrict i tvende Distrikter: et paa den nordre og det andet paa den søndre Fjordside, til hvilket Sidste Hellum Herred vistnok hensigtsmæssigen kunde føies, hvilket ogsaa lod sig udføre nu, eftersom den i dette District nylig ansatte, i Hobro bosiddende. Læge har overtaget dette Embede mod at finde sig de betydeligere Forandringer, det maatte komme til at undergaae. Lægen i det nordenfjordske District vilde da faae Bopæl i Nørresundby, hvor Savnet af en bosat Læge føles meget stærkt, og da tillige den oftere paatænkte Anlæggelse af et Apothek der - sandsynligviis som Filial fra de herværende Apotheker efter den disse rimeligviis tilkommende Fortrinsret - hermed sættes i Forbindelse. Lægen i det sydlige District vilde komme til at boe i Egnen af Lindenborg, midtveis imellem Aalborg og Hadsund, hvor den større Afstand fra Kjøbstad ogsaa gjør Savnet af en fast ansat Læge føleligere, hvilket ogsaa de private Ansættelser af Læger i denne Egn, saavel i selve Distriktet som i dets Nærhed (nemlig i Gudumlund, paa Thorstedlund og Viffertsholm) udviser. Hidtil har man vel næsten udelukkende bundet sig til den Anskuelse, at Distriktslægerne bor boe i Kjøbstad, men det Fejlagtige heri som Grundsætning bliver alt meer og meer indlysende , ligesom det ogsaa ligger i Sagens Natur, at en Læge ligesaavel som enhver anden offentlig Functionair, ja en Læge vel endog allersnarest, bør boe faa meget som muligt i sit District eller i dettes meest befolkede Deel. Den Grund, som der vel for ogsaa fornemmelig fremkaldte Lægeembedsmænds Bosættelse i Stæderne, nemlig at man antog, at der udenfor disse ikke vilde frembyde sig tilstrækkelig privat Praxis, er nuomstunder ogsaa bleven betydelig svækket, eftersom Landbefolkningen baade er bleven større og mere kultiveret, og en Trang til at søge Læge derved daglig gjør sig meer og meer gjældende; ligesom ogsaa det endnu ikke ringe Antal Qvaksalvere paa Landet viser, at der maa være endeel Beskjæftigelse for dannede Læger, som den nu meer oplyste Landbostand udentvivl altid vilde foretrække, naar ikke den lange Afstand fra deres Bopæle ofte gjorde det nødvendigt at søge Qvaksalverne. Hvad nu navnlig Distriktslægens Ophold i Aalborg By angaaer, da er dette for Byens Vedkommende faa meget mindre nødvendigt, eftersom denne allerede, foruden Districtslæge, tæller (Fattiglægen incl.) 5 i Embede ansatte Læger, foruden 2 privat praktiserende, og vel altsaa som Stad efter sin Størrelse maa antages tilstrækkelig forsynet med Læger. Naar Districtlægen eller Distriktslægerne ved en saadan intenderet Deling af Distriktet fik Bopæl og Embede udenfor Aalborg, vilde ogsaa den for Tiden, og allerede i meget lang Tid factisk vacante, og som særskilt Embede yderst slet aflagte, Fattig- og Hospitalslæge-Post, samt Lægefunktionen ved det civile Sygehuus og den hidtil ogsaa af Distriktslægen interimistisk udførte, og for vor By desværre saa vigtige Politilæge-Bestilling hensigtsmæssigen kuude underlægges Stiftsphysicatet som Stadsphysicat, under hvilket saaledes alle offentlige Lægesunctioner her i Byen, eller hele den offentlige Sundhedspleie, samlet kunde blive underlagt. Da Sanitetsvæsenet her i Byen vistnok allerede trænger til en kraftig Reform i det Hele, og, efter Byens offentlige moralske og physiske Tilstand, til et vedvarende omhyggeligt Lægetilsyn: vilde en Oprettelse af et saadant Stadsphysicat, som koordineret det herværende Stiftsphysicat, upaatvivleligt for Byen her være til stor Baade, og henlede vi derfor foreløbigen Opmærksomheden paa denne Gjenstand, som vi haabe, hos vedkommende Autoriteter vil blive sat i Bevægelse og underkastet en omhyggeligere Drøftning. At alle, deu offentlige Sundhedspleje saavel som Ovarautainevæsenet etc. vedkommende, Anliggender paa lignende Maade, som her omtalt, i Helsingør ere samlede underlagte Physicatet, tør vistnok ved den Liighed, der i Størrelse og ogsaa i flere lidet behagelige Tilstande findes imellem nævnte By og Aalborg, allerede tale anbefalende for, at et lignende Princip blev efterfulgt her i Byen.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 25. oktober 1843)

Artiklen stod i Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling den 23. oktober 1843. Andreas Frederik Rauchmaul blev 46 år gammel. Han var distriktslæge i Aalborg Distriktskirurgiat 1838-1843 og distriktslæge i Frisenborg Lægedistrikt 1824-1837. Han angives at være død af nervefeber, hvilket formentlig var tyfus da man anså det for en nervesygdom.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar