I Onsdags Morges kom for Udgaaende en svensk Brig med Kjøbenhavns Lods ombord til at staae paa Landgrunden til N. for Qvarantaine-Broen; Vinden sydl. eller S. t. O., Bram-Seils Kuling, smukt Veir. Under saa gunstige Omstændigheder, 7 Streger rumt, er det sandeligen ei meget hæderligt for en Lods at sætte et Skib fast, og en stor Skam for Kjøbenhavns Lodseries Autoritet er det, at der ei strax, da Ulykken var skeet, blev fra dens Side gjort alt muligt for igjen at bringe det flot. Enhver, der har den mindste Idee om Vind, Veir, Strøm og Vandstand her, veed, at med den sydlige Vind, som satte ind til efter den stive N. V. Brise, vi havde havt, vilde Vandet løbe ud og derved Vandstanden blive betydelig lavere. Havde altså Autoriteten intet Begreb derom, maa man beklage, at en Mand i over 30 Aar kan have drevet om paa Toldboden, uden at have erhvervet sig denne Kundskab, og var den bekjendt med denne selvfølgelige Natur-Begivenhed, er det at beklage, at den har den totale Mangel af Espirit, ved ikke, for Kjøbenhavns Lodseries Æres Skyld, at sætte Alt øieblikkeligt i Bevægelse for igjen at skaffe Skibet flot.
Vedkommende, der er Lodsoldermanden, Havnecapitain Baadeholder Eskildsen, vil vel undskylde sig med, at der i fra hans Side blev gjort Alt, hvad der dengang kunde gjøres, men vi tillade os forud at møde denne Retfærdiggjørelse med den bestemte Erklæring, at mange Timer efter at Skibet var kommet paa Grund, var der ei gjort andet end udført et par Varp, en Foranstaltning, som han burde have vidst ei var tilstrækkeligt, da Vandet faldt meget stærkt. Imod Eftermiddagen tiltog Kulingen, dog ei mere, end at Fartøier meget godt kunde lægge paa dets Bagbord Side for at lempe det.
Indsenderen af disse Linier, der uden at være Sømand dog ei er usøkyndig, har saameget mere troet sig beføiet til at gjøre Publikum bekjendt med denne Affaire, som det er ham bekjendt, at en dygtig Mand fra Helsingør, har, for ikke længe siden, indgivet til det kgl. General-Toldkammer- og Commerce-Collegium en Deel Besværinger over Lodserierne her i Landet.
Kjøbenhavn den 11te Octb. 1844.
(Kjøbenhavnsposten 14. oktober 1844)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar