Ildebrand i Hattemagerværksted. (Efterskrift til Politivennen)

I Eftermiddages udbrød pludselig en heftig Ildløs i et Hattemagerværksted i et Sidehuus i Pilestræde. Den hele gamle af Bindesværk opførte Bygning stod allerede omspændt af Luerne inden de tililende Sprøiter kunde anvendes, og strax da Ilden pludseligt udbredte sig i de tætsammenbyggede Trapper og Gange mellem Sidehuset og Forhuset, maatte flere Mennesker fra Taget redde sig igjennem Nabohusets tilstødende Vinduer, ligesom ogsaa et spædt Barn kun med Fare blev reddet ud af Husets øverste Etage. Den Confussion, som almindeligviis betager mange Mennesker ved en saadan Leilighed, gjorde sig i Begyndelsen ogsaa gjeldende her og bidrag vel til at forøge Forvirringen. Men da, omtrent en Time efter Ildens Udbrud, et tilstrækkeligt Antal Sprøiter vare satte i Gang, blev saavel den videre Udbredelse til Nabobygningerne hindret som den brændende Bygning selv snart slukket. Naar enhver saadan Leilighed giver Anledning til at iagttage, at vort Brandcorps med Hensyn til flere dermed forbundne Forholdsregler endnu lader adskilligt tilbage at ønske, maa det dog med Erkjendtlighed paaskjønnes, at ingensomhelst Fare skyes, især af det herfor mest udsatte underordnede Personale, hvoraf mange ved saadanne Leiligheder med en beundringsværdig Rolighed og Uforsagthed udsætte Liv og Lemmer. Vi hentyde kun paa denne Pligtopfyldelse ved Tanken om, at, medens Statens Pensionsliste bugner af en Masse af kgl. Embedsmænd, ofte endnu i deres rørigste Alder og uden videre Fortjenester af Almeenheden, end at de endeel Aar igjennem have udfyldt en magelig, ikke sjelden aldeles overflødig Plads i Statsværkets Maskineri, - erholde saadanne Mennesker, som for at redde deres Medborgeres Liv og Eiendom sætter Lemmer og Helbred, saagodtsom aldeles ingen Godtgjørelse, ligesaalidt som der, om de endog tilsætte Livet i den samme Tjeneste, sørges paa nogensomhelst tilstrækkelig Maade for deres efterladte Enker og Børn. Men det er kun een af Samfundets mange sædvanlige Abnormiteter, som man nu vel eengang for alle maa opgive Haabet om at see afhjulpne fra Statsmagtens Side, der saalænge har havt dem for Øie; men som netop derfor Borgerne i deres egen retfærdige Paaskjønnelse burde være saa meget mere betænkte paa at afhjelpe. 

(Kjøbenhavnsposten den 8. august 1843)

Det drejer sig om ejendommen ejet af hattemager D. F. Marx, Pilestræde 126. Han opførte huset i 1844, og er nutidens Pilestræde 50. Det fremgår af Kjøbenhavnsposten den 10. august 1843 hvori berettedes om en tragisk skæbne for en af beboerne i ejendommen der var så fattig at han ikke havde haft råd en forsikring:

 ... ved den i Tirsdags stedfundne Ildebrand i Hattemager Marx' Sted i Pilestræde, hvor en i Kjælderen boende, højst agtværdig Familiefader, Skomagermester Berg, har havt den tunge Skjæbne at miste saagodtsom alt hvad han eiede. Vi behøve for godgjørende Medborgere, der have Villie og Evne til at hjelpe, vist kun at tilføje, at denne Mand er Ægtefælle og Fader til fire Børn, hvoraf det Ældste er sex Aar, og at han, der stedse ved utrættelig Flid har stræbt at ernære sin talrige Familie, nu pludselig er bleven blottet for Alt og sat ud af Stand til at fortsætte sin Virksomhed som hidtil. Tre veltænkende Mænd have forenet sig til at modtage den Understøttelse, hvortil der i et saadant Tilfælde her endnu aldrig har været opfordret forgjæves: nemlig DHrr. Konst- og Papirhandler Meyer, Pilestræde Nr. 80, Urtekræmmer Mogensen, Hjørnet af Pilestræde og Møntergade Nr. 128, og Pastor Øllgaard, Kronprindsensgade Nr. 35.