Krudtmøllen. Red. har modtaget nogle nærmere Efterretninger fra Frederiksværk: Man har ingen anden Formodning om Anledningen til Explosionen, end den, at noget af Maskineriet er sprunget, Gangtøiet derved er kommet til at hugge, og har saaledes fremdragt Ild. Ingen er kommen til nogensomlelst Skade. Da den samme Mølle sprang for 16 Aar siden, var der 4 Mennesker i samme, af hvilke de 2 bleve dræbte, men de 2de Andre leve den Dag i Dag.
Træ og Jern fløi denne Gang ikke langt bort fra Stedet, men af Tagfoderet og Rygningen faldt noget ned en Fjerdingvei borte. Alle, med hvem Indsenderen har talt, erklærede, at da Explosionen skete, forekom det dem, som om Noget faldt ned paa deres Loft; selv 1½ Fjerdingvei borte foranledigede Drønet den samme Illusion. I den Krudtværket nærmest liggende Boelig, som har 11 Værelser i samme Etage, bleve Ruder indtrykkedc saavel paa den Side, som vendte mod, som paa den Side som vendte fra Explosionen, men ikkun i de Værelser, som vare opvarmede, og fleest i det stærkest opvarmede Værelse, men ikke een Rude i de 6 Værelser, i hvilke der ikke var Varme. Naar undtages Skaden paa selve Krudtværket, som anslaaes til omtrent 3000 Rbd., skeete ingen anden Skade, end nogle Hundrede Vinduers Ituslagning i forskjellige Huse.
En behjertet Handling fortjener at omtales. Medens Arbeiderne paa selve Krudtværket vare beskjeftigede med at slukke den spredte brændende Halm af det sprængte Tag, bemærkedes paa Taget af en paa den udvendige Side af Vandledningen beliggende Stampemølle, i hvilken der var Knudtsats, tvende brændende Brædtstumper. Den ene Stump havde fænget i Taget. Naboen paa denne Side, Smed Jørgen Nielsen, saae det, og da han vidste at Møllen, hvis Tag indvendig var gjennemtrængt af Krudtstøv, maatte springe, saafremt der ikke kom hurtig Hjelp, opfordrede han sine Folk til at følge sig, men Ingen turde. Han commanderede nu sin Søn, en Smesvend, til at gaae med sig; denne indvendte vel, at det var voveligt, men da Faderen sagde: "det er det samme, det er vor Pligt!" fulgte han. Faderen hjalp ham nu op paa Taget, hvor han nedkastede de brændende Brædtstumper og udrev det antændte Tagfoder; Faderen blev hos ham, hjalp ham atter ned, Møllen var reddet, og sandsynlig en stor Ulykke forhindret; thi endeel Tilskuere vare allerede forsamlede ved Møllen. De raabte vel, at det var gal Mands Gjerning at gaae op paa Taget, men de begik imidlertid selv den gale Mands Gjerning al blive staaende i Nærheden, og have saaledes Smeden og hans Søn at takke for, at de ikke kom til Skade
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. februar 1844).
Kongen tildelte den 27. februar 1844 smedemester J. Nielsen dannebrogsmændenes hæderstegn og sønnnen smedemester N. Nielsen medalje for ædel dåd.
Eksplosioner på krudtværket skete med ganske jævne mellemrum. Fx 25. august 1765, 1. maj 1782, to blandingsmøller sprang i hhv. 1822 og 1823, en stampemølle i 1823, den nævnte eksplosion i 1844, en tørrestue og en stampemølle i 1846.
Eksplosionen den 6. februar 1844, en kold vinterdag med 4 graders frost, skete som nævnt i en blandingsmølle, 2. mølle, hvis 4 blandingstønder med tilsammen 400 pund sats blev drevet ved kraften fra et vandhjul. Møllen var en bræddebygning med stråtag. Den var omgivet af traverser (volde) mod øst og vest og mod nord af en påbegyndt travers. "Eksplosionen skete ca. 12^ slet Middag" fortæller krudtmesteren Jørgen Fischer, "og var jeg Øjenvidne til samme, omtrent 12 Skridt fra Laboratoriet eller ca. 80 Skridt fra Møllen. Ved Antændelsen af denne hørtes en Riven og Bragen, hvorefter en rød Flamme slog højt i Vejret, og efterfulgtes af et drønende Knald".
Årsagen opdagedes ikke, men formodedes at skyldes sand eller flintekorn i kullene eller slid på tønderne eller deres gangtøj. Ingen kom til skade. Hele bygningen, også gulvet, bortsprængtes fuldstændigt, så noget af taget senere fandtes en fjerdingvej borte i Kassemose. Vinduer og tagsten sprængtes rundt om i Frederiksværk. En del af møllens brændende tag faldt ned på taget af 6. mølle og begyndte at fænge i det. I denne mølle var der 630 pund sats. Naboen, smed Jørgen Nielsen, og hans søn kravlede uforfærdede op, rev de brændende stykker ned og reddede derved denne mølle og sandsynligvis også de nærmest liggende møller og de mennesker, der stod i nærheden.
Den 17. marts fik Jørgen Nielsen Dannebrogsmændenes Hæderstegn og sønnen medaljen for ædel dåd, begge tilligemed en livsvarig pension på 25 rdlr. årlig.
(Egon Eriksen: Krudtværket på Frederiksværk 1758-1958. Udgivet af Krudtværket 1958.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar