Nedenstående er 6. del af materiale om Politivennens sidste redaktør 1845-1846, "Gale"-Nathansen. Det øvrige materiale kan enten findes under tagget Nathanson (redaktør Politivennen), eller ved at kigge i indholdsfortegnelsen nederst på introduktionen.
Corvetten Politivennen og Corsaren 1845-1846
I 1845 overtog Nathanson Politivennen og omdøbte den til Corvetten Politivennen. Nogle kilder antyder at støtten kom fra Christian 8. og var betinget af at han angreb Corsaren, se "digtet" under citatet fra selvbiografien. I hvert fald er det påfaldende at Nathanson pludselig skulle være kommet til penge.I Politivennen 1561, 1. august 1845 proklamerede han sin overtagelse af bladet.
Men Nathanson havde også sit personlig mål med bladet, nemlig som han fortalte i sin selvbiografi at få sin personsag dømt i Højesteret. For at gøre det, fik han reverset om at afholde sig fra sagen omstødt:
Da min fortjeneste ved literaire Arbeider aftog, reiste jeg med Familie tilbage til Kjøbenhavn, og begyndte udgivelsen af et Ugeskrift: "Corvetten Politivennen", for ved hjælp deraf atter at faae min Sag bragt paa Bane, at den dog omsider kunde blive paadømt i Høiesteret. En Skrivelse, som jeg har ihænde, fra afdøde Geheime-Etatsraad Adler, løste mig, eftre kongelig Befaling, fra Reversets § 5.
Ja selv det høikgl. danske Cancelli troede sig foranlediget til at anlægge Sag imod mig, fordi jeg skrev i det af mig redigerede Blad en Artikel med Overskrift: "En Læges Christenkjærlighed eller en ung Piges skjændige Forførelse i et Hospital."
Den dulige Criminalretsassessor, Hr. Justitsr. Rothe, blev altsaa ved en Cancellieordre befalet at invitere mig til sig i Criminalkammeret. Tende Gange havde jeg den Ære i at Venskabelighed at underholde mig med denne kloge Forhørsdommer; han ønskede gjerne at vide noget nøiere om hiin Artikkels Indhold; ja det gik endog saa venligt til, at Justitsraaden tilbød mig, paa en kort Tid at drage Omsorg for mit Ophold og min Forpleining. Men idet jeg ei var saa let at besnære, som hiin bekjendte Flensborger Telegraphist, og ikke fandt mig foranlediget til at sige, at hiin Hospitalsaffaire, som kunde være passeret i Otaheiti, ogsaa kunde passere paa et Hospital, hvorom dengang i Almindelighed fortaltes allehaande Historier, henholdt jeg mig til Slutningen af vor Samtale blot til det i Aaret 1840 udstædte Revers § 5, hvilket jeg lod føre til Protokols - og dermed fandt Cancelliet sig fuldkommen tilfredsstillet.
Endelig da jeg i "Corvetten" havde omtalt flere graverende Historier, lykkedes det mig det attraaede.
Forhenværende Kiøbmand i Randers, Hr. Michael Leonard Nathanson, fortæller i Tydske Blade, at da han nys overrakte sin Promemoria paa Sorgenfri, sagde "einer von den König seinen hochangestellten Höflingen" at Hs. Majestæt havde et godt Øie til ham, og spurgte ham derhos, om han ikke var bange for Kongen, hvorpaa han svarede: det glædede ham, at Kongen havde et godt Øie til ham. I forrige Tider kunde han ikke negtem at han havde været bange for ham; men dengang var han Jøde. Ni var han derimod Christen, og al den Stund Christendommen støtter sig paa Kiærlighed, saa elsker han nu Kongen og frygter ham ikke mere. - Med denne Besked red Adjutanten til Bernstorff, hvor Kongen lod sig male af en Tydsk Kunstner, og samme Dag var Nathansons Promemoria i Hs. Majestæts Hænder. (Aarh. Av.).
(Morgenposten 31. juni 1845).
- Flyveposten har optaget af dette af Hr. Michael Leonard Nathanson redigerede nye Blad "Corvetten" følgende Prøver, "der vise af Bladet "Den Galende Hane" ikke vil staae isoleret i Litteraturen, samt at Manden har Methode":
Frederik den Sjette var det
Som holdte paa Lov og Ret.
Det var ikkun hans Lyst og Fryd
Han var Danmarks Stolthed og Pryd.
Dengang den gamle Konge sit Land bereiste
Æresporte overalt ham man reiste;
Thi han var Landets Fader
ei længe leve raabtes i alle Gader.
For hans efterladte Dronning jeg vil bede
At Gud hendes Vei maatte lede
Til Held og Lykke for Prindsesse Caroline
Det samme jeg ønsker for Prindsesse Wilhelmine.
__________________
Den Første med hvem jeg i Skranken vil træde
Det er "Corsarens" Goldschmidt i Løvstræde
Ei med Pistoler, ei helller Kaarde jeg vil slaae
Men see skal man, hvem af os i Landskraft skal bestaae.
Det ærede Publicum skal være Dommer
Til hvem de fleste Abonnenter kommer
Og den som gjør den Anden "Storslem"
Med Seierskrandsen ganger han hiem.
(Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende, 16. august 1845)
("Den Galende Hane" var grundlagt af hattemager G.A. Müller og udkom 1827-29. Müller var optaget af sine egne konspirationsteorier, og der gik sport i at få Müller drukket beruset og til at skrive de mest vanvittige ting i bladet som efterhånden ruinerede både ham og hans familie. (J. Davidsen: Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn, Gyldendal, 1910, s. 282-284. Se også Politivennen).
Den periodiske Presse er i denne Tid bleven "beriget" med et nyt Ugeblad, der kalder sig "Corvetten Politivennen" og redigeres af den bekjendte hippolog Nathanson. Enhver, der tilfældigvis har kastet et Blik i et af de udkomne numere af dette quasi Blad, vil naturligvis strax indsee, at det ikke er for Bladets egen eller dets Indholds Skyld, at nogen finder det Umagen værd at omtale det med et Par Ord; det er kun for at henvende Opmærksomheden paa det sørgelige Tidens Tegn, der gjør det muligt, at en saadan Entreprise kan bestaa. Men, vil man billigen spørge: kan da denne Entreprise virkelig ventes at kunne bestaa? - eller med andre Ord: har da "Corvetten Politivennen" virkelig Abonnenter? - Ja! den ikke alene har Abonnenter, men den tæller endogsaa blandt disse flere ansete og betydelige Navne. Indsenderen heraf er kommen til Kundskab herom derved, at han ogsaa var en af dem, der blev beæret med et Besøg af Hr. Nathanson, og anmodet om at tegne sig paa den medbragte Abonnentliste. Efter Indsenderens Forsikring, at han aldrig subskriberede paa Noget, som han ikke vidste hvad var, udbrød N. i Forundring over, at man kunde betænke sig paa at understøtte et Blad, der vilde ødelægge "Corsaren". Da Indsenderen nu paa ingen Maade vil have nogen Deel i at ødelægge "Corsaren", skjønt han just heller ikke er bange for, at "Corvetten Politivennnens" moderiske Planer ville lykkes den, erklærede han endnu engang, at han ikke vilde abonnere, hvorpaa hr. Nathanson forlod ham. Men den fremlagte Abonnentliste, hvori Indsenderen imidlertid havde kastet et Blik, indeholdt virkelig flere ansete Navne, som man mindst skulde vente at finde paa et saadant Sted. Vel er det ikke rimeligt, at disse Mænd have tegnet deres Navne, for i Virkeligheden at understøtte Entreprisen, eller fordi de troe, at hr. Nathansons Planer med Hensyn til "Corsarens" Ødelæggelse i mindste Maade ville lykkes ham; sandsynligvis er det kun Medlidenhed, der har bevæget dem til at yde deres Skjærv paa denne Maade, eller maaske blot Ønsket om at blive den qvit, der præsenterede dem Listen. Det er mod denne paa urette Maade anvendte Medlidenhed at Inds. føler sig opfordret til at udtale sig. Trænger en Mand virkelig til Understøttelse, da er det vistnok meget smukt, at de der kunne det, hjælpe ham efter Evne, især hvis han fortjener en saadan Hjælp. Men dette kan skee paa tusinde andre, mere passende Maader, end ved at ophjælpe en Entreprise, der dog aldrig kan medføre nogen Gavn, men derimod megen Skade. Exemplet har allerede smittet tilstrækkeligt, og det vil ikke vare længe, inden Enhver der ikke paa anden Maade kan erhverve sig sit Udkomme, træder op som Bladredacteur. Vor periodiske Literatur - hvis man ellers kan henregne slige Produkter til Literaturen - besidder allerede flere saadanne Blade, der ene bestaae ved Folks Lettroenhed og deres Udgivers uforskammethed; og da de gjorte Forsøg i denne Retning ere lykkedes fortræffeligt, er der al Grund til at formode at deres Maal dagligen vil forøges.
(Fædrelandet, 25. august 1845)
- Korvetten Nr. 5 indeholder mit Svar til K. i Fædrelandet nr. 205 og til den Frisindede nr. 101, foruden flere nye Sager ogsaa en Formanden for Borgerrepræsentanterne i Rander J. M. Jacobi angaaende.
Michael Leonard Nathanson
(Flyveposten. 8. september 1845)
Den Første med hvem jeg i Skranken vil træde
Det er "Corsarens" Goldschmidt i Løvstræde
Ei med Pistoler, ei helller Kaarde jeg vil slaae
Men see skal man, hvem af os i Landskraft skal bestaae.
Det ærede Publicum skal være Dommer
Til hvem de fleste Abonnenter kommer
Og den som gjør den Anden "Storslem"
Med Seierskrandsen ganger han hiem.
(Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende, 16. august 1845)
("Den Galende Hane" var grundlagt af hattemager G.A. Müller og udkom 1827-29. Müller var optaget af sine egne konspirationsteorier, og der gik sport i at få Müller drukket beruset og til at skrive de mest vanvittige ting i bladet som efterhånden ruinerede både ham og hans familie. (J. Davidsen: Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn, Gyldendal, 1910, s. 282-284. Se også Politivennen).
Den periodiske Presse er i denne Tid bleven "beriget" med et nyt Ugeblad, der kalder sig "Corvetten Politivennen" og redigeres af den bekjendte hippolog Nathanson. Enhver, der tilfældigvis har kastet et Blik i et af de udkomne numere af dette quasi Blad, vil naturligvis strax indsee, at det ikke er for Bladets egen eller dets Indholds Skyld, at nogen finder det Umagen værd at omtale det med et Par Ord; det er kun for at henvende Opmærksomheden paa det sørgelige Tidens Tegn, der gjør det muligt, at en saadan Entreprise kan bestaa. Men, vil man billigen spørge: kan da denne Entreprise virkelig ventes at kunne bestaa? - eller med andre Ord: har da "Corvetten Politivennen" virkelig Abonnenter? - Ja! den ikke alene har Abonnenter, men den tæller endogsaa blandt disse flere ansete og betydelige Navne. Indsenderen heraf er kommen til Kundskab herom derved, at han ogsaa var en af dem, der blev beæret med et Besøg af Hr. Nathanson, og anmodet om at tegne sig paa den medbragte Abonnentliste. Efter Indsenderens Forsikring, at han aldrig subskriberede paa Noget, som han ikke vidste hvad var, udbrød N. i Forundring over, at man kunde betænke sig paa at understøtte et Blad, der vilde ødelægge "Corsaren". Da Indsenderen nu paa ingen Maade vil have nogen Deel i at ødelægge "Corsaren", skjønt han just heller ikke er bange for, at "Corvetten Politivennnens" moderiske Planer ville lykkes den, erklærede han endnu engang, at han ikke vilde abonnere, hvorpaa hr. Nathanson forlod ham. Men den fremlagte Abonnentliste, hvori Indsenderen imidlertid havde kastet et Blik, indeholdt virkelig flere ansete Navne, som man mindst skulde vente at finde paa et saadant Sted. Vel er det ikke rimeligt, at disse Mænd have tegnet deres Navne, for i Virkeligheden at understøtte Entreprisen, eller fordi de troe, at hr. Nathansons Planer med Hensyn til "Corsarens" Ødelæggelse i mindste Maade ville lykkes ham; sandsynligvis er det kun Medlidenhed, der har bevæget dem til at yde deres Skjærv paa denne Maade, eller maaske blot Ønsket om at blive den qvit, der præsenterede dem Listen. Det er mod denne paa urette Maade anvendte Medlidenhed at Inds. føler sig opfordret til at udtale sig. Trænger en Mand virkelig til Understøttelse, da er det vistnok meget smukt, at de der kunne det, hjælpe ham efter Evne, især hvis han fortjener en saadan Hjælp. Men dette kan skee paa tusinde andre, mere passende Maader, end ved at ophjælpe en Entreprise, der dog aldrig kan medføre nogen Gavn, men derimod megen Skade. Exemplet har allerede smittet tilstrækkeligt, og det vil ikke vare længe, inden Enhver der ikke paa anden Maade kan erhverve sig sit Udkomme, træder op som Bladredacteur. Vor periodiske Literatur - hvis man ellers kan henregne slige Produkter til Literaturen - besidder allerede flere saadanne Blade, der ene bestaae ved Folks Lettroenhed og deres Udgivers uforskammethed; og da de gjorte Forsøg i denne Retning ere lykkedes fortræffeligt, er der al Grund til at formode at deres Maal dagligen vil forøges.
(Fædrelandet, 25. august 1845)
- Korvetten Nr. 5 indeholder mit Svar til K. i Fædrelandet nr. 205 og til den Frisindede nr. 101, foruden flere nye Sager ogsaa en Formanden for Borgerrepræsentanterne i Rander J. M. Jacobi angaaende.
Michael Leonard Nathanson
(Flyveposten. 8. september 1845)
Til det danske Folk!
Gjerne vilde man atter udøve den sjette Skandale mod mig, gjerne vilde man atter over hele Landet udbassune mig for "gal og sindsvag", og til disse Meriter synes man at have fundet sin Mand i Claudius Rosenhoff, hvilket hans Frisindede nr. 108 udviser.
Men at dette aldrig vil kunne lykkes, derfor er mig ei alene min Konges Retsind Borgen, men ogsaa det norske Folk vil vide at paatale min Ret, thi dette Løfte har jeg modtaget af flere norske Hædersmænd og den svensk-norske Minister Hr. Grev v. Wrangel i Hamborg har i sin Tid modtaget en Skrivelse fra sin Konge, angaaende min Virken for Norges Vel, og har meddeelt mig Copi af samme. Hvem vil da kunne understaae sig at handle lovløst mod mig, hvem vil vel lade sig bruge til slig Niddingsdaad? Men for at værne for Konge og Børn, og for at faae en ende paa mine Sager, har jeg nu besluttet at fremstaae med Kraft og Energie, og haaber jeg da, at min Sag maa vorde fremmet, da den er grundet paa Sandhed og Retfærdighed, hvilke elskes og understøttes af vor allernaadigste Konge.
Michael Leonard Nathanson.
Gjerne vilde man atter udøve den sjette Skandale mod mig, gjerne vilde man atter over hele Landet udbassune mig for "gal og sindsvag", og til disse Meriter synes man at have fundet sin Mand i Claudius Rosenhoff, hvilket hans Frisindede nr. 108 udviser.
Men at dette aldrig vil kunne lykkes, derfor er mig ei alene min Konges Retsind Borgen, men ogsaa det norske Folk vil vide at paatale min Ret, thi dette Løfte har jeg modtaget af flere norske Hædersmænd og den svensk-norske Minister Hr. Grev v. Wrangel i Hamborg har i sin Tid modtaget en Skrivelse fra sin Konge, angaaende min Virken for Norges Vel, og har meddeelt mig Copi af samme. Hvem vil da kunne understaae sig at handle lovløst mod mig, hvem vil vel lade sig bruge til slig Niddingsdaad? Men for at værne for Konge og Børn, og for at faae en ende paa mine Sager, har jeg nu besluttet at fremstaae med Kraft og Energie, og haaber jeg da, at min Sag maa vorde fremmet, da den er grundet paa Sandhed og Retfærdighed, hvilke elskes og understøttes af vor allernaadigste Konge.
Michael Leonard Nathanson.
Fordi Hr. Borgerrepræsentant J. M. Jacobi fra Randers for nærværende Tid opholder sig her i Staden, nødsagedes jeg til at skrive ovenmeldte Avertissement.
Michael Leonard Nathanson.
Michael Leonard Nathanson.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 20. september 1845)
(Caspar Claudius Rosenhoff, 1804-69 var redaktør af ugebladet Den Frisindede 1835-47).
I en længere artikel fra et afholdt Landmandsmøde i Randers nævnes følgende:
(Caspar Claudius Rosenhoff, 1804-69 var redaktør af ugebladet Den Frisindede 1835-47).
I en længere artikel fra et afholdt Landmandsmøde i Randers nævnes følgende:
(Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende, 4. oktober 1845)
(Generalkrigscommissair J. B. Neergaard, 1775-1864).
- Hr. Nathanson, bekjendt for sin Virksomhed til Hesteavlens Fremme, navnlig i Haderslev Amt, den samme, som har begyndt at udgive et Blad i Hovedstaden, der skal ødelægge "Corsaren", bekjendtgjør nu Følgende i Berl. Tidende:
(Herefter følger erklæringen fra Berlingske Tidende 20 september 1845, se ovenfor)
(Dannevirke. 4. oktober 1845.)
- Korvetten Nr. 10 er udkommet, og indeholder: Om Kongens Konchylie-Maleri. Til det danske Folk. Min Klage til Kancelliet. En Fortegnelse over det, hvormed jeg har gavnet Kongen og Landet. - Nr. 11 indeholder Noget om den sjellandske Jernbane m.m.
N. L. Nathanson- Korvetten Nr. 10 er udkommet, og indeholder: Om Kongens Konchylie-Maleri. Til det danske Folk. Min Klage til Kancelliet. En Fortegnelse over det, hvormed jeg har gavnet Kongen og Landet. - Nr. 11 indeholder Noget om den sjellandske Jernbane m.m.
(Flyveposten. 18. oktober 1845)
Criminel Undersøgelse. Publicum har længe været i Tvivl om det skulde ansee Michael Leonhardt Nathanson, Redacteur af "Corvetten Politivennen" for klog eller gal. Nu har endelig det kgl. danske Cancellie, ledet af lignende Tvivl, søgt Oplysninger desangaaende, idet bemeldte Red., paa Cancelliets Ordre, flere Gange, efter Sigende 5, er bleven indkaldt for Criminalkamret paa Grund af Yttringer i Bladet "Corvetten" om de berygtede Nathansonske Galehistorier, hvori criminel Undersøgelse er bleven anseet fornøden.
Flyveposten, 8. november 1845.
Redacteuren af Bladet "Corvetten-Politivennen" har i en Række Numere af bemældte Blad overvæltet mig med de groveste Fornærmelser, som han endnu jevnligen gjentager. Skjøndt jeg i Anledning heraf har indledet Søgsmaal imod ham, tillader jeg mig dog at sætte det ærede Publikum, hvis Dom ikke kan være mig ligegyldig, i Kundskab om, hvilken Berøring jeg hidtil har havt med bemældte Mand, da det deraf formeentligen let vil kunne skjønnes hvorliden Føie han har til saaledes at overfalde mig med ærerørige Skjældsord, der fornemmeligen gaae ud paa at sigte mig for at have aflagt falsk Vidnesbyrd imod ham.
Hele Sagen er nemlig denne:
Kort før Nathansens indespærring i Randers Daarekiste lod han mig kalde til sig i sin Bopæl, hvor jeg indfandt mig til den afsatte Tid, og fandt ham beskæftiget med Skriveri. Jeg tilbød mig derfor at komme igjen paa en anden Tid, hvotil han svarede høit: "det er i et alt for vigtigt Ærinde, jeg har ladet Dem kalde til, at det taaler Udsættelse; jeg skal nemlig have min Tjenestepige traineret, og fordrer af Dem, som stadens Fæstemand, at overvære denne Forretning".
Han lod derefter Pigen fremkalde, og holdt en Tale til hende; siden travede han omkring med hende og exercerede hende paa Gulvet, indtil han, paa Pigens indstændige Begjæring, erklærede at første Act var endt, og derefter bød mig ogsaa at give Møde ved den næste.
Foruden mig vare ogsaa 2de endnu levende Randers Borgere tilstede paa samme Tid.
Efter længere Tids forløb blev jeg kaldet paa Raadhuset, og der udspurgt, om jeg havde været hos Nathansen kort ført hans Indespærring i Daarekisten, og i hvilken Anledning. Hertil forklarede jeg det nu Passerede, og udbad mig derefter, at den "trainerede Pige" maatte vorde kaldet, for at ratihabere min Forklaring, hvilket ogsaa skete.
Dette her Fremsatte er Alt, hvad af mig er forklaret om Nathansen, men hvem jeg ellers Intet har havt at skaffe.
Efterat jeg var blevet befordret til Aarhuus, gjorde Nathansen paa et offentligt Sted Beskyldning mod mig om falskt aflagt Vidnesbyrd ved Randers Politiret. Jeg stævnede ham derefter for Politiretten i Aarhuus, for Dom at lide, hvis Conclusion lyder saaledes:
"De af Indklagede I. Nathansen fra Kjøbenhavn mod Klageren Fæstemand Joh. Malthe brugte og overfor omhandlede ærekrænkende Udladelser bør døde og magtesløse at være, saaledes at de ikke skulle komme denne til Skade paa Øre, Navn og Rygte i nogen Maade, og bør Indklagede for dete sit Forhold bøde tyve Rbd. Sølv til Aarhus Kjøbstads Fattigkasse, samt derhos erstatte Klageren denne Sags Omkostninger med 5 Rbd. Selv.Naar jeg atter faaer Dom over ham for hans igjentagne og aldeles ugrundede Beskyldninger, vil samme komme til offentlig Kundskab.
Dette Idømte udredes inden 3 Solemærker efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
Nielsen"
Kjøbenhavn, den 24de November, 1845
Joh. J. Malthe
Stadsfæstemand
(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger. 25. november 1845)
Til Publikum.
Idet jeg, som Redacteur af Bladet "Corvetten Politivennen" har foranlediget, at Cancelliet nu seer sig beføiet til, at beordre Hospitalssagerne grundigen oplyst, saa har jeg fra idag frasagt mig Redactionen af bemeldte Blad, for at benytte min Tid til Hospitalssagernes tilbørlige Oplysninger.
Michael Leonard Nathanson
Fra Randers.
- Korvetten Nr. 22 indeholder en nøiagtig Beregning over Interessenternes Tab ved Personsbefordringen.
Michael Leonard Nathanson.
Flyveposten 14. januar 1846.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar