Skildringer af Livet ombord i en dansk Orlogsmand.
Pernambuco, den 25de Februar 1844.
- - - Du har i dit sidste Brev anmodet mig om at skildre Dig Livet ombord i Briggen og uagtet der, paa Grund af det indsluttede Liv som føres ombord, kun er saare lidet at omtale, vil jeg dog ikke lade Dit Ønske uopfyldt.
Sølivet omtales i Almindelighed som eensformigt af den, der gaaer ombord som Passageer, og at denne Anskuelse faaer Indpas hos ham har udentvivl sin Grund i den Uvirksomhed, hvortil han ofte er fordømt, den Urolighed, hvormed han imødeseer Reisens Maal, den liden Sympathie han maaskee føler for den selskabelige Omgang ombord og flere lignende Omstændigheder; hvorimod Enhver, der ombord har sine bestemte Forretninger, ei bemærker denne Eensformighed: naar man er beskjæftiget, henglider Tiden ubemærket; hver Dag medbringer noget Nyt, og navnligen er det indlysende, at iblandt en saa talrig Menneskemængde, som her er tilstede - Briggens Besætning er 108 Mand - maa der jævnligen indtræffe mange forskjellige Tildragelser.
Ombord ligner den ene Søgnedag den anden, og naar jeg derfor omtaler den, saa har man dem alle.
Reveillen bliver slaaet, tilsøes Kl. 6½ og tilankers Kl. 5, nede paa Bannierne; efter 10 Minutters Forløb, hører man atter et Trommesignal, som kalder alle Mand paa Dækket med deres surrede Køier, der bortstuves i Finkenetterne. Nu begynder den almindelige Reengjøring i i hele Skibet, hvortil alt Mandskabet er fordeelt, undtagen tilankers Fartøisfolkene, der ere fritagne, da de strax maae reengjøre og pudse sig og tillige eftersee deres Fartøier. Du vilde blive forundret ved at see den almindelige Reengjøring om Morgenen; jeg er overbeviist om, at der ikke findes et Huus i Land, som er reenligere i alle dets Dele; Dækket er ligesaa hvidt, som noget Gulv i Land; Spyttebakkerne findes overalt mellem Canonerne, og paa en Mængde andre Steder i Skibet, fyldte hver Morgen med reent Vand. Skibet fremviser en Orden, Symmetrie overalt, og der hersker Ro i nogle faa Minutter.
Naar der er 8 Glas - men det er sandt, maaskee forstaaer Du ikke hvad der menes ved dette Udtryk. - Døgnets 24 Timer, ere ombord inddeelte i 6 lige Dele, hvilke kaldes Vagter. Skildvagten ved Luntevageren, tæt ved Kabyssen, har et Halvtimeglas under sin Opsigt; naar dette er udløbet, melder han det til Qvarteermesteren paa Dækket, der strax besørger at Skibsklokken slaaer; Skildvagten melder ikke Klokkeslettet, men Antallet af de Glas, der ere udløbne, og saaledes regnes altsaa Tiden ombord. Naar der saaledes om Morgenen er 8 Glas (Kl. 8), pibes der til Frokost, som bestaaer af Thee og Skibstvebakker. Der tilstaaes Mandskabet en Time til Frokost og naar denne er forløben, bliver der pebet til Arbeide. Kl. 11 (6 Glas) pibes der til Grog og naar der er 8 Glas (Kl. 12) melder Qvarteermesteren det til den vagthavende Lieutrnant, der atter melder til Chefen at det er Middag. Klokken staaer derpaa og der pibes til Middag. Mandskabet forsamler sig da paa Dækket imellem Kanonerne, og Baksjungerne gaae til Cabyssen, for at hente Maden. Mandskabet har nu Hvile til Kl. 2, da der igjen bliver pebet til Arbeide, som vedvarer til Kl. 5. Kl. 5½ faar de Aftensmad og en Snaps; aldrig seer man dem lykkeligere end i dette Øieblik. Skraatobakken tages ud, de spytte og aftørre Munden, for at hver Draabe kan gjort sin Virkning; ofte har jeg studeret deres Miner og Gebærder, der udtrykke den høieste Grad af Nydelse, naar de synke deres Snaps. Efter at Maaltidet er endt fordele de sig rundt omkring i Skibet. Nogle læse, andre lege, kort, der hersker en almindelig Munterhed, Kl. 6½ lyder Trommesignalet til klart Skib, og hver Mand ombord møder da paa sin bestemte Post. Kl. 7 bliver der trommet til Køierne, og paa samme Tid holder Parolen; I'etat-major er da samlet tilligemed hele Mandskabet i to Geledder agter ude paa Skandsen, og naar der da skal dicteres nogen Straf, træder Næstcommanderende frem, oplæser af Straffe-Protocollen Diliqventens Navn og den Straf, han skal lide; ved et Signal tager derpaa hver Mand sin Køie ud af Finkenettet og efter Trommen marcherer hver Mand ned paa Bannierne med sin Køie. De Fleste af Mandskabet gaae da straks tilkøis; de Tiloversblevne samles i smaa Klynger paa Dækket forude imellem Kanonerne og underholde sig enten med Sang, eller ogsaa med en Luntevagerpassiar, der meest angaaer Skibbrud, Batailler, Herrehistorier m.m. og mange af disse Historier ere digtede paa staaende Fod. Kl. 10 ere alle Mand tilkøis, undtagen Vagtsfolkene, og til samme Tid bliver Lys og Ild slukket ombord, med Undtagelse af Lanterne og Lunten hos Skildvagten ved Cabyssen; naar man vil have Lys efter den Tid i sit Lukaf, faaer man en Skildvagt med for at holde Vagt over det. - To Gange om Ugen er der almindelig Vask af Mandskabets Tøi og een Gang om Maaneden vaskes Køierne.
Naar vi ere tilankers bliver det samme iagttaget ombord som ovenfor beskreven, kun at om Morgenen Kl. 8 bliver, idet Tambouren slaae Parademarchen, Flaget heiset, og paa samme Tid affyre de 3 Skildvagter, som ere placerede, En ved hvert Faldereb og En paa Bakken, deres fra Nattevagten ladte Geværer, paa eengang, og paa samme Maade skeer det ved Solens Nedgang, naar Flaget bliver firet ned. Kl. 9. om Aftenen gaaer den gamle bekjendte Tappenstreg, og hvormange behagelige og varme Følelser er der ikke opstaaede hos mig, saa langt fjernet fra Hjemmet, ved denne Melodie.
Jeg skal nu beskrive en Søndag, dersom din Taalmodighed ikke allerede er sat paa en altfor stor Prøve: Morgenstunden er aldeles lig de andre Dage i Ugen til Frokosttid; men naar denne er forbi, bliver der pebet til at alle Mand skulle klæde sig paa. Der er da en Pudsen og Pynten efter bedste Evne; det lille Speil, Kammen etc. komme da frem og Enhver søger at gjøre Toilette saa omhyggeligt som muligt. Kl. 10 blive alle Mand ved Piben kaldede paa Dækket til Mønstring for Chefen, som med l'etat-major er samlet paa Skandsen i Galla. Mandskabet samler sig nu bakkeviis *) opstillede i eet Geled hele Skibet rundt; hver Bakke bliver da af sin Officier presenteret for Chefen og hver Mand bliver af denne efterseet om han er reen og ordentligt paaklædt. Den øvrige Deel af Dagen har Mandskabet Frihed. - Ligeledes bliver Mandskabet hver Onsdag mønstret for Næstcommanderende.
Efter nu at have beskrevet Dig Livet ombord i Briggen i Almindelighed, vil jeg til Slutning i Korthed berøre, hvorledes Messemedlemmerne tilbringe Tiden ombord. Kl. 8 om Morgenen holdt vi Frokost i Messen og samles derefter paa Dækket ved et af Falderebene, hvor Conversationen bliver krydret ved Morgen-Piben eller Cigaren, Kl. 2 spises til Middag og efter Kaffen samles vi, ligesom om Morgenen, paa Dækket. Eftermiddagen tilbringes sædvanligen i Messen med L'Hombre-Whist- eller Domino-Spil. - Om Aftenen Kl. 8 drikke vi Thee og nyde Aftensmaden, hvorefter vi, naar Veiret tillader det, opholde os et Par Timer paa Dækket forinden vi gaae tilkøis, for atter den Næste Dag at begynde forfra.
P. B.
*) De Afdelinger, i hvilke Mandskabet er inddeelt benævnes "Bakker".
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. juli 1845).
Der må være tale om briggen "Ørnen" som 1843-1844 var i Brasilien under kaptajnløjtnant Andreas Polder. Skibet var i årene 1843-44 udsendt til Buenos Aires, medbringende forslag til forhandling om en handels- og venskabstraktat mellem Danmark og den argentinske Republik. "Ørnens" tur er omtalt i Eduard Nikolaj Jensen: Livet i Nyboder og ombord i Flaadens Skibe 1826-1852, s. 63-78. Skibet sejlede fra København 1. maj 1843. Turen til Bahia tog seks uger. Skibet sejlede herefter til Rio de Janeiro (ophold en måned), Montevideo (ophold 8 dage), Buenos Aires (ophold 6 uger), igen Rio de Janeiro, Pernambuco og København 25. april 1844. Datoen på artiklen fra Pernambuco 25. februar 1844 stemmer meget godt sammen med at det tog seks uger at krydse Atlanten.
I 1845 sejlede O. C. Hammer med briggen "Ørnen" til blandt andet Fort Prinsensten ved den afrikanske sydvestkyst, hvor han hjalp med at dæmpe uroligheder og hvor han førte forhandlinger med de indfødte. Han medvirkede senere i Treårskrigen på dansk side ved Vesterhavsøerne.
Flere handelsskibe sejlede på Brasilien, fx Briggen "Dania" (1827), omdøbt til Ida 1843-1870 med kaptajn J. J. Jørgensen eller H. H. Rønne og ejet af A. L. Schmidt & Hansen var i 1844 i Brasilien. Skibet omtales som en orlogsmand, altså et krigsskib.
Handelsforbindelserne med Sydamerika var besværliggjort af at kongeriget ikke kunne byde på ret mange produkter, og at omvendt kolonialvarerne ikke var så indbringende fra Sydamerika, faktisk kun kaffe. Desuden var varerne belagt med Øresundstold. Hvorfor handlende foretrak Hamborg. Netop i 1844 indførte man en lempelse af Øresundstolden for skibe der kom direkte fra en oversøisk havn. Udsendte orlogsmænd skulle undersøge mulighederne, og de bekræftende det ovenstående, så fragthandel var det eneste man kunne se noget indbringende i på grund af danske søfolks dygtighed mm.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar