Ifølge gjentagne Anmodninger skulle vi ikke undlade at henlede Vedkommendes Opmærksomhed paa det uhyggelige og demoraliserende Prygleri, der oftere finder Sted ved Nørreport, hvor det ikke saa sjelden skal arrivere, at de der posterede Skildvagter uden tilsyneladende skjellig Grund anvende deres Vaaben paa en meget følelig Maade. I den senere Tid skal det saaledes flere end een Gang have været Tilfældet, at de, der ansaae sig forurettigede, have forgrebet sig paa Skildvagten og derved paadraget sig Tiltale og haard Fængselsstraf. Som et Exempel paa, med hvilken Lethed Skildvagtens Gevær kan accomodere sig til Vedkommendes Ryg, skulle vi ikkun anføre, at forrige Mandag (Kl 11 Formiddag) nødtes en fra Landet indkommende Tørveslæde til at gjøre holdt nogle Skridt inde i Frederiksborggaden, men da Kudsken ikke kunde kjøre afsted i det Øieblik, Skildvagten befalede, fordi Hestene formedelst Gadens Glathed ikke formaaede at tage Slæden, anvendte Skildvagten saaledes sit Gevær paa Kudskens Ryg, at Bajonetten sprang tvers over paa det Sted, hvor den er tykkest, uagtet hiin gjorde sig al mulig Umage for at efterkomme Ordren. Enhver human Militair vil vistnok med os erkjende, at den Enevælde, der ved Plac. 17 Marts 1818 er indrømmet Skildvagterne - endog i den Grad, at den, som ikke følger hvad der af dem befales, skal ligge paa sin Gjerning - kan, hvor den sættes i Udøvelse af Individer, der staae paa saa lavt et Culturtrin som mange af vore Soldater, lede til høist farlige og uoprettelige Følger. Men netop derfor synes Bestemmelsen at gjøre det til en saameget desto større moralsk Pligt for de høiere militaire Autoriteter at tilholde Skildvagterne - især hvor der ikke er Officiersvagt - ikkun med Varsomhed at gjøre Brug af deres Magtfuldkommenhed.
(Kiøbenhavnsposten, 11. februar 1841)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar