Følgerne af det saalænge fortsatte Afsondringslysten mellem Statens tvende Hoveddele træde nu mere og mere frem for Lyset. Begge Statsdele ere i den Grad blevne fremmede for hinanden formedelst forskjellige Love og Indretninger, afvigende Beslutnings-, Underviisnings-, Mynt-, Told- og Commune-Væsen, at de hartad betragte sig som adskilte særegne Stater. Især er denne Anskuelse stærkt fremherskende herovre hos os, i Særdeleshed hos de høiere Stænder. Alt, hvad der kommer fra Norden, faaer hos os Udseende af noget Fremmed, der skal paatrænges os, og har det tilfældigviis Lighed med allerede bestaaende Indretninger i Statens nordlige Dele, saa vil Jammerskriget over Indlemmelses- og Fordansknings-Forsøg ingen Ende tage. Der har herovre allerede udviklet sig en mod Danmark saa fjendtlig Aand, at Forslag til de gavnligste Indretinger og mest frisindede Foranstaltninger med Afsky tilbagevises, saasnart de ere af en nordisk Charakteer eller have en større tilnærmelse til Øiemed, medens vore hervæende offentligt Blade indtil paa et Par nær stræbe at vedligeholde og forøge Spændingen paa alle Måder. Man forlanger endog at Hertugdømmernes Anliggender ikke maa omtales i de danske Blade, at Embedsmænd ikke maa forflyttes fra den ene Deel af Staten til den anden, at det danske Folkeelement i Slesvig ikke maa nyde mindste Anerkjendelse og Rettighed, kort, man forlange to selvstændige Stater ...
"En Slesviger"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar