Følgende Uddrag af Landsoverretsdommen i Sagen mod Huusmand Christen Christiansen og Hustrue Kirsten Christiansdatter samt Karen Larsdatter af Snedsted optage vi efter "Thists. Av.":
Ægtefolkene Christen Christiansen og Kirsten Christiansdatter af Snedsted, der i Henhold til de ved Hassing-Refs Herreders Ret optagne Forhør blevne satte under Tiltale for mislig og forbryderisk Omgang med 4 hemmelig fødte og 4 andre kort efter Fødselen døde Børn, bleve ved egen Tilstaaelse og Sagens øvrige Omstændigheder overbeviste om, at de i deres Ægteskab havde avlet Tvillinger eller tvende Børn, der nyfødte bleve Søndagen den 28te Februar f. A. fundne nedstoppede i et Hul paa Snedsted Kirkegaard, efterat de vare fødte i Dølgsmaal, ligesom det ogsaa blev godtgjort, at Kirsten Christiansdatter 2de Gange tidligere har hemmelig født 2de Børn, der ere døde og hemmelig begravede. Samtlige 4 Børn have efter Obductions- og Undersøgelses-Forretningerne samt Lægernes og Sundheds-Collegiets Skjøn været fuldbaarne, og ligesom det er oplyst, at Tvillingerne ere døde formedelst de med Fødslen forbundne Omstændigheder og navnlig formedelst den Mangel paa Pleie, der bør ydes Nyfødte, saaledes hersker der Uvished angaaende de tidligere fødte Børns Dødsmaade, men det maa dog foreløbig herved bemærkes, at Bestemmelserne i D. L. 6-6-8 her ere uanvendelige, da Børnene ere avlede i lovligt Ægteskab. Den skjulte Fremgangsmaade, som Ægtefolkene gjentagne Gange have brugt ved flere af deres Børns Fødsel, og navnlig den overlagte Undladelse af efter Fødslerne at gjøre noget Skridt for at faae Andres Bistand til Børnenes mulige Frelse, medens de tværtimod hemmelig bortskaffede Børnene, maa imidlertid opvække en høi Grad af Formodning om, at det har været deres Hensigt, at Børnene skulde omkomme ved Mangel paa det Tilsyn og den Pleie, der kort efter Fødselen var fornoden, og hvis Nødvendighed Forældrene maatte indsee, hvorhos der endog kan være nogen Mistanke om, at Forældrene, der hemmelig have skaffet Børnene af Veien, ved positiv Virksomhed have fremskyndet deres Død. Hvad Kirsten Christiansdatter med Hensyn til alle de ommeldte Fødsler har anbragt, at disse indtraf tidligere, end hun havde formodet, kan saameget mindre komme i nogen væsentlig Betragtning til hendes Fordeel, som der, hvis saadant ved den første af Fødslerne havde været Tilfældet, deri maatte indeholdes en meget stærkere Opfordring for Moderen til for Fremtiden at føie de nødvendige Foranstaltninger for Børnenes Tarv, hvilket hun ei har gjort, i det hun vedblev sit forrige Forhold med at fordølge sit Svangerskab og fødte hemmeligen. Men endog uden Hensyn til hiin Formodning maa det omhandlede Forhold ansees i en betydelig Grad strafværdigt, i det Forældrene have paa en unaturlig Maade gjentagende tilsidesat den Forpligtelse, der i høieste Maade paahvilede dem til at sørge for, at deres Børns Liv og Sundhed bevaredes, medens de tvætimod have brugt en Fremgangsmaade, hvorved ethvert Forsøg af Andre, paa mulig endnu at frelse Børnenes Liv, maatte blive umuligt. Det er i Særdeleshed Moderen, hvis Forhold i den omhandlede Henseende er meget graverende, navnlig derved, at hun i 2de af de ommeldte Tilfalde forhindrede sin Mand i at hente Giordemoderen eller anden Hjælp. At Manden har paatænkt at gjøre dette, er et Datum i hans Faveur, men han undlod det efter hans Kones Forlangende, og foruden, at han i det Hele har understøttet Konen i hendes lovstridige Forhold og udført Børnenes hemmelige Begravelse, maa efter hans Forhold med Hensyn til de sidstfødte Tvillinger lægges ham til Last, i det han, istedetfor strax at hidkalde Hjælp, hvorved Børnenes Liv mulig kunde været reddet, lod dem henligge uden Pleie og endog lagde dem nøgne ud i et koldt Kjøkken, hvor de, om de ikke allerede vare døde, nødvendigen maatte omkomme. Iøvrigt have Kirsten Christiansdatter og hendes Mand benægtet at have lagt Haand paa Børnene for at skille dem ved Livet eller ved nogen forsætlig Handling at have befordret deres Død, ligesom ogsaa Manden benægter at vide, at Konen har gjort det. Efter Sagens samtlige Omstændigheder have Under- og Over-Retten idømt Kirsten Christiansdatter i 8 Aars og Christen Christiansen i 4 Aars offentligt Arbeide. Forsaavidt Actionsordren tillige indbefattede bemeldte Ægtefolks Omgang med 4 kort efter Fødselen døde Børn, der imidlertid ei vare hemmelig fødte, blev det vel oplyst, at Moderen i Aarene 1832, 1834, 1830, og 1840 har født Børn, som ere døde faa Dage efter Fødselen, men det er ikke oplyst, at hun har undladt at pleie disse Børn, medens de levede, eller at der er foretaget noget, hvorved disse Børns tidlige Død er bevirket. Vel var der opstaaet nogen Mistanke, blandt Andet derved, at Ingen synes at have været tilstede, da Børnene døde, men denne bestyrkedes ei ved andre Data, saa at der ei med Hensyn til denne Deel af Sagen kunde blive Spørgsmaal om Straf-Ansvar. I Forening med ommeldte Ægtefolk var Kirsten Christendatters Moder, den 70 aarige Karen Larsdatter, sat under Tiltale for Medviden og Deelagtighed i at have skjult Datterens hemmelige Fødsler. Det er ei oplyst, at hun enten har været tilstede ved Datterens Nedkomster eller er kommen tilstede saasnart derefter, at hun har kunnet virke Noget for at forebygge Børnenes Død; men det er dog ved hendes egen Tilstaaelse og Sagens øvrige Oplysninger tilstrækkelig godtgjort, at hun deels var vidende om Datterens forskjellige Svangerskaber, deels at hun efter Fødslerne har virket til at udslette disses Spor og været enig med Datteren i at fortie dem, deels endog givet hende Anslag paa under hvilken Prætext Svangerskabet og Fødslen kunde benægtes. For det Medhold, Karen Larsdatter saaledes har givet sin Datter og med Hensyn til, at hun maatte indsee det Ulovlige i Datterens Forhold og at denne yderligere maatte tilskyndes til at vedblive hermed, naar hun kunde stole paa Moderens Taushed, have Under- og Overretten idømt hende en arbitrair Straf af 60 Dages simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar