Uenigheder om hertugdømmerne kom i aviserne mere og mere til udtryk, fx i Dannevirke, 5. februar 1842, hvor man harcellerer over en artikel i Kieler Correpondentzblatt hvor man kan blive i tvivl om citaterne er korrekte og korrekt fortolket:
I Kieler Corr. protesteres alvorlig imod en i et leipziger Hesteskrivt udtalt Anskuelse, som om de danske Tropper, der i Sommer under den foranstaltede Mønstring henregnedes til den tydske Forbundsarmee, vare danske. Efter K. Corr. vare og bør de være tydske med Liv og Sjæl. Selv Generalen, en Prinds af det hert. holst. Huus, der har en ikke fjern Udsigt til at arve Hertugdømmet Holsteen, menes at nære de samme tydsk-nationale Følelser. I øvrigt indrømmer K. Corr. villig, at vort holst.-lauenborgske Militærvæsen (det slesvigske har man opgivet) endnu ikke er ordnet, saaledes som en kraftig og "ehrenhaft" tydsk Forbunds-Militærforfatning bør være. Thi for at sige Sandheden - hedder det - staaer det sig ikke bedre med den lovlige Organisation af vor Forbundsafdeling end i Holland med den luxemborgske. Intetsteds er det udtalt, at just de i fortiden i Holsteen garnisonerede Korpser for stedse skulde danne den tydske Forbundsafdeling (hvo siger ogsaa de skulle dette?), for ved Adskillelsen fra den danske Armee at kunne faae det danske Komandsprog m.m. afskaffet, eftersom det er en Gru, at tydske Forbundstropper skulle kommanderes paa dansk. Men ligesaa stor en Gru er det, hvad Kiel. Corr. til Slutning med stor Bedrøvelse beretter, at der i Holsteen gives en Stab, hvis Borgermilitær endnu frivillig bruge danske Komandosprog! - Paa den næste Side af samme Nr. søger Kiel. Corr. at gøre de Danske især kjøbenhavnerrne indlysende, hvor prægtigt og fordeelagtigt det ville være for dem at understøtte Anlæget af den altonaer-kieler Jernbane, som uagtet den betydelige Gjæld, den altonaer Kommune, ifølge kgl. Tilladelse, har paalagt sig, dog endnu ikke den fornødne Sum tilveiebragt!
Kjøbenhavnsposten citerede Correspondenzblatt hvor det fremgik at man nu var opmærksom på det danske Nordslesvig (24. oktober 1842):
Om Partierne i Slesvig indeholder Correspondenzblatt følgende Skrivelse fra Slesvig af 19de dennes: - "Da Partiernes Politik nu nogenlunde tydelig tilkjendegiver sig, iler jeg med at meddele Dem hvad jeg derom har bragt i Erfaring. Det slesvig-holstenske Parti, endskjønt med Hensyn til Antallet næsten i Stand til at søndertrykke det dansk-slesvigske Parti og synlig overveiende det i Henseende til Talent, synes dog at ville vælge den maadeholdne Vei. I en den 14de dennes sildig om Aftenen i det Ravenske Hotel afholdt Forsamling af Fleertallet af de Deputerede blev nemlig efter levende Debatter, hvori de besindige Slesvig-holstenere fremhævede den Uvillie, som Indgivelsen af en Proposition om Slesvigs Indlemmelse i det tydske Forbund vilde fremkalde hos Befolkningen i Slesvig og især i Nordslesvig, fattet den Beslutning, at denne Proposition ikke skal indgives i nærværende Diæt. Ligeledes lader det til, at der ingen Remonstrationer vil finde Sted imod de i den kgl. Bekjendtgjørelse indeholdte Beslutninger angaaende Sprogrescriptet, den danske Udgivelse af Stændertidende og Ansættelsen af danske Præster, idet det slesvig-holstenske Parti, ifølge dets Førerers Yttringer i Stænderforsamlingen, er kommet til Erkjendelse af Nordslesvigs danske Nationalitet. Adressen, tilligemed Debatterne i Anledning af den, vil Stændertidenden bringe Dem. Hvad det dansk-slesvigske Parti angaaer, saa synes samme, i Bevidsthed af sin Svaghed, at vile forholde sig defensivt, endskjøndt det ikke kan negtes, at en ikke ubetydelig Deel af det slesvigske Folk sympathiserer med det. De Ultra af begge Partier ville altsaa meget snart see sig skuffede i deres Forventninger om denne Diæts Forhandlinger og Resultater".
En sjælden gang citerede danske aviser danske overgreb mod tyskere. Et fra "Kieler Correspondentblatt" var gengivet i "Fyns Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende", 24. november 1842:
Blandinger. Ifølge Kieler Corrr. klage de (slesvigske og) holsteenske indrullerede Matroser, der med Fregatten "Thetis" havde gjort Touren med i Middelhavet, meget over den haarde og uretfærdige Behandling, de havde liidt på dette Krigsskib og forsikkre, at kun den ydersteTvang skal bringe dem til, endnu engang at udholde en saadan Tjeneste. De paastaae, at de strax have faaet Prygl (Tamp) for den mindste Ubetydelighed, navnlig ogsaa at de bleve pryglede af Underofficererne, hvilke alle vare af det faste danske Mandskab, naar de ikke kunde Dansk. Deres Klager derover hos de dem foresatte Lieutenanter hjalp ikke hvorvel Officererne selv behandlede de tyske og danske Matroser eens. De Underofficerer, med hvilke de vare komne i Berørelse, skjældte dem ogsaa i Eet væk ud for "tydsk Abekat", "tysk Vindbeutel" etc. Skibsmaten sparkede en dansk indrulleret Matros, saa at han fik et Broktilfælde. Derhos fik de meget slet Kost, skimlet Brød, og efterat have været 20 Dage tilsøes, fik de kun halve Rationer Smør, og tvertimod deres Ønske, Penge istedetfor den anden Halvdeel. Kort, den danske Søkrigstjeneste var i høieste Grad afskrækkende for dem. - I Anledning af denne Bretning i Kieler Corr. bekjendtgjør Kaptajn Zahrtmann, at han har ansøgt Admiralitetet om, at der straks må blive foretaget den fornødne Undersøgelse i saa Henseende.
Som forventet var udfaldet af den retslige undersøgelse, som Zahrtmann begærede, at klagen ikke kunne fastholdes, og kongen udtalte sin tilfredshed med disciplinen og omsorgen om bord.
"Kieler Correspondenzblatt" lignede også på andre områder de københavnske aviser: Disse var fortrinvis - københavneraviser. På samme måde var bladet et kieler-blad. Hvilket førte til nogen utilfredshed i fx Altona, Rendsborg og Itzehoe. Men Olshausen havde egentlig ikke noget klart mål med hvor udviklingen skulle føre hen. Hans primære mål var at starte en diskussion, hvis konklusioner ikke var givet på forhånd. Det kunne den københavnske presse næppe være i tvivl. Men man må antage at kendskabet til hinandens forhold har været mere end begrænset, og at man læste artiklerne ind i sin egen selvforståelse. Og at i hvert fald de artikler som vi i Danmark har adgang til, giver mistanke om en langsomt snigende dæmonisering af slesvig-holstenerne op gennem 1840'erne. Det samme har formentlig gjort sig gældende på modsat side. :
Danmarks fremtidige Forhold til Tydskland.
Hvor liden Interesse man i Almindelighed i Tydskland end har for vort National- og Territorial-Grændsespørgsmaal, fordi Tydsklands nordlige Landgrændse ikke synes særdeles truet og den danske Nationalitet end mindre truende, saa bliver dog i den nyeste Tid det Spørgsmaal stedse hyppigere opkastet: om ikke hele Danmark bør indlemmes i den tydske Handelsunion, eller endog aldeles optages i det Tydske Forbund? De, som erklære sig derfor fra et tydsk Standpunkt, betragte Sagen næsten udelukkende fra den tydske Handels og den tydske Industrrie Synspunkt; ved Danmarks Tiltrædelse haabe de at vinde et nyt Afsætningsland, oversøiske Colonier og fremfor Alt Grundlaget for en tydsk Krigsflaade og tilbyde høimodigen Konge af Danmark det tydske Forbunds Storadmiralietsværdighed. De oversee derimod aldeles det danske Folks nationale Forskjellighed, som hverken gjør det ønskeligt for Tydskland at optage dette fremmede Folkelement i sig, eller indgyder de Danske Tilbøielighed til nærmere at forbinde sig med Tydskland.
Fra det tydske Standpunkt. Fremfor Alt maae vi ikke overlæsse os med politiske Projecter, men indskrænke os til det nærmest Mulige og Nødvendige. Saalænge Tydskland ikke engang danner een Toldforening, tør der efter vort Skjøn aldeles ikke være Tale om Optagelsen af ikke-tydske Stater. Endvidere, saalænge det nuværende Tydskland ikke danner nogen inderligere forenet og sammenknyttet Heelhed, er det heller ikke Tid at udstrække sig videre, i det mindste ikke til Lande med fremmed Nationalitet, og saaledes endnu ikke mere svække den intensive Kraft. Saaledes som Tydskland nu er, indeholder det allerede en for stor Fylde af forskjellige Eiendommeligheder, saa at det først kommer an paa at bringe dem til Bevidsthed og forenende at ordne dem, for at den tydske Nation kan optræde, udad, som et respecteret Hele, og indad som en Stat, der yder en fremadskridende politisk Frihed, ustandset Aandsudvikling og uhindret commerciel og industriel Bevægelse Det i Massen af Folket optagne statsborgerlige Fællesliv er i Tydskland endnu i sin første Opblomstren; den Tydske maa anvende hele sin Kraft paa at pleie og styrke det. Man optage alle tydske Stater i Handelsforeninger, man gjøre om muligt denne Sag til et Forbundsanliggende, de tydske Søstater befordre Skibsfarten og Skibsbyggeriet, vælge sig et fælles Flag - men fremmede Stater maa man for det Første lade ude af Spillet. Og nu, endog overdrage Danmark Overbefalingen over den tydske Flaade! Hvo seer ikke, at Danmarks Forhold til Tydskland aldrig kan blive saa fast som de tydske Provindsers indbyrdes. Den nationale Forskiellighed understøttes ved denne Østats geographiske Beliggenhed mellem to store Sømagter (thi ogsaa Rusland maa vel nu benævnes saaledes); i enhver Krig er Danmarks Interesse ganske forskjellig fra det continentale Tydsklands. - Under Freden vilde Tydskland vistnok vinde et Afsætningsland i Danmark, fordi de danske Fabriker ere ubetydelige og staae paa et lavere Uddannelsestrin end de tydske; men derfor vil Danmark ogsaa være utilbøielig til Foreningen, saalænge ikke dette Tab kan opveies af et Fortrin eller en Skadesløsholdelse, som ikkun med Vanskelighed kan udfindes og som derhos maatte hvile paa Tydskland, uden saa maaskee var, at man i Tillid til Forfængeligheden vilde lægge den, for det Første temmelig tomme Charge af tydsk Storadmiral i Vægtskaalen. De danske udenfor Europa beliggende Colonier kunne neppe være af stort Værd for de tydske Foreningsstater; iøvrigt er en Deel af dem tilfals og der er jo Intet i Veien forr at de tydske Sø- eller Foreningsstater drage Fordeel deraf. - At Tydskland nogensinde skulde blive en betydelig Sømagt, forekommer os høist usandsynligt; men vilde det af al Magt, kunde det vel opnaaes uden Danmark; thi det har tilstrækkelige pekuniaire Midler dertil og en udstrakt Kyst.
Fra det danske Synspunkt. Om Danmark end ikke kan lade det beroe v. d. sin nuværende isolerede Stilling, saa har dog en nøie og bestandig Forbindelse med Tydskland for Øieblikket intet særdeles Tillokkende for Danmark. I et Forbund med Skandinavien vilde Danmark have en Hovedstemme; i det tydske Forbund vilde Danmark spille en meget underordnet Rolle. Paa Grund af Nationalitet, Sprog, insulariske Interessser vilde det i Virkeligheden ikke komme til at staae i andet Forhold til Tydskland, end i det gunstigste Tilfælde et lignende som det, hvori de forhenværende "zugewandten Orte" stode til Schweiz; I Hovedspørgsmaalene vilde det ingen virksom Stemme have; det vilde, som uforholdsmæssig lille Stat mere blive en under Forbundets Beskyttelse staaende Magt. Herimod vilde Stemme ved Forbundsdagen ikke sikre, thi i det mindste i alle Spørgsmaal, ved hvilke nationale og ydre Forholde komme i Betragtning kunde Danmark være sikker paa, at blive overstemt af de ægt-tydske Stater; dets hele Stemme-Berettigelse vilde ikkun være formel. Derved maatte det nødvendig sætte sin Nationale paa Spil, uden en Gang at have Muligheden for at kunne tilbytte sig en klækkelig Forøgelse af Friheden derfor. Selv i Tilfælde af at Foreningen tænktes indskrænket til Handelen og Tilden, vilde Danmarks Interesse derved være høist problematisk; den danske Fabrikindustri synes ikke at kunne vinde derved; maaskee Thederiet.
Endelig vilde en nøiere Forening af Danmark med Tydskland, som gik ud over Handelsphæren, sandsynligviis støde paa Hindringer fra den europæiske Politiks Side. Basis for Wiener-Tractaterne kan ikke forandres uden Stormagternes Indvilling, og om disse her ville give den, er i det mindste meget tvivlsomt.
Det er vor foreløbige Votum i et Anliggende, som i den nyere Tid hyppig er blevet besvaret af den tydske Presse i en modsat Aand. Selv den i Bedømmelsen af politisk-mercantile Spørgsmaal saa udmærkede List viser den paa en Forening med Danmark som nødvendig til den tydske Handelsunions Fuldstændiggjørelse. I en fjern, ved den nyere Tids store Opfindelser aldeles omdannet, Fremtid, eller under et udenfor al Beregning liggende Omsving af Europas, og navnligen Tydsklands, politiske Skikkelse, kunne Forholdene og Nationernes Anskuelser maaske saaledes forandre sig, at det danske Folk bestemmer sig i politisk og social Henseende til aldeles at slutte sig til den tydske Nation; men indtil den Tid forekommer det os, efter vor Bekjendtskab til Danmark, at være aldeles frugtesløst at arbeide paa en Forening, imod hvilken der paa den ene Side hersker den fuldkomneste Utilbøielighed, og hvorved maaske Tilslutningen af den Deel af Nordtydskland udsættes, uden hvilken Foreningen dog savner sine naturlige Grændser. Hansestæderne kunne først give dens fulde Betydning udad, men de kunne ikke træde til uden Meklenborg, Holsten og Hannover. "Man maa have Mod til at troe paa en stor Nationalfremtid", siger List, "og til at skride frem i denne Tro". Men dertil er en national Begrændsning ogsaa nødvendig, for at Nationalaanden ikke igjen, ved at strømme over til alle Sider, skal opløses, førend den har vundet en consistent Basis.
(Kiøbenhavnsposten" 30. september 1841. Citat fra "Kieler Correspondenzblatt)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar