Den 22. Juli feirede den Haderslever Liedertafel, begunstiget af det smukkeste Veir en Sangerfest i den frie Natur paa en af de skjønneste Punkter i Nærheden af Haderslev. Festpladsen var smagfuld prydet, og Deeltagerne i Festen fandt sig i høieste Grad tilfredsstillede, saa at den gladeste og muntreste Stemning utvetydig tilkjendegav sig under hele Festen. Høist glædeligt var det, ogsaa iblandt Deeltagerne i Festen at bemærke saa mange Landboere fra en videre og nærmere Omkreds, der ligeledes i høi Grad glædede sig over festens Idee. Deres Nærværelse var desto behageligere og overraskendere, eftersom Festcomiteen aldeles ikke havde foranstaltet nogen offentlig Bekjendtgjørelse angaaende Festen, da denne blot skulle have Præg af en Privatfest for Medlemmerne af den herværende Liedertafel og af Borgerforeningen, hvis Local til enhver Tid med den største Redebonhed stilles til Liedertaflens Raadighed. Og dette Præg havde festen i Sandhed ogsaa. Thi, da fremmede efter Liedertaflens Statuter kunne indføres til enhver Tid, saa var der naturligviis intet i Veien for Indførelsen af landboere. Anslaaer man Antallet paa den inden- og udenfor festpladsens Barriere paa festkobbelen forsamlede Menneskemasse, saa kan man sikker antage, at festen besøgtes af idetmindste 4000 Mennesker, hvoraf over Halvparten befandt sig indenfor Barrieren, vist et overraskende Resultat. At Entreebilletterne til festpladsen under disse Omstændigheder ogsaa snart vare utilstrækkelige, og at der maatte reqvireres nye Billetter, at der i begge Spisetelte maatte træffes Anstalter til langt flere Couverts, at en Deel af Deeltagerne i festen i Mangel paa Plads i Spiseteltene maatte tage deres Aftensmaaltid til sig under aaben Himmel, er let at begribe, festen selv begikkes saaledes:
Henimod Kl. 4 om Eftermiddagen satte sig vor Liedertafel fra Borgerforeningens Local i Bevægelse, idet den med et Musikcorps i Spidsen, og med sit skjønne Banner og sine smukke Stemfaner marscherede i høitidelig Procession til festpladsen. Da Toget var ankommen dertil, blev Banneret tilligemed Stemfanerne under Accompagnement af Musik opstillede paa den af Damehænder med Løvguirlander smuk decorerede Sangertribune, og efterat der havde indfundet sig en stor Mængde Mennesker, der tiltog med hvert Øieblik, holdt Liedertaflen sine foredrag af fortrinlig valgte Sange i 3 Afdelinger. I Mellempauserne udførtes Harmonimusik. Til 3 af Sangene, nemlig: "freiheit, die ich meine", "Osanctissima, o piissima mater" og "Schleswig Holstein meerumschlungen", havde Liedertaflens vakkre Directør, Hr. Nielsen , componeret herlige Accompagnements af Instrumentalmnsik, hvorved navnlig Sangen: "O sanctissima" henrev Tilhørerne og gav dem en Idee om de Toner, der lyde i de katholske Kathedralers Hvælvinger. Sangen "Schleswig Holstein etc.", der dannede Slutningssangen i 1ste Afdeling, efterat Arndts "Was ist des Deutschen Vaterland" var given, vandt et stormende Bifald, der ingen Ende vilde tage, og maatte paa vedholdende da capo-Raab gjentages trende Gange. Ved Enden af 3die Gjentagelse udbragtes et Hoch for det "dyrebare fædreland Slesvig-Holsten", der hilsedes af den tætte Menneskeklynge med stormende og vedvarende Hurra, hvori navnlig ogsaa vore vakkre Landboere istemmede, idet de svang deres Hatte.
Efter Sangen dandsedes paa den skjønne festplads og henimod Kl. 9 om Aftenen begav man sig ind i begge de store Spisetelte, for at indtage et simpelt, men godt beredt Maaltid. Da Mørket indtraadte, oplystes festpladsen af Beegkrandse, Raketter stege i Veiret og Glædesild lyste paa den yndige Landsø, Haderslev Dam kaldet. Det hele havde en fuldkommen sydlandsk Character. Ved Bordet maatte "Schleswig-Holstein meerumschlungen" paa Forlangende atter foredrages, og desuden sang Liedertaflen endnu et par passende Bordsange. De udbragte Skaaler gjaldt det "dyrebare fædreland Slesvig-Holsten", "Liedertaflernes store forbund" og "den forestaaende store Musikfest i Würzburg", som man fra Norden bragte en Jubelhilsen fra Bæltets Kyst. Den livligste Stemning herskede ved Bordet. Henimod Kl. 10 søgte imidlertid nogle pøbelagtige og beskjenkede Mennesker, hiint Udskud af Menneskeheden, med Vold at trænge ind paa Festpladsen. Dette gav da Anledning til Uddelelsen af nogle Puf ved Indgangen af Barrieren, idet de ubudne Gjæster deels af de der opstillede Politibetjente, deels og fornemmelig af nogle kraftige Hænder iblandt Deeltagerne i festen fik Næsen vendt i Veiret, hvorved de i et Øieblik bragtes tilrette. Efter Bordet oplivede Musik og Dands Selskabet endnu til henimod Kl. 12, den til festens Slutning af Comiteen forud bestemte Tid.
Herpaa begave sig de endnu næsten alle forsamlede Deeltagere i Festen, Herrer og Damer, med Liedertaflen i Procession tilbage til Staden under Afsyngning af Sangen "SchleswigHolstein meerumschlungen", og saaledes endte da denne skjønne Fest, der endnu længe vil leve i Deeltagernes Minde.
(Lyna. Wochenblatt für Hadersleben und Umgegend / Ugeblad for Haderslev og Omegn 26. juli 1845).
De danske aviser citerede flittigt en tendentiøs artikel i Dannevirke som latterliggjorde festen og hyldede de som skabte tumult. Omvendt var Lyna heller ikke bleg for at tale festen på Skamlingsbanken ned.
Haderslev. Vi have flere Gange paaviist Dannevirkes Usle Characterløshed, saa at det f. Ex. den ene Dag kryber i Støvet for Absolutismen, medens det den næste Dag hykler liberale Grundsætninger, dog maa man indrømme det, at det viser consequents i, med den største Frækhed at dynge Usandhed paa Usandhed, hvorom dets Beretning om den Haderslever Liedertafels fest atter giver et slaaende Vidnesbyrd, idet der deri ikke indeholdes et eneste sandt Ord, paa den Grundtone nær, at Dannevirke og dets Partimand staae i inderderligt fostbroderskab med Menneskehedens Udskud, saa længe Slesvig-Holstenerne agte sig selv for høit til at kjøbe dette til, at insultere sine Modstandere, og dertil vil enhver Slesvig-Holstener altid agte sig selv for høit. At imidlertid Pøbelens hele Insultation, der skildres saa forfærdelig i Dannevirke, var høist ubetydelig, at de 8-9 Tumultuanter, der engang søgte at trænge ind i Barrieren, snart bragtes tilrette, at Ingen vovede at mukke, da Toget vendte til Byen, veed Enhver, der bivaanede hele festen. Ligesaa løgnagtig er Antydningen om, at festen skulde have været til om Morgenen, da det allerede var bestemt over 8 Dage iforveien, at festen skulde senest sluttes Kl. 12; ligesaa løgnagtig, at Standartbæreren skal være trukken overende af et Toug; ligesaa løgnagtig, at Standarten imod Reglen strax bragtes ind i Apothekergaden, da dette netop er Regel; ligesaa løgnagtig Opdigtelsen om farvede festblus. I Henseende til at Toget skulde have været udsat for at blive fratagen den bagerste Stemmefane, saa er denne Paastand ypperlig. En Skandinav bad nemlig en agtet Borger og Deeltager i festen om, at hjælpe ham at borttage den. "Ja"- lød Svaret, "tag den kun, jeg skal nok hjælpe Dem" (naturligviis var Meningen, at Slynglen skulde hjælpes til en Rævselse). Imidlertid blev Skandinaven advaret af en herværende Propagandist og smuttede strax bort. Hvad det omtalte "stærke Hyssen" ved Borgerforeningen angaaer, saa hidrørte dette fra en eneste Dreng, bag hvilken Hr. Pet. Chr. Kochs Svigerfader stod og opmunterede til at klemme dygtig paa. Dog vi ville ikke opholde os længere ved dette Product af Usselhed, hvori der, som sagt, ikke er et sandt Ord.
Resultatet af de indledede Undersøgelser i Anledning af de stedfundne Optøier skal senere blive meddeelt.
(Lyna. Wochenblatt für Hadersleben und Umgegend / Ugeblad for Haderslev og Omegn 30. juli 1845).
Berlingske citerede også Dannevirke, men mente som en af få (den eneste?) dog også at man skulle afvente undersøgelser om hvad det var der var foregået.
Haderslev. - I Anledning af Optøierne ved den nylig stedfundne Liedertafelfest har foruden de allerede Nævnte sluttelig en herværende Maler Breum faaet sin Dom ved Amtshuset, der lyder paa 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød.
(Lyna. Wochenblatt für Hadersleben und Umgegend / Ugeblad for Haderslev og Omegn 13. august 1845).
Umiddelbart efter denne og andre begivenheder blev det forbudt at anvende den trefarvede fane. Begrundelsen var at de kunne anses som kendetegn for et politisk parti og give anledning til uordner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar