Det er meget sjældent at flere parters fremstilling af en bestemt begivenhed findes. Men i tilfældet med Liedertaflens fest i Nordborg er dette tilfældet. Derfor bringes den som et eksempel på hvor forskellige begivenheder blev omtalt, og i hvert fald for den første vedkommende, brugt til ensidighed til fordel for eget synspunkt.
På artiklernes udgivelsestidspunkt havde slesvig-holstenerne oprettet sangkor "Liedertafel" i mange byer. Sangerfesterne tiltrak et stort publikum. Se sangerfesten i Slesvig i juli 1844. Heroverfor åbnede dansksindede i 1844 Rødding folkehøjskole og i juni 1843 stiftedes "Den slesvigske Forening", mens tysksindede juli 1845 stiftede "Den slesvig-holstenske patriotiske Forening". En bred del af befolkningen blev dog ikke inddraget, fx fra de ufrugtbare egne, kådnere, parcellister, inderster og tjenestefolk. Nationalismen var forbeholdt socialgrupper som i fuldt eller moderat omfang var inddraget i samfundets modernisering.
Liedertaflens Fest i Nordborg. Idet vi optage nedenstaaende Beretning efter "Dvk.", ville vi haabe, at nu, da man kjender Kongens udtrykkelige Villie og Forbud mod Ombæren af lovstridige Faner, ville saadanne Optøier som de i Nordborg og andre Steder ikke mere finde Sted. Det er især Embedsmænd , som forestaa den executive Magt, hvem det paaligger at vaage over, at Loven ikke overtrædes; det er Embedsmændene, som maae anvende Alt, hvad der staaer i deres Magt, for at forhindre alle disse lovstridige Optøier, og ved god Conduite afværge de ubehagelige og skadelige Følger, som naturligviis maae opstaa deraf. Men vi tør ogsaa med Grund forvente, at, dersom der skulde vise sig Lunkenhed eller Svaghed eller Tilsidesættelse af Embedspligt til i rette Tid at afværge det Onde, Regjeringen da uden Skaansel og til Exempel for Andre, vil lade saadanne Embedsmænd straffe efter Fortjeneste. Den omtalte Beretning lyder saaledes:
"Nordborg har ikke den Lykke at have nogen "Liedertafel"; man savner et Hoved til at sætte i Spidsen for en saadan Kunstforening. Herværende Hr. Heuermann er den eneste, som er indviet i de tydske Toners Mysterier og har Greb paa Taktstokkens Førelse, men hans mange Agentur-Arbeider (han er f. Ex. Hr. Steffens høire Haand) samt hans udbredte Barbeer-Praxis tillader ham ikke at overtage denne Function. Man skulde alligevel have en "Liederfest", og saa blev den Foranstaltning truffen, at Liedertaflen fra Augustenborg og de af Degnen i Ulkebøl indøvede derværende Bønder skulde komme hertil og udføre Sangen. For at dække Omkostningerne til dette storartede Optrin, især til de Syngendes honnette Beværtning, fik man ved en Deel af Nordborgs Indvaaneres, tildeels trevne Bidrag (1 Rd. Cour. pr. Actie) en Sum sammenskrabt af 30-40 Rd. Ved denne Collect var Dr. Heuermann, ellers en Udlænding, som ved alle slige Lejligheder er især virksom, og hvad var Schleswigholsteinismen i Nordborg uden ham? - Til Festplads bestemtes den nærliggende kgl. Skov, Karholm kaldet, som tildeels ved Bøndernes Understøttelse er indrettet til et offentligt Forlystelsessted. Til den fastsatte Tid indfandt sig de augustenborgske og ulkebøller Sangere, fulgte af Hs. Durchl. Hertugens Sønner og Døttre. En Æreport for de fremmede Liedertafler og de hist og her fra Tagene udstukne "slesvigholsteinske" Faner udgjorde Festens glimrende Gide i selve Byen. Til denne Udsmykning havde især en Farver Lorenzen bidraget, idet han havde udstukket ikke færre end 4 af hine brogede Klude og næsten under Mishandling udstafferet sin lille 4-aarige Søn i en fuldstændig Narredragt og opstillet ham som en politisk Genius udenfor sin Dør. Om Eftermiddagen Kl. 4 (Festtidens Begyndelse) satte man sig i Bevægelse fra Gjæstgiver Ernst Petersens Gaard ud efter Skoven. Vognene vare smykkede med Grønt, Blomster og hine politiske Flag, med Liedertaflens store Standart i Spidsen. Sangerne, omtrent 50, fulgte bagefter tilfods, "froh und "wei". En nysgierrig Menneskemasse sluttede Toget, men blev stoppet ved Indgangen til ovennævnte Lystskov, idet man gav Mængden tilkiende, at Ingen kunde faae Adgang til Festen, uden først at have løst en Entree-Billet til 2 sk. Cour. Da en stor Deel imidlertid heri troede at see nogen Egennytte; ligesom man heller ikke ansaae Nogen berettiget til at spærre et offentligt Forlystelsessted, tilhørende Kongen og tildeels istandsat ved Bøndernes frivillige Arbeide, saa negtede man paa det Bestemteste at efterkomme Opfordringen, og snart var Pluraliteten af samme Mening; et fælleds, heldigt Stormløb mod Herredsfoged Dr. Steffens vagthavende Poster gjorde snart Ende paa den foreskrevne Entre- Orden. De meest Energiske under denne voldsomme Indmarsch vare en Deel unge Mænd, især fra de nærliggende Landsbyer Holm og Meels. Et Par unge Gaardmænd fra sidstnævnte By, som i Herredsfogdens Øine viste meest Frækhed, bleve gjentagne Gange tiltalte i en temmelig haard og bydende Tone, ja endog truede med Arrest, hvis de ikke vilde erlægge den anordnede, men vistnok ulovlige Indgangs-Tribut. Men ogsaa denne forstærkede Opfordring blev besvaret med en bestemt Vægring. Denne skiønne Idee om en betydelig Festindtægt maatte derfor opgives, og efterat en mægtig Række af Sangnummere var foredraget, og en Tale, som endte med et tordnende "Lebehoch" for det kjære Fædreland "Sleswig-Holstein", holdt af Dr. Steffens selv, tog man tilbage til ovennævnte Gjæstgiver Petersens Gaard, hvor der ventede et Festmaaltid. Man kan tænke sig, at Dr. Steffens og Bruner have været ilde i Lune over de forefaldne Optrin; men de giorte Erfaringer om Folkets Sympathi skulde dog udvides endnu mere. Deltagerne i Festmaaltidet havde, for at blive dette, forud tegnet sig paa en i Byen ombaaren Liste, hvortil man dog ikke havde fundet enhver ærlig Borger værdig. Iblandt de Uværdige befandt sig ogsaa en Skræddermester Westphal, en født Meklenborger, men som nu, da han er Borger i en dansk By, føler, at han som saadan er dansk Statsborger og har Opfordring til at elske sit nye Fædreland. Denne Mand indfandt sig tilligemed endeel Andre i Ernst Petersens Gjæstestue ved Siden af den festlige Spisesal. Da man der syntes, at han blev noget høirøstet, kom Dr. Heuermann med Flere til; der opstod et Mundhuggeri, hvori Barberen (Dr. i Heuermann) kaldte Westphal en Prakker, uværdig til at være blandt Schleswig-Holstenere. Dette var Signalet til et varmt Optrin, thi i Stedet for videre Ordvexel tørnede strax en rask Skræddernæve mod Barbeer Heuermanns høitbaarne Næse, og i næste Øieblik tumlede begge Helte langs ad Gulvet, Westphal nedenunder, holdende den blasserede Barbeer i Struben. Nu stimlede man sammen om de forenede To, og Vægteren, Richter, ligeledes en indvandret Fremmede som lever af Veldædighed og forresten spiller en vigtig Mand i Nordborgs Politipersonale, lod i den larmende Hurlumhei sin Embedsstok dandse dygtig paa Barberens Bagdeel, i den Tanke, det var Westphals, medens dennes knyttede Haand hindrede Barberen i enten at mæle eller tale. Snart berøvede man dog Westphal hans levende Skjold; han blev aldeles afvæbnet og som et Slags Trophæ ført til Arresthuset, hvor han sattes ind i Tyvehullet. Under Transporten af den Fangne brugte Dr. Steffens og to frivillige Politibetjente: Kjøbmand Kossow og Kjøbmand Franz Petersen, deres Stokke og Næver saa tappert paa den værgeløse Borger, at de sloge deres Stokke itu, sønderreve Skrædderens Frakke, saa at den hang i Laser og behandlede overhovedet hans Krop meget uskaansomt. ved Rygtet om, at Nogen blev arresteret, stimlede en Mængde Mennesker sammen ved Arresthuset, og endskjøndt man ikke vidste Sagens egentlige Sammenhæng, da Westphal, til Held for hans Excutantere, var bleven indsluttet i største Hast, viste der sig dog tydelig stor Misstemning, især da Bønderne, fra Meels fik Øie paa den meget exalterede Dr. Steffens; thi uforbeholdent besværede de sig for ham over den Maade, hvorpaa de vare blevne behandlede i Lystskoven, og mindede ham om, hvis han ønskede at arrestere dem, saa var den beleilige Tid nu kommen, idet han havde dem saa nær ved Haanden. Herpaa vilde Herredsfogden dog ikke indlade sig, trak sig bort, under Bøndernes og Mængdens Raab, som med svingende Hatte udbragte et levende Hurra for Dannebrogen. Den følgende Dag bleve tre af Bønderne i Meels indstævnede til at møde den 16de for Herredsfogden. Noget før den citerede Tid kom de til Byen og toge ind til benævnte Kjøbmand Kossow, hvor de hos en dansksindet Mand fik hver en dansk Kokarde, og - den stormodige Kjøbmand lod, ventelig af Frygt for at miste sin Søgning, sig endog ydmyge til egenhændig at paahefte dem Kokarderne, vel at mærke ikke paa Hatten, men paa Frakken, - paa den venstre Side af Brystet, for ikke under Forhøret at være berøvede deres kjære Attribut. Saaledes vove nu Bønder paa Als med det nationale Mærke at træde deres Modstandere under Øinene. Hvo skildrer vel Herredsfoged Steffens Forundring, da han seer, at han hverken har Børn eller forbløffede Mennesker for sig, men fuldvoxne Mænd, der ikke lade sig vildlede af kunstige Forhørsspørgsmaal, men paa det Bestemteste erklære, at de ere danske Borgere, idet de eengang have aflagt Troskabseeden under den danske Fane (nemlig som Soldater i den danske Armee), og at de under ingen Omstændigheder, selv under Opoffrelse af Liv og Eiendom, ville svigte den nationale Sag. Vistnok rørt herover, lod Dr. Steffens dem gaae, dog med den Formaning, ikke oftere at tage Deel i lignende Optøier. Medens dette Forhør varede, havde en lille Bondehær forsamlet sig i Nordborg, for at erfare deres Brødres Skjebne, og nu fandt det vistnok sjeldne Optrin Sted, at Dannebrogsfanen blev af en Bonde og med Bedækning af Bønder under gjentagne Hurra-Raab for Danmark ført i Procession gjennem Nordborgs Gader. Da der ingen Fane havde været at erholde tillaans, saa havde Bønderne strax, ved Hjælp af en Skræder i Hæren, ladet en forfærdige paa Stedet, hvortil den bøielige Kjøbmand Kossow maatte levere Tout, naturligviis imod Betaling. Uhindret og ukrænket stod Dannebroge endog plantet udenfor flere ægte Schleswig-Holsteneres Døre, medens dens Værgere indenfor tømte en Skaal paa gamle Danmarks Velgaaende. - Saaledes endte hine festlige Dage, som voldte een interessant Afbrydelse af vort ellers saa stille Ø-Liv. Men vore Herrer i Nordborg ere ikke tilfredse med Udfaldet og ønske, at det Hele var ugjort.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. august 1845, 2. udgave).
Den omtalte artikel var fra Dannevirke 2. august 1845.
Sangfesten fandt sted den 13. juli med omkring 50 sangere fra Augustenborg og Ulkebøl. Den foregik i den kongelige skov der nylig var lystskov. Der var derfor stridigheder omkring hvorvidt festivalen kunne opkræve entre. Den 16. juli indstævnedes 3 bønder for "påtrængen og hujen på gaden". Men der blev ikke rejst tiltale.
Herr Redacteur!
Den Berlingske Tidende af 7de August indeholder efter "Dannevirkes" Referat en Meddelelse om Sangerfesten i Nordborg , som jeg paa den Augustenborger Sangforenings Vegne finder mig saameget mere opfordret til at berigtige, som hiint Referat synes at have sit Udspring af en ikke meget paalidelig Kilde. Den Berlingske Tidende har hidindtil været et i Hertugdømmerne agtet Blad, og det kan derfor ikke være Medlemmerne af den herværende Sangforening ligegyldigt i et saadant Blad at see en af dem foranstaltet Sangerfest omtalt paa den Maade som dette er skeet i det nævnte Nr. af 7de August. Jeg beder Dem derfor, Hr. Redacteur, at De vil optage det Efterstaaende.
Den Augustenborgske Sangforening har, saalænge den bestaaer, hver Sommer gjort flere Excursioner ud paa Landet, for at synge i en eller anden af de herværende smukke Skove. Saaledes har den i Fjor i Forening med den Sønderborgske Sangforening sunget i den ved Byen Sønderborg beliggende Sønderskov, og ligeledes har den i Fjor sunget i en ved Fynshav beliggende Skov. I Aar besluttede den Augustenborgske i Forening med den Ulkebøller Sangforening at synge i en i Nærheden af Nordborg beliggende Lystskov, dog skete dette uden at man dertil havde modtaget nogen Opfordring eller af nogensomhelst politisk Bevæggrund. Hensigten var kun ved Sangen at more sig og Andre. Da Rygtet herom faa Dage inden den til Sangen fastsatte Dag naaede til Nordborg, bestaltede man der at indrette Alt til en venlig Modtagelse af de fremmede Gjæster, og Sangforeningerne, som i Fælledsskab kjørte til Nordborg, forefandt denne lille Flekkes Huse pyntede med Blomster-Guirlander og Flage. Prindserne og Prindsesserne af Augustenborg fulgte ikke, som Referenten i "Dannevirke" paastaaer, de Angustenborgske og Ulkebøller Sangere, men de vare med deres Følge alt en Tidlang inden Sangernes Ankomst indtrufne paa Slottet i Nordborg, hvor de vare stegne af hos Hr. Steffens Familie, med hvilken de begave dem ud i Skoven til det Sted, hvor Sangen afholdtes og hvorfra de efter at Sangen var endt vendte tilbage til Slottet, og derfra begave dem til Augustenborg. Af al den Uorden, som ifølge "Dannevirkes" Beskrivelse skal have fundet Sted i Skoven, har Sangerne ikke mærket noget, endskjøndt jeg senere vel har hørt at nogle Enkelte skulle have søgt at tilveiebringe Uorden ved at trænge ind over den reiste Barriere. Efter at Sangen var endt, udbragte Hr. Steffens et Længe Leve! for Prindserne og Prindsesserne af Augustenborg, og efter at have takket Sangforeningerne for den Fornøielse, den havde forskaffet Tilhørerne, udbragte han ligeledes et Længe Leve for den Augustenborger og Ulkebøller Sangforening. At Hr. Steffens har udbragt et "Lebehoch" for "Schleswig- Holstein" er en Opfindelse af "Dannevirke". - Fra Skoven begav man sig tilbage til Nordborg, hvor der hos Gjæstgjiver Petersen var foranstaltet et Aftensmaaltid, i hvilket foruden Medlemmerne af Sangforeningerne flere af Nordborgs og Omegnens Beboere deeltoge, ved hvilket der herskede den største Munterhed og Orden og som slet ikke havde nogen politisk Tendents. Efter endt Maaltid, og efter at flere af Selskabet alt vare gaaede bort, opstod der i Gjæsteværelset, hvor flere Personer havde sat sig hen for at drikke, imellem et Medlem af den Augustenborgske Sangforening og den af "Dannevirke" nævnte Skrædder Westphal, der var Selskabet aldeles uvedkommende, en Strid i Anledning af nogle Glas, som, ved at stødes ned af Bordet, vare gaaede itu, hvilken Strid gik over til et Slagsmaal imellem de nævnte To. Flere ilede paa den derved opstaaede Larm til for at skille de to berusede Mennesker fra hinanden, men da det ikke lykkedes at faae den omtalte Westphal til at være rolig eller til at begive sig bort, blev Politiet nødt til at arrestere ham. Det Medlem, som havde deeltaget i Slagsmaalet, blev Dagen deerpaa excluderet af den Augustenborgske Sangforening. Dette er en simpel Relation af det der ved hiin Leilighed er forefaldet, og som har givet "Dannevirke" Anledning til at lave dens ligesaa ondskabsfulde som usandfærdige Artikler, i hvilke den hele Fest bliver skildret som et politisk Optog, og et Slagsmaal imellem to berusede Mennesker bliver forestillet som om dette havde sin Oprindelse i de Stridendes forskjellige politiske Anskuelser. Hvad der ifølge "Dannev.s" Fortælling senere skal være passeret, er jeg, som forlod Nordborg tilligemed den Augustenborgske Sangforening naturligviis uvidende om; imidlertid vil enhver Upartisk af det Forestaaende kunne bedømme, hvor liden Vægt man kan lægge paa "Dannevirkes" hele Fortælling.
Slutteligen bemærker jeg, at den "store Standart", "Dannevirke" taler om, er den Fane, som de durchlauchtige Prindsesser af Augustenborg have havt den Bevaagenhed at forære den Augustenb. Sangforening. Denne Fane er, med Prindsessernes Navnetræk, Farver og Vaaben paa, og har aldeles ingen politisk Betydning. DHrr. Redacteurer af de Blade, som have optaget "Dannev.s" Fortælling om Sangerfesten i Nordborg, bedes ligeledes om at ville optage den forestaaende Berigtigelse.
Et Medlem af den Augustenb. Sangforening.
(Vi optage med saa meget større Fornøielse ovenstaaende Meddelelse, som den aabenbart viiser, at dersom de factiske Omstændigheder virkelig havde været saadanne, som vi efter et andet Blad have refereret, saa vilde dette paa selve Stedet være blevet erkjendt for at være utilbørligt og derfor misbilliget. Red.)
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 18. august 1845, 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar