Røde Vejrmølle Kro eller Vejrmøllekroen blev opført i 1721, opkaldt efter den hollandske mølle Røde Vejrmølle overfor. Kroen hed også en overgang Glostrup Kro. Kro og mølle lå på Gamle Landevej, den oprindelige landevej mellem København og Roskilde. Men da den nye Roskildevej blev anlagt, flyttede man kro og mølle længere sydpå så den stadig lå ved hovedvejen mellem København og Roskilde. Kroen lå mellem Damhuskroen og Roskilde Kro.
Ved folketællingen 1. februar 1845 boede Margrethe Kirstine Andreasen (f. omkring 1804 som datter af værtshusholder Andreas Andreasen) og hendes mand kroejer Zacharias Jacobsen (1787-1855) sammen med 11 tjenestefolk på Røde Vejrmølle Kro.
En episode som fortæller noget om de dansknationale dagblades hetz mod tyskerne:
- Den første Exces ved Jernbanen fandt Sted i Søndags. Vi henlede den offenlige Opmærksomhed paa denne lille Episode, fordi det forekommer os at være af stor Interesse for de Omboende og for Arbejderne selv, at man møder denne Begyndelse saa alvorligt, at den ikke skal avle flere lignende. I Søndags Formiddags sad i Rødeveirmøllekroes Kjælderstue er Par tydsktalende Jernbanearbeidere lige over for et Par sjællandske. Den ene Tydsker kom i Trætte og Slagsmaal med den ene Sjællænder, men de adskiltes af Eieren, Hr. Z. Jacobsen, der betydede dem, at han ikke i sit Hus vilde taale Ufred, og at han, hvis de fornyede deres Strid , vilde vise dem Døren. Neppe havde han imidlertid forladt Stuen, førend han tilbagekaldtes ved ny Srvl og da fandt Tydskeren krystende Sjællænderen op mod Væggen og ifærd med at banke ham. Rask greb han derfor Tydskeren i Skulderen og kastede ham i Gulvet, hvornæst han betydede dem tilhobe strax at forlade hans Hus. De adløde og begave sig bort. Men om Aftenen, da Eieren var gaaer til Sengs, Klokken henved 10, infandt den lybske Arbeider sig atter l Kjælderstuen, ledsaget af tolv tydske Kammerater. De førte her en ophidsende Samtale og gjentoge oftere, at de burde have fat paa Eieren. Dennes Kone søgte at dysse paa dem og lod naturligvis sin Mand blive, hvor han var, i det Haab, at de af sig selv vilde fortrække. Omtrent Klokken 11 forlode Tydskerne ogsaa Kjælderstuen og gik ud paa Veien, og man troede allerede, at det Hele vilde glide forbi af sig selv, da Madame Jacobsen hørte det Udraab, "er ist todt", og derfor ilede ud med Spørgsmaal om, hvem der var død. En lille, ældre Mand af Gaardens Folk havde de fundet staaende ved Laden og i Forbigaaende kastet til Jorden og mishandlet, saa at han kunde antages for død, men i virkeligheden, da de vendte sig fra ham, kunde krybe tilside og forsvinde. Nu vendte de sig mod Mad. Jacobsen og forfulgte hende og en ved hendes Side tilstedeværende Kammerat af dem med Stenkast, hvorved deres Kammerat ramles meget voldsomt. Mad. Jacobsen ilede ind og slukkede Lysene i Gjæstestuen samt skjulte sig og Kjælderpigen, idet hun igjennem et Vindue til Gaarden bød de derliggende Karle ikke at komme frem, men at liste sig bort og søge Hjælp i Herstedvester. Under høie Raab og med Stenkast og anden Voldsomhed inbsloges imidlertid Vinduerne og sprængtes Fyldningerne af Dørrene. Hoben kom saaledes ind i Gjæstestuen, hvor de i Mørket fortsatte deres Ødelæggelser. Borde, Stole, Skuffer op kastedes ud paa Veien. Da denne Bedrift var udført og Mørket gjorde dem det vanskeligt at finde Vei og trænge længere ind i det øvrige omhyggeligt aflaasede Hus, forlode de under fortsatte Truselsudraab Valpladsen og trak mod Glostrup, hvor de logere. Øieblikket efter kom en Snes Herstedere, hentede og anførte af en af Kroens Karle, springende i vildeste Gallop, bevæbnede med Sabler, Høtyve o. desl. og det var med stor Møie, at man formanede dem til at undlade at forfølge, indhente og tugte Voldsmandene. Klokken 2 om Natten sendte Hr. Jacobsen Melding om det Passerede til Politimesteren, Justitsraad Friderichsen, med Anmodning om øieblikkelig Assistance og Underpelse. Klokken 10 om Formiddagen kom dennes Fuldmægtig og optog og hjemsendte en Rapport, hvorefter han tog videre ud i Jurisdictionen. Om Aftenen kom en anden Contoirbetjent, ligeledes uden Protokol, og optog en lignende Rapport, men man har ikke hidtil mærket til Vltæke, og Ingen af Voldsmændene er bleven anholdt. Vi lægge Øvrighederne denne Sag paa Sinde, ikke blot fordi her foreligger et Brud paa den Fred og Sikkerhed, man bør kunne regne paa i sit Hus, ikke blot fordi Voldsgjerningen t dette Tilfælde er øvet mod en Mand, der i en vid Kreds er agtet og anseet som faa, navnlig blandt Bondestanden, som har kaaret ham baade til Sogneforstander og Amtsraad, ikke blot fordi Arbejderne selv ere bedst tjente med, at de strax advares om, at Sligt ikke taales her; men fremfor Alt fordi det Offenlige ved ikke energisk at havde Lov og Ret i dette Tilfælde atter vil udsætte sig for den samme Bebrejdelse, som ved Blodbadet i Skjæve, selv ved sin egen Ligegyldigved at have foranlediget Forbrydelser, der blodigt maae afsones tildels af de mindre Uundskyldelige. Vi haabe, at Amtmand Grev Knuth og Birkedommeren, Justitsraad Friderichsen, ville erkende det alvorlige Ansvar, der her paahviler dem, og vi tvivle ikke om, at Jernbanedirectionen fra sin Side vil gjøre hvad den kan, ved f. Ex. at afskedige disse Tumultuanter
(Fædrelandet 11. juni 1845).
Artiklen blev flittigt citeret i flere andre aviser i Danmark. En anden version som stort set blev overset, stod imidlertid at læse i Berlingske:
Om de tydske Arbeidere paa Jernbanen. Angaaende den Tumult, som i Søndags har fundet Sted ved Rødeveirmølle-Kro, have vi indhentet følgende Oplysninger: Mandagen den 9de Juni om Morgenen mødte paa Politimesterens Bopæl et Bud fra Kroeier Jacobsen i Rødeveirmølle-Kro med Meddelelse fra bemeldte Jacobsen om at der Søndag Aften havde indfundet sig en Deel tydske Arbeidere fra Jernbanen, slaaet Vinduer og Døre ind, omkastet Meubler og tildeels udkastet samme, og med Anmodning om at Politimesteren vilde foranstalte det Fornødne uden Ophold. Da samme Dag var berammet Politiforhør i andre vigtige offentlige Sager og Deponener« dertil kaldte, ligesom der og var berammet andre uopsættelige Forretninger, der krævede Politimesterens personligt Nærværelse paa hans Bopæl, og endelig da Budet udsagde, at der aldeles ingen Uorden eller Voldsomhed fandt Sted, da han forlod Rødeveirmølle-Kro, og at alle Tumultuanter forlængst havde begivet sig bort, udsendte han strax sin constituerede Fuldm. Cand. juris Sewerin for at foretage den foreløbige undersøgelse og med Bemyndigelse til at reqvirere fornøden Assistance fra Sognefogden. Ved hans Ankomst fandtes aldeles ingen urolige Personer tilstede, hvorimod der vel i Værelserne fandtes Spor af den ommeldte Vold paa Vinduer, Døre og Meubler i Huset. Kromand Jacobsen, der blev opfordret til at afgive en nærmere nøiagtig Forklaring om det Passerede, forklarede, at han, der var gaaet i Seng om Aftenen Kl. 9, ud paa Natten blev vækket ved Larm og Skrigen fra Kjælderstuen, men da han derefter gik til ommeldte Leilighed, fandt han Alt roligt og siet ingen Tumultuanter. Angaaende det Passerede kunde han ikke give nogen Oplysning, da han ikke selv havde erfaret Noget, men henviste til sin Kjelderpige, som den eneste der skulde have været tilstede, idet han blot bemærkede, at han om Morgenen tidlig havde sendt Vogn efter Politimesteren, men aldeles ikke omtalte, at han, eller Nogen af hans, havde henvendt sig til den nærmeste Politiembedsmand, Sognefogden, der kun boer et kort Stykke Vei fra Rødeveirmøllekro. Han kunde ikke opgive nogen anden Person, der om det Anmeldte kunde give Oplysning. Kjælderpigen Stine Jensdatter forklarede, at en Deel tydske Jernbanearbeidere Kl. 9 Aftenen forud vare komne til Kjelderstuen, havde forlangt en Deel Brændeviin, som hun havde skjænket for dem, men derpaa gik ud paa Veien; og hørte hun der at de kom i Uenighed og Slagsmaal, hvorpaa hun forlod Kielderstuen, gik bort og skjulte sig, uden at hun erfarede videre em det Ommeldte eller kunde give Oplysning om nogen skyldig Person. Jacobsens Kone forklarede, at hun fra Kl. 10-12 var tilstede i Gjæstestuen, og kom der adskillige Tydskere, som arbejdede paa Jernbanen, fik nogen Fortæring, betalte den og gik derpaa med Rolighed bort. Hun opgav nogle af de ommeldte Personers Signalement, men kunde kun opgive een Persons Døbenavn, og hun bemærkede derefter, at der blev Slagsmaal paa Gaden udenfor Kroen, hvorefter hun tilraabte Karlene fra Kroen, at de skulde gaae ind, og da hun havde begivet sig ud i Gadedøren, saae hun, at en Steen fra Landevejen blev kastet, af hvem veed hun ikke, mod en af Tydskerne, hvorpaa hun løb ind, slukkede Lysene og aflaasede Dørene, og hun kunde ikke give videre Forklaring om det Ommeldte. Samtlige disse 3 Personer have derhos forklaret, at de ikke vide Noget om Anledningen til den hele Tumult.
Da Politimesteren blev underrettet herom og han fremdeles personlig var forhindret fra at optage Forhør, og der desuden ikke var fremkommet bestemte Data, hvorpaa et Forhør kunde begrundes, udsendte han atter sin anden Fuldm., Exam. juris Müller, med 2 Politibetjente, for underhaanden at søge yderligere Oplysning og med Ordre al forblive tilstede i Rødeveirmølle-Kro om Natten og foranstalte Alt, hvad der efter Omstændighederne maatte blive fornødent til Uordenens Forebyggelse, og erfarede han da, at et Par tydske Arbeidere skulde være overfaldne og pryglede af et Par Sjællændere, som havde talt haant om hine, og at der havde været Slagsmaal i den Anledning mellem flere Sjællændere og Tydskere, iblandt hvilke Kromandens Folk, men Ingen kunde opspørges, der kunde give nogen Oplysning om det Passerede, og efter almindelig Udsagn havde del Hele opløst sig i en Uenighed og derpaa følgende Slagsmaal mellem Tydskerne og Sjællænderne, om hvem der var dygtigst til Arbejde, under hvilket Slagsmaal de havde valgt Kroen til Kampplads, da de havde fundet den forladt og hverken Kromanden, hans Folk eller nogensomhelst Anden var kommen tilstede, havde paabudt Orden eller gjort det mindste Skridt til at faae Assistance til at fremkalde Orden. Uagtet der saaledes hverken fra Jacobsen eller fra nogen Anden af de Paagjældendes Side er fremkommet Noget til Oplysning, saa har dog Politimesteren berammet et Forhør paa Stedet, og naar dette er sluttet, saa vil han vistnok meddele Enhver, der har Interesse for Sagen, at den Oplysning, han efter Omstændighederne kan og maa give. Det bemærkes, at Kromand Zackarias Jacobsen, hans Hustru og Kjelderpigen, uagtet de af de udsendte Fuldmægtige vare opfordrede til at meddele enhver Omstændighed, der kunde give Lys i Sagen, slet ikke have omtalt den i "Fædrelandet" omhandlede Sammenkomst mellem et Par Tydskere og et Par Siællændere, eller tilkjendegivet dem, at han ikke vilde taale Ufred, eller see Tydskeren kryste Sjællænderen op imod Væggen og i Færd med at banke ham, eller at han derefter greb Tydskeren i Skulderen og kastede ham i Gulvet, og under enhver Omstændighed ikke har yttret Noget om i alt Fald som staaende i mindste Forbindelse med hiim Tumult. Ikke heller have Nogen af dem forklaret, at Jacobsens Kone har sagt at tysse paa de i Kjælderstuen værende tydske Arbejdere, at nogen af Dem har yttret, at de vilde have fat paa Eieren, at Madame Jacobsen har hørt det Udraab "er ist todt" og derefter ilede ud med det Spørgsmaal, hvem der var død, at de have forfulgt Mad. Jacobsen eller nogen Anden med Steenkast, og at hun har befalet Karlen, som hørte til Gaarden, at liste sig bort og søge Hjælp i Herstedvester, eller at omtrent en Snees Herstedvestere vare komne tilstede anførte af en af Kroens Karle, sprængende i vildeste Galop, bevæbnede med Sabler, Høtyve og deslige, noget som desuden Sognefogden, der er bekjent som en retsindig og dygtig Mand og Broder til Kromand Jacobsen, ikke vilde have undladt at melde Politimesteren, hvornaar det havde fundet Sted.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. juni 1845, 2. udgave).
- Med halv officiel Mine insinuerer "Berlingskes" Gaarsnumer, at vor Meddelelse om Voldsgjerningerne hos Hr. Jacobsen i Rødeveirmøllekro lider af Unøiagtighed og Overdrivelse. Da det er os bekjendt, at Politimesteren endelig igaar og idag personlig optager formelige Forhører i denne Sag, og vi tør antage, at disse ikke ville kunne Andet end fuldkomment og fyldestændigt bekræfte vort Referat, skulle vi for Øieblikket oppebie disses Udfald, forinden vi yttre os nærmere om Sagen eller "Berlingskes" Artikel om den. Skulde denne sidik virkelig være kommen directe eller indirecte fra Politimesterens Contoir, vil der blive saameget klarere, hvem der hidtil bedst har vidst at spørge og erholde Oplysning i Sagen, Politimesterens Rapporteur eller vor Referent. Hovedfactum, det begaaede Hærværk i Hr. Jacobsens Huus, staaer imidlertid, selv efter "Berlingskes" Fremstilling urokket, og dette Factum constituerer i og for sig en aldeles selvstændig og uafhængig Forbrydelse af en saa alvorlig Natur, at vi ere i vor Ret og Pligt som Journalister, naar vi udtrykkeligt gjentage, at vi ville haabe, at Amtmand og Politimester ret levende ville erkjende det Ansvar, de vilde paadrage sig, dersom de ved Mangel paa Nidkærhed og Dygtighed i at hævde Retten maatte gjøre det muligt for voldsmandene at undgaae det Ansvar og den Straf, deres Færd har fortjent.
(Fædrelandet 14. juni 1845).
I juni 1845 ønske ejeren at trække sig tilbage på grund af alder. Medvirkende har dog måske også været at jernbanen ville gøre det muligt at rejse fra København til Roskilde på omkring 40 minutter. Hvilket ville overflødiggøre kroen. Til kroen var tilknyttet 10 tdr. land.
Kroen blev nedrevet i 1961 og en tankstation blev bygget på stedet. Kun rejseladen fik lov til at stå, som autoværksted, den brændte i 1968 og den gamle mølle nedbrændte i 1973.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar