Da Øresund var islagt i vinteren 1837-38, begav en folk studenter sig fra København og Lund ud på isen for at besøge hinanden. Nogenlunde på samme tidspunkt skrev H. C. Andersen et digt, "Jeg er skandinav". Den følgende sommer besøgte 60-80 københavnske akademikere Lund. 1839 besøgte 150 studenter fra Lund København, og sammen med 400 danske studenter tog de i Dyrehaven. I 1842 havde København besøg fra Lund, og juni besøgte 160 danske og 3 norske studenter Lund. 1843 tog studenter fra Lund initiativ til et studentertog til Upsala, hvortil ankom 148 fra København, 56 fraLund. I 1845 afholdtes så det første almene nordiske studentermøde. Heri deltog 186 fra Uppsala, 208 fra Lund og 144 fra Kristiania (Oslo).
Efter "Uppsalatoget" i juni 1843 ønskede bestyrelsen for dette at starte et selskab til at styrke den nationale sympati mellem befolkningerne i Sverige og Danmark, hvilket ledte til Skandinavisk Samfund. Det brød Christian 8. og regeringen sig ikke om, da de opfattede det som en politisk forening, og derfor ulovlig. Og det fik ikke lov til at konstituere sig, også efter at Skandinavisk Samfund havde klaget til kongen i august 1843. I stedet dannedes i september 1843 Skandinavisk Selskab, med H. N. Clausen som formand, medlemmer var bl.a. Frederik Barfod, Carl Ploug og Orla Lehmann, alle ældre mænd som Christian 8. stolede mere på, og under trussel om at hvis den i nogen form ytrede politisk tendens, ville den straks blive forbudt.
De danske medier beskæftige sig ikke meget med dagene forud for ankomsten til København. Dette er imidlertid beskrevet i "Det nordiska Studentmötet i Köpenhamn år 1845". Götheborg, Ekbohrns Officin, 1845. Den nævner de 150 svenske studenter sejltur til bl.a. Wisby, Karlskrona, Ystad, Lund og Malmø og de 120 norske studenters fra Oslo. Her gengives de mange og lange taler samt sange. Herefter følger bogen nogenlunde de i denne artikelserie udgivne artikler.
Det nordiske Studentermøde. I Dag er en Deputation, bestaaende af 3 Medlemmer af den til de svenske og norske Gjæsters Modtagelse valgte Comitee afreist til Malmø, for der at hilse paa Gjæsterne ved deres Ankomst og følge dem til Lund som Repræsentanter for den danske Studenterstand. De ventes at ville ankomme dertil Mandag Eftermiddag Kl. 5-7 paa 3 Dampskibe og lande paa Nytoldbod. Ankomsttiden vil imidlertid nærmere blive bekjendtgjort. Til denne aflukkede Plads har Ingen Adgang uden Studenterne og deres Damer, samt Verterne, til hvem der bliver sendt Adgangskort. Studenterne med Sangforeningen i Spidsen staae opstillede der, og naar Alle ere komne i Land, afsynges en Velkomstsang og holdes en Tale. Til denne Fest er der blevet anskaffet tre Faner: til Sangforeningen (Apollo med Lyren), en Studenterfane (Minerva) og en skandinavisk (de tre nordiske Løver. Med et Musikcorps og Sangforeningen i Spidsen drager man nu i Procession ad Toldbodveien, Bredgaden, Kongens Nytorv, HolmenS Kanal, Gammel Strand, Amagertorv, Høibroplads, Vimmelskaftet, Gammel Torv og Nørregade til Studiegaarden, hvor Verterne modtage deres Gjæster. - Tirsdag Morgen samles man paa Studiegaarden og gaaer Kl. 9 i Frue Kirke, hvor Secretair Hartmann præluderer og Studentersangforeningen afsynger nogle Sange. Kl. 10 besee de Fremmede Christiansborg Slot, Musæet for nordiske Oldsager, Malerigalleriet, Thorvaldsens Arbeider, Udstillingen paa Charlottenborg. Om Middagen er der Table d'Hôte i Studenterforeningen. Kl. 5 besees det kgl. Bibliothek og Tøihuset og Kl. 6½ Thorvaldsens Musæum, hvor Kunstnerne agte at modtage de Fremmede med en Sang. Dagen endes med et Gilde i Ridehuset, der begynder Kl. 8. Til dette Gilde har Comiteen foruden de Fremmede inviteret Universitetslærerne, Borgerrepræsentanterne, flere Autoriteter, Repræsentanter for Kunstnerne, Skuespillerne o. s. v. - Om Onsdag Morgen Kl. 9 begynder skandinaviske Selskabs Skovtour til Frederiksdal og over Lyngby og Fortunen ind i Dyrehaven, hvor der spises til Middag Kl. 4. - Torsdag Morgen Kl. 9 forevises physiske Forsøg paa den polytechniske Anstalt, Kl. 10 besees det ethnographiske og archæologisie Mnsæum, Rosenborg Slot, den moltheske Malerisamling, den botaniske Have, Udstillingen paa Charlottenborg. Om Middagen er der Table d'Hôte i Studenterforeningen og Kl. 7 Forestilling paa det kongelige Theater. Theaterdirectionen har havt den Forekommenhed at overlade Studenterne hele Theatret og afholder selv alle Udgifterne. Forestillingen vil blive aabnet med en Prolog af Oehlenschlæger, der fremsiges af Fru Heiberg, derpaa vil formodentlig "Barselstuen" og "Toreadoren" blive opført. Man havde ønsket at opført "Bellmann" og maa beklage, at dette ikke lader sig gjøre. Om Fredag Morgen Kl. 8 forevises atter physiske Forsøg paa den polytechniske Anstalt, Kl. 9 besees Rosenborg Slot, Rundetaarn, det anthropologisk-anatomiske Musæum, det naturhistoriske Musæum, den polytechniske Instrumentsamling, Udstillingen paa Charlottenborg. Om Middagen er der Table d'hote i Studenterforeningen. Kl. 5 vil man gjøre en Udflugt til Frederiksberg og Søndermarken og Kl. 8 er der en Afskedsfera i Tivoli, som Agent Carstensen har paataget sig at arrangere. Tivolis Bestyrelse har desuden viist den Opmærksomhed at tilstille Studentercomiteen 1000 Billetter til Uddeling blandt de fremmede og de danske Studenter. Hvad Tid Reisen vil gaae for sig om Løverdagen, vides endnu ikke.
Det er bekjendt, at Autoriteterne ere med al mulig Forekommenhed og Velvillie komne Comiteen i Møde med Hensyn til de trufne Arrangements , og vi maae i saa Henseende endnu kun anføre, at Commandantskabet ei blot har tilladt , at Langelinie staaer aaben for Alle og Enhver uden Tegn ved Ankomsten og Afreisen, men ogsaa daglig saa længe de Fremmede ere her, for disse og alle Studenter, der ere i det Selstab, der har dannet sig til at modtage de Fremmede. Disse bære en rød Medaillon, hvori et Minervahoved med Omskrift: "Det nordiske Studentermøde i Kjøbenhavn 1845". Endvidere har Commandantskabet tilbudt, hvis det gjøres fornødent, at afspærre den ydre Toldbodplads ved Afreisen, saa at den kun kommer til at staae aaben for Studenter. Endvidere ville alle Byens Porte i de Dage, de ere ber, staae aabne hele Natten. Toldinspectionen har ligeledes indrømmet Studenterne Nytoldbod, og lovet, saavidt som det er muligt, at rydeliggjore Pladsen for de der liggende Varer, hvorved den bliver rummeligere for de Tilstedeværende, og de Fremmedes Tøi vil ikke blive efteeseet.
Kjøbenhavnsreisen. De upsalensiske Studerende vilde i Onsdags Middags Kl. 12 afreist med Dampskibet "Gottland" fra Ridderholmshavnen i Stockholm. De ville anløbe Wisby, for at afhente nogle derværende Kammerater, ligeledes Carlskrona og Malmø, hvorfra de reise til Lund og efter et kort Ophold der reise de med Lundenserne og Christianienserne, der ogsaa komme
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 21. juni 1845, 2. udgave)
Om Kjøbenhavnsreisen hedder det fra Christiania i "den Constitutionelle": Medens Kjøbenhavns Autoriteter, af hvem man dog hidtil alene havde frygtet nogen Modvillie lagt for Dagen mod det forestaaende nordiske Studemtermøde, saaledes nu sees at vise Festtilberedelserne i denne Anledning "Forekommenhed" ja Hs. Majestæt Kong Christian den Ottende endog har indrømmet Studenterne et Banketlocale saagodtsom i sit eget Slot, komme de ugunstige Manifestationer fra en kant, man mindst skulde ventet sig - fra vor liberale norske Regjering. Man fortæller nemlig, at efterat en Deel Copister og Extraskrivere i Departementerne havde tegnet sig til at deeltage i Kjøbenhavnsturen, og flere af dem endog havde erholdt udtrykkelig Reisetilladelse, fik et Par af Departementscheferne Skrupler, og gav sine Undergivne det Raad, ikke at foretage Reisen. Dette Raad, som i saadanne Forhold kommer en Befaling temmelig nær, skal ogsaa have havt tilfølge, at de fleste af hine Copister have udslettet sig af Listen paa de Reisende. Men ikke nok dermed, en Universitetslærer, Hr. Lector Monrad, der vilde deeltage i Studentertoget, er af Hs. Excellence Statholderen bleven negtet den foreløbige Reisetilladelse, der var ham nødvendig, da hans Ansøgning derom ikke vilde kunne ventes tilbage fra Stockholm før efter Studenternes Afreise. Ikke at tale om det Holdningsløse og Vaklende i denne Regjeringens Fremgangsmaade, maa man tillige i dens Grund erklære den for et stort Misgreb. Netop ved saadanne Demonstrationer virker man mod sin Hensigt; man bidrager til at stemple med et politisk og statsvigtigt Præg et uskyldigt Vennemøde af aands- og stammeslægtede Ynglinger, en Sammenkomst af nordisk Ungdom, der vistnok har sin store og fremtidige Betydning i aandig og social Henseende, men som idetmindste den Norske Regiering skulde være den sidste til at misforstaae, ligesaa vist som de norske Studenter ere de, der altid have holdt sig den politiske Side af Skandinavismen fra Livet. Vi tvivle derfor ikke om, at Hs. Maj. Kong Oscar høilig vil misbillige sin norske Regjerings Færd i dette Stykke og vi unde den af Hjertet en saadan Reprimande. Med Hensyn til Lector Monrads Udelukkelse, da bemærkes, at Universitetslærere, idetmindste Docenter, saavidt vides, ere med i Upsalastudenternes Tog. Det kan ogsaa være et Spørgsmaal om Universitetslærere her i Landet behøves nogen Reisetilladelse i Ferietiden.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 23. juni 1845, 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar