Domme afsagte i Criminal- og Politiretten. Løverdagen den 24de Januar.
Justitssager, 1) Prøveprocurator Larsen Actor, contra Arrestantinderne Ane Margrethe Mogensdatter og Louise Mogensen. (Procuratorerne d'Auchamp og Dahl Defensorer.) Af disse 2de Arrestantinder actioneredes den Første for Barnefødsel i Dølgsmaal og Fostermord, men den Sidste for lovstridige Forhold ved den omhandlede Fødsel. - Arrestantinden Mogensdatter vedgik, at hun, der i sidstafvigte Vinter havde mærket, at hun var frugtsommelig, kun eengang ved en ubestemt Hentydning havde meddelt dette til den af hende opgivne Barnefader. Da hun derefter en Aften i Septbr. Maaned gik tilsengs med Arrestantinden Mogensen, der er hendes Søster og tjente paa samme Sted som hun, havde hun følt sig ilde, og længere ud paa Natten var hun vaagnet ved Smerter, der tiltog mere og mere. Hun havde derved faaet Formodning om at hendes Fødselsstund nærmede sig og da denne Formodning tilsidst blev til en fuldkommen Vished hos hende, var hun staaet op af Sengen og havde først søgt at hjælpe sig selv, idet hun lagde et Klædningsstykke paa Gulvet, hvorpaa hun satte selv sig tæt ved Sengen; men da hun ikke formaaede dette, kaldte hun omtrent et Ovarteers Tid derefter paa Søsteren, hvem hun, uden at omtale sin Tilstand, bad at understøtte hende, og saaledes fødte hun da i en halvt staaeade og halvt siddende Stilling et Drengebarn, der gav et svagt Skrig, idet det faldt paa Gulvet. Hun havde strax derefter opfordret Søsteren til at gaae tilsengs, som hun angav, fordi hun troede at kunne hjelpe sig selv, hvilket denne ogsaa gjorde, og da hun ikke hørte Barnet skrige oftere, havde hun, for at holde det varmt, indtil hun selv følte Kræfter til nøiere at tilsee og pleie det, tilhyllet det med det omtalte Klædningsstykke, som hun dog kun lagde ganske let over det, og saaledes lod hun det ligge nogle Øieblikke paa Gulvet. Da hun derefter aabnede Klædningsstykket, fandt hun Barnet livløst og næsten koldt. Hun lod det da ligge indsvøbt paa samme Maade til om Morgenen, da hun vadskede det og gjemte det i en Commodeskuffe, samt paalagde Søsteren ikke at omtale det Passerede for Nogen. Nogle Dage derefter lagde hun en Aften Liget i en hende tilhørende Spaanæske og begav sig dermed ud paa Østerbro, hvor hun, efterat have taget Liget ud af Æsken, kastede det i Sortedamssøe. Hun, der tidligere havde født et andet uægte Barn, havde derhos forklaret, at det ikke var hendes Hensigt, naar hun mærkede, at Fødselen stundede til, at søge i ensomhed for at føde i Dølgsmaal, men at hun kun havde bestemt at blive i sin Condition indtil Fødselen kom paa hende og da afvente, hvorledes det ville gaae, saaledes at hun, hvis Fødselen tilfældigviis skulde foregaae ubemærket og Barnet være dødt, vilde holde det Hele hemmeligt, men, dersom Barnet levede, vilde aabenbare det Passerede, i Haab om at der da nok vilde blive sørget for hende. Hvad nu først angik det Spørgsmaal, at der mod Arrestantinden, der havde benægtet paa nogen Maade at have lagt Haand paa Barnet eller tilhyllet det for at forhindre det fra at drage Aande, kunde ansees at være tilveiebragt Beviis for at hun havde dræbt det, da blev dette besvaret benægtende, i hvilken Henseende det, under Forudsætning af at et i Sortedamssøen forefundet Liig af et nyfødt Drengebarn kunde antages at være det af hende udkastede, bemærkedes, at den over Liget, som allerede var gaaet i Forraadnelse, afholdte Obductionsforretning ikke havde ledet til nogen Oplysning om Aarsagen til at Barnet, der saaes at have levet under Fodstien, enten ikke var kommet til at aande og saaledes at begynde et selvstændigt Liv, eller, saafremt dette maatte have været Tilfældet, da igjen var ophørt dermed. Derimod ansaaes det godtgjort, at Arrestantinden havde født i Dølgsmaal. idet hun, uagtet hun indsaae, at hun skulde til at føde, havde undladt at benytte den Leilighed, hun havde til at faae den i saa Henseende fornødne Hjelp bragt tilstede, i hvilken Henseende hun naturligviis ikke kunde disculperes ved at hun i det yderste Øieblik havde henvendt sig til Søsteren, paa den ovenfor omtalte Maade. Vel havde hun nu ikke asdcvust den Formodning, der ifølge L. 6- 6-8 maatte være mod Hende om at hun havde ombragt sit Barn, men det skjønnedes dog ikke rettere, end at hendes Forklaring om at have fundet Barnet dødt, uden at hun havde foretaget noget for at skille det ved Livet, ikke kunde forkastes, navnligen naar hensaaes til en af Stadsphysicus afgiven og af det kongl. Sundhedscollegium tiltraadt Erklæring, ifølge hvilken det under Forudsætning af den ovennævnte Identitet ikke var uantageligt, at Barnets Død kunde være indtraadt, uden at være fremkaldt eller tilsigtet af hende. Men skjøndt saaledes L. 6-6-8 ikke kunde anvendes mod Arrestantinden, var det dog klart, at hun havde gjort sig skyldig i et i høi Grad strafværdigt Forhold, ved ikke strax efter Fødselen at drage Omsorg for at Barnet kunde erholde behørigt Tilsyn, og ved, efterat hun havde fundet det livløst, ikke at føie Foranstaltning til at det, saafremt det kun var skindødt, igjen havde kunnet bringes tillive. For dette Forhold blev Arrestantinden Mogensdatter, der var 30 Aar gammel og ikke tidligere tiltalt eller straffet, anseet med en efter Lovgivningens Analogi lempet arbitrair Straf af 5 Aars Forbedringshuus-arbeide.
Hvad dernæst angik Søsteren, Arrestantinden Mogensen, der var 19 Aar gammel og heller ikke tidligere tiltalt eller straffet, da var det ved hendes egen Tilstaaelse, der stemmede med den anden Arrestantindes Udsagn, oplyst, at hun, efterat være vækket af Søsteren og at have understottet hende under Fødselen, gik paa hendes Opfordring strax derefter igjen tilsengs, uden enten selv at foretage noget til Omsorg og Pleie for Barnet eller at bekymre sig om Søsteren foretog noget i saa Henseende, hvortil hun angav som Grund, at hun ikke havde tænkt over det, da Barnet ikke kom hende videre ved. For den af hende saaledes udviste uforsvarlige Ligegyldighed ansaaes hun med en arbitrair Straf af 4 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 28. januar 1846, 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar