I Politivennen var der i august 1825 en klage over de prostitueredes opførsel på netop denne adresse. Det usædvanlige var at ejeren af bordellet svarede igen. Endda i hele to afsnit i Politivennen. Indslagene er anonyme, og det er uvist om det er "Fatter Nagel" der er ophav til dem. Sikkert er at det beviser hvad huset blev brugt til. Nedenfor Carl C. Christensens artikel i København næsten 100 år efter:
Af Carl C. Christensen.
Der findes vist ikke den Københavner, som ikke kan de 2 første Linier af Visen om "Fatter Nagel", dem, der for en Del Aar siden blev Lavet om i Sommerrevyen af 1895 til at lyde
I Lille Kongensgade
Der boede Biskop Absalon.
Men den rigtige Vise, som for mange Aar siden udkom (vist i Omtryk) paa Jul. Strandbergs Forlag, og som nu er en Sjældenhed, da den vistnok kun findes paa Bibliotekerne, den havde følgende Titel: "Fatter Nagels Vise eller Erindringer om den temmelig gemytlige Brumme i Lille Kongensgade", Visen begyndte saaledes:
I Lille Kongensgade
Der boede Fatter Nagel,
Mjav, Mjav, Mjav og Singsalia.
Der kunde man faa Skade,
For der var lidt Spektakel,
Mjav. Mjav, Mjav og Singsalia.
Hurra, Hurra, Hurra, Hurra,
Hurra for Fatter Nagell
Aa Hurra og Singsalia.
I Stuen der var Skænken
Den passed Nagel dejlig.
Mjav, Mjav, Mjav og Singsalia.
Stol var der ej, men Bænken
Var ellers ret belejlig.
Mjav, Mjav, Mjav og Singsalia.
Hurra, Hurra o. . v.
Jeg tror nok, at de fleste, som har sunget denne ret kendte Vise (i sin Tid var den i ethvert Fald ret kendt), næppe tænker over, at "Fatter Nagel" virkelig har været et rigtigt levende Menneske og ikke blot et Navn, som omtaltes i Visen, men som ellers ikke havde noget med Virkeligheden at gøre. Han har virkelig levet og eksisteret i det rigtige gamle Kongens København hvor han vakte en alt andet end smigrende opmærksomhed om sin person for over 100 år siden.
Den 12te Juli 1771 havde Trompeter Christian Nagel og Hustru, Franciska, født von Bergen (Ægteparret boede paa Vestergade) i Vor Frue Kirke en Søn til Daaben, og denne Søn, som blev den senere saa kendte og omtalte "Fatter Nagel", fik Navnene Christian Otto Nagel. Om Trompeter Nagel var en Efterkommer af Torvemester Karl Kaspar Nagel paa Købmagergade, og som man mener skal have tjent sin Genbo i David Skolemesters Gaard, Ludvig Holberg, til Model for Jacob von Thybo, skal jeg lade være usagt. Nok er det, at Christian Otto døbtes nogle Dage efter sin Fødselsdag, som man nu ikke kender, og blandt hans Faddere var den bekendte Kobberstikker Søren Quist og Hoftrompeter Ejler Thomsen Lund. Foruden dette Barn havde Nagels tvende andre, nemlig en Søn ved Navn Frederik Conrad og en Datter Rebekka, som senere blev gift med en Traktør Hoffmeyer.
Om Christian Ottos tidligste Aar véd man egentlig talt kun snare lidet. Man véd dog saa meget, at han valgte Haarskærerprofessionen som sit Erhverv og blev Damefrisør, men da han næppe kunde leve af denne Profession alene, blev han ogsaa Billardholder og Spisevært i Lille Grønnegade (Ny Adelgade) i Hjørnestedet bag ved Hovedvagten. Det var for Resten i det samme Lokale, at Traditionen senere sagde, at Spisegrejerne var lænkede fast til Bordene, og at Maden ikke serveredes paa Tallerkener, men derimod i Fordybninger i Bordene.
Smaat har det været med Nagels Fortjeneste, thi hans Kone, Elisabeth Marie, født Berg, hjalp til at fortjene til Hjemmet ved at vaske og farve Fjer og Flor. De gik imidlertid ikke med at ernære sig paa ærlig Vis, og Nagel slog sig derfor paa Røver- og Tyvehaandværket, i hvilken Egenskab han den 1. Marts 1802 for at have overfaldet Jøden Gotschalk og frataget denne hans Tegnebog blev dømt til at betale en Bøde paa 3x3 Seks Lod Sølv. Senere boede han en Tid i Store Brøndstræde Nr. 98 (det senere Nr. 3), som kaldtes for "Skansen", og som var beliggende omtrent paa det Sted, hvor nu "Gutenberghus" i Vognmagergade ligger. Her drev han en meget kendt Beværtning, som just ikke søgtes af de allerfineste af Byens Indbyggere, men som viste sig at være et Slags Tilholdssted for Tyve og Røvere.
Han bliver Hæler for disse, og han afkøber dem deres Tyvekoster, men i 1813 bliver det atter galt med ham. Han bliver atter anholdt og tiltalt for at have solgt Tyvekoster, og i denne Sag var hans Søster Rebekka, der imidlertid var blevet gift med Traktør Hoffmeyer, impliceret, men hun blev frikendt. Den 20. Maj 1816 bliver han atter dømt, men det lader ikke til, at de mange Domme har hjulpet noget paa ham, thi allerede Aaret efter var han paa Spil igen, og denne Gang var det alvorligere for ham, thi han blev arresteret, sad som saadan i længere Tid, kom for Inkvisitionsdomstolen, blev underkastet den "skarpere Examination" og blev den 4. Aug. 1818 dømt til Tugthusstraf. Det viste sig nemlig ved denne Retssag, at Nagel saa at sige havde været Formand eller vel rettere Anfører for en regulær københavnsk Røverbande, der hovedsagelig havde opereret under hans Vejledning, idet Nagel nemlig havde givet saavel Kvinder som Mænd ikke alene Anvisning paa, men ogsaa ligefrem Ordre til at foretage nærmere bestemte Indbrud, Tyverier, Overfald og Røverier. Med andre Ord Visens besungne "Fatter Nagel" viser sig at være en veritabel Røverhøvding efter de bedste Mønstre. Desuden havde han hjulpet Slaver til at undvige og havde huset dem. Dommen over ham og hans Medskyldige faldt i Aaret 1818, og det blev under Retssagen oplyst, at Nagel var blevet saa velhavende, at han var blevet Ejer af Ejendommen Nr. 234 (det nuværende Nr. 3) i Antonistræde, ligesom vi af Retssagen faar at vide, at han havde 3 Børn. Aaret før Retssagen kom frem, var han blevet sin Broder, Frederik Conrad, der var Værtshusholder og boede i Brogade Nr. 3 (det nuværende Nr. j) et Beløb af 2500 Rdlr. skyldig, og dette Beløb gav 19 Aar efter, altsaa i 1835, Anledning til en ny Retssag, som jeg skal omtale nærmere senere. Som Sikkerhed for Laanet pantsatte Nagel hele sit store Indbo og Inventarium, hvorimellem der bl. a. var 8 Senge, 12 større og mindre Spejle, en Mængde Stole, Kobbersager, Tintøj etc.
Efter at Nagel har udstaaet sin Straf, flytter han til Lille Kongensgade i Nr. 60. det nuværende Nr. 12, og her, hvor han boede fra 1822 til 1846, altsaa i 24 Aar, er det, at hans Beværtning bliver rigtig bekendt som Sømandsbeværtningen, men næppe fordi det var en helt ud dydig Beværtning. Fra 1824 staar han som ejer af ejendommen. Af hvad Art hans Værtskab har været, faar vi at vide af Visen, hvori det hedder:
Der drak man Snaps og Skaller,
Der fik man svære Hatte,
Der gjorde man Rabalder,
Og drak, saa det ku' batte
Men oppe der paa Salen
Der boede jo hans Glutter,
Der trivedes Skandalen,
Og der kom Sømandsgutter
Og Nagel sa'e: Her har De
Mit Fuglebur forretten,
Og har De Mønt, værsaartig,
Man skal jo elske Næsten.
Som vi ser af Visen, indtog Nagels Beværtning saavel Stuen som 1ste Salen i Lille Kongensgade, og Salen har næppe kunnet staa for en streng Kritik, thi her var det vistnok kun prostituerede Kvinder eller "Salsdamer", som man den Gang kaldte dem, som boede. Der er efter al Sandsynlighed blevet ført et meget lystigt "Leben" her, hvor Vinen og Øllet flød, og hvor Dalerne rullede. Men naar Sømændene havde brugt deres surt erhvervede Dalere hos Nagel i Selskab med dennes "Salsdamer", saa hedder det i Visen:
Og naar saa Pengepungen
Var bleven tom og slatten ,
Saa smækked han med Tungen
Og sa'e: Nu kommer Katten.
Saa var man fuld, og førend
Man rigtig kom paa Scenen.
Saa var man smidt paa Døren
Og laa i Rendestenen.
Der er intet Under, at "Fatter Nagel"s Værtshus for Efterverdenen staar som Indbegrebet af Sold, Svir og Ballade, thi allerede i Datiden finder vi i en "satirisk-komisk og skælmsk Ledsager i Danmarks Hovedstad", der udkom i 1839 følgende om denne Beværtning i Afsnittet om Lille Kongensgade:
"I denne Gade boer den geniale Hr. Værtshusholder Nagel, i hvis reenlige og venlige Huus man kan blive beværtet med Alt, hvad Legemet ønsker."
Selvfølgelig skal denne Udtalelse tages ironisk.
I 1835 faar Nagel sin sidste Retssag, idet der nemlig præsenteres ham hans gamle Gældsbevis, som han i 1816 udstedte til en Broder, men som efter dennes Død er overgaaet til en eksam. juris Gjørling. Gældsbeviset var nu nedbragt til 200 Rdlr.. som C. O. Nagel imidlertid nægtede at betale, med den Begrundelse, at han havde betalt dette Restbeløb. Som Bevis fremkom han med en Art Kvittering fra sin afdøde Broder, men denne Kvittering kunde ikke holde rigtig stik overfor Domstolene. ja man ymtede noget om, at den ikke var kvitteret af den Afdøde selv, saa Nagel fik ikke noget ud heraf, men blev dømt til at betale. Det ærgrede imidlertid ham, at han maatte af med Pengene, og han foranstaltede derfor hele denne Retssag trykt og udgivet saa at alle og enhver kunde se, hvor skammeligt Værtshusholder Nagel var blevet behandlet, naar Retten ikke vilde anerkende de saakaldte Beviser, som han fremkom med. Det blev det sidste, som man kom til at høre fra Nagel; nu holder han sig i Ro, d. v. s. overfor Offentligheden, lige til sin Dødsdag, Mandagen den 16. Februar 1846 læser vi saa i Adresseavisen følgende Avertissement:
"Herved bekjendtgøres for Familie og Venner, at min Mand, Værtshusholder C. O. Nagel, ved Døden er afgaaet den 10de d. M, i sit 45de Aar. Kjøbenhavn, den 14. Febr. 1846.
M. E. Nagel.
Adresseavisen har imidlertid en Trykfejl i dette Avertissement, thi der skal ikke staa, at Nagel døde i sit 45de, men derimod i sit 75de Aar, hvilket ogsaa fremgaar af Holmens Kirkes Begravelses Protokol for 1848 i hvilken der staar, at Værtshusholder C. O. Nagel er afgaaet ved Døden af Alderdom, 75 Aar gl, den 10de Februar 1846, og at han begravede den 14d fra Frederiks Hospital, hvor han altsaa er død.
Dermed var "Fatter Nagel" Saga ude, men endnu 76 Aar efter hans Død lever hans Minde blandt os i de Ord:
I Lille Kongensgade
Der bode Fatter Nagel.
Carl C. Christensen.
(København, 3. april 1922)
Fatter Nagel er også beskrevet i tidsskrifter som Personalhistorisk Tidsskrift. Af Fatter Nagels tilholdssteder findes ikke længere Lille Grønnegade (Ny Adelgade) i hjørnestedet bag ved Hovedvagten, Store Brøndstræde 98 (senere nr. 3 - nu Gutenberghus, Antonistræde 3 og Brogade 3. Derimod er Lille Kongensgade 60 - nuværende 12 - hvor han boede 1822-1846 - opført 1800, og kan altså den dag i dag beses.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar