Svar paa: "Bøn om Nattero i lille Kongensgade."

(Slutning se forrige nummer)

Hr. Fruentimmerhaderen har også lyst at ride på vægteren. Og han søger at gøre denne latterlig ved at anmærke at han sysler i den anden ende af gaden. Og når han endelig kommer, forøger han ståhejen med sin hårde stemme og siden i en monolog med lydelig røst fortæller hvilken plage han må udstå på sin post. I denne anledning bemærkes at vægteren som har sin post fra Kongens Nytorv til Halmstræde, og i Halmstræde, Integade samt det halve af kirkegangen ved slagterboderne, umuligt til alle tider kan være til stede når klammeri sker i den anden ende af gaden. Især da han mest opholder sig i nærheden af Holmensgade hvor de fleste optrin i almindelighed forfalder. Men ved mindste lyd iler han straks til det sted hvor det nødvendiggøres og søger at holde så god orden som der står i nogen vægters magt at udføre.

Af fruentimmerhaderens udladninger om vægterens moral skulle man næsten tro at det er hans mening at denne skal lemlæste mennesker. Men da dette nok strider mod hans foresattes vilje, handler han meget rigtigt ikke at slå eller arrestere uden højst nødvendiggøres. For når vægteren skal arrestere nogen, går der gerne en times tid inden han kommer tilbage, og i den tid kunne mange slemme optrin forefalde, så meget mere da vægterne i de tilstødende gader må assistere med arrestationen.

"Vægteren kan umuligt til alle tider være til stede når klammeri sker i den anden ende af gaden. Men ved mindste lyd iler han straks til det sted hvor det nødvendiggøres og søger at holde så god orden som der står i nogen vægters magt at udføre". (En vægter forviser et logerende fruentimmer. Lahde kobberstik).

Hr. fruentimmerhaderen anmærker også at jeg muligvis ville tabe noget i min leje ved at fratage de logerende gadedørsnøglen og dette tab mener han ikke ville blive føleligt da jeg efter sigende skal være i besiddelse af en indbringende næringsvej. Rigtignok har jeg borgerbrev som værtshusholder. Og uagtet jeg ikke har flasker og glas i vinduerne, driver denne næringsvej. Men hvorvidt den er indbringende vil næppe denne herre kunne bestemme. 

Hr. Fruentimmerhaderens lærde udtryk lyder til slut således: at jeg desuden er en mand af udmærket industri, men erklærer i øvrigt ikke at kende mig. Jeg bringes derved til at tro at han har ladet sig noget fortælle af andre. For hvorledes kan den der ikke kender en mand, bedømme hans handlinger. Eller også må jeg antage at han lader sig bruge af andre som redskab til offentligt at fremsætte ting for at lede opmærksomheden på en eller anden genstand. Jeg erklærer i den anledning at den som uden hjemmel og uden at være sit navn bekendt fremsætter ubeviselige *) usandheder i et offentligt blad er en nidding.

Efter således at have besvaret de af hr. Fruentimmerhaderen i Politivennen nr. 498 gjorte anmærkningen, lader jeg ham herved vide at jeg ikke kan bønhøre hans bøn, nemlig at fratage de logerende gadedørsnøglen. Og skulle fruentimmerhaderens nerver være så svækkede at han ikke kan tåle den gadeståhej som muligvis kan forefalde i lille Kongensgade, vil jeg give ham det gode råd: at være så human at flytte til en anden gade.

*) Forfatteren vil erindre sig at hvad der er ubevist ikke altid er ubeviseligt.
Udgiveren.

(Politivennen nr. 502. Løverdagen den 13de August 1825, s. 9929-9932)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen er et svar på Politivennen nr. 498. 16. juli 1825, s. 9862-9864, første del af dette svar findes i Politivennen nr. 501. 6. august 1825, s. 9915-9918. Mange år senere blev adressen behandlet i avisen "København" i en artikel af Carl V. Christensen om "Fatter Nagel i Lille Kongensgade".