- Ved de ånd- og livløse former, hvori det herskende kirkevæsen også hos os fremtræder, er det en naturlig selvfølge at den religiøse trang som ikke lader sig tilfredsstille ved politimæssige foranstaltninger og befalede troslærdomme, fremkalder anskuelser der svarer til det trin af oplysning og dannelse hvorpå de utilfredsstillede befinder sig. Et eksempel herpå afgiver efterstående beretning, der er meddelt i "Aarh. Av." og stadfæster de tidligere beretninger om optrædelse af en ny sekt her i Sjælland, som måske dog kun fejlagtig identificeres med en anden fra Sverige bekendt sekt. Beretningen vidner i øvrigt tilstrækkeligt om, hvad intolerance vil sige:
- Korsør, den 16. novbr. I disse dage afgår herfra med skibslejlighed til Fredericia en forsamling af danske Erik-Jansenister, eller som de kalde sig "hellige brødre". Det er især skoletvangen, som har foranlediget denne lille udvandring. Medlemmerne af denne sekt betragter nemlig kirke og skole som al kætteris og vildfarelses sæde. Fra kirken står det dem nu frit for at afsondre sig (?). Deres børn derimod er underkastet skoletvangen. For at få denne ophævet har de som bekendt gjort hvad de formåede, og såvidt vi ved, har de vedk. præster også anbefalet deres ansøgning derom. Den er imidlertid blevet afslået, og mulkteringer indtil 24 sk pr. dag har derfor måttet finde sted. Da forældrene ikke har villet betale disse mulkter, har man skredet til eksekution, hvorimod de forgæves har protesteret med de ord af Bibelen: "Tyve og røvere skal ikke arve Guds rige".
H. J. Hammer: Markedsdag i Fredericia. Datering ukendt. Statens Museum for Kunst, public domain.
De besluttede da først at udvandre til Amerika. Men da de for utilbørligheder ved gudelige forsamlingers afholdelse, står under retslig forfølgelse, har dette for tiden ikke kunnet bevilliges dem (?). De er da blevet enige om at nedsætte sig i Fredericia, hvor de have lejet et hus, der skal optage 30 til 40 mennesker, som er sammenstrømmede her fra alle Sjællands egne og som på deres nye opholdssted størstedels vil være blottede for alt erhverv. Det er imidlertid deres mindste bekymring.
Til deres præst har de valgt en skræddersvend fra Pedersborg ved Sorø, Peder Jensen, søn af en skolelærer i Kindertofte, der i sommer har udlagt ordet for brødrene, og døbt nye proselyter i en eller anden indsø. Således har han, for ikke længe sid en, døbt en gift matrone i Kyringe Sø. Det er hans broder, der også er skræder i Pedersborg, hvis barn for et par år siden hemmeligt blev bortført natten før det, ved øvrighedens foranstaltning, skulle være døbt i kirken. Barnet er ikke siden blevet døbt, uagtet sognepræsten i Pedersborg, hr. lic. teol. Kierkegaard, blev truet med entledigelse, hvis han ikke forrettede denne handling. Barnets fader hørte dengang til baptistmenigheden, for hvilken hr. Mønster er forstander, men er siden udtrådt deraf og har har ladt sig døbe endnu engang "til sine synders forladelse".
Han rejser nu også til Fredericia med det barn, der har foranlediget så stor bevægelse i den danske kirke. En tredje broder, der også er skræder og etableret i Ringsted, lod sig ifjor, af den oftere omtalte vagabonderende langelænder, tilligemed sin kone døbe i Tystrup Sø. Han og nogle flere, der endnu ikke ganske har kunnet bryde med "Verden", bliver imidlertid tilbage. Som bekendt tror de hellige brødre om sig selv, al de ikke mere kan synde. Det vil nu vise sig hvorledes denne sværm af fattige mennesker vil ernære sig i Fredericia og hvorledes de vil komme ud af det med de andre baptister, som har ladet sig omdøbe "til omdøbelse"
(Kjøbenhavnsposten, 27. november 1847)
I 1842 havde Christian 8. givet baptisterne mulighed for at flytte til fristaden Fredericia, under forudsætning af at børnene skulle døbes og mission var forbudt. Det nægtede baptistlederen Mønster, hvorefter politi og præster mødte op i baptisthjem og tvangsdøbte nyfødte og børn. Dette ophørte med indførelse af religionsfrihed i 1849.
Peder Christian Kiergaard var Søren Kierkegaards storebror. Han var ved at miste embedet fordi han nægtede at tvangsdøbe baptisterne. Han blev i 1849 valgt til landstinget, biskop for Aalborg Stift (1856-1875) og 1867-68 kultusminister.
- Korsør, den 16. novbr. I disse dage afgår herfra med skibslejlighed til Fredericia en forsamling af danske Erik-Jansenister, eller som de kalde sig "hellige brødre". Det er især skoletvangen, som har foranlediget denne lille udvandring. Medlemmerne af denne sekt betragter nemlig kirke og skole som al kætteris og vildfarelses sæde. Fra kirken står det dem nu frit for at afsondre sig (?). Deres børn derimod er underkastet skoletvangen. For at få denne ophævet har de som bekendt gjort hvad de formåede, og såvidt vi ved, har de vedk. præster også anbefalet deres ansøgning derom. Den er imidlertid blevet afslået, og mulkteringer indtil 24 sk pr. dag har derfor måttet finde sted. Da forældrene ikke har villet betale disse mulkter, har man skredet til eksekution, hvorimod de forgæves har protesteret med de ord af Bibelen: "Tyve og røvere skal ikke arve Guds rige".
De besluttede da først at udvandre til Amerika. Men da de for utilbørligheder ved gudelige forsamlingers afholdelse, står under retslig forfølgelse, har dette for tiden ikke kunnet bevilliges dem (?). De er da blevet enige om at nedsætte sig i Fredericia, hvor de have lejet et hus, der skal optage 30 til 40 mennesker, som er sammenstrømmede her fra alle Sjællands egne og som på deres nye opholdssted størstedels vil være blottede for alt erhverv. Det er imidlertid deres mindste bekymring.
Til deres præst har de valgt en skræddersvend fra Pedersborg ved Sorø, Peder Jensen, søn af en skolelærer i Kindertofte, der i sommer har udlagt ordet for brødrene, og døbt nye proselyter i en eller anden indsø. Således har han, for ikke længe sid en, døbt en gift matrone i Kyringe Sø. Det er hans broder, der også er skræder i Pedersborg, hvis barn for et par år siden hemmeligt blev bortført natten før det, ved øvrighedens foranstaltning, skulle være døbt i kirken. Barnet er ikke siden blevet døbt, uagtet sognepræsten i Pedersborg, hr. lic. teol. Kierkegaard, blev truet med entledigelse, hvis han ikke forrettede denne handling. Barnets fader hørte dengang til baptistmenigheden, for hvilken hr. Mønster er forstander, men er siden udtrådt deraf og har har ladt sig døbe endnu engang "til sine synders forladelse".
Han rejser nu også til Fredericia med det barn, der har foranlediget så stor bevægelse i den danske kirke. En tredje broder, der også er skræder og etableret i Ringsted, lod sig ifjor, af den oftere omtalte vagabonderende langelænder, tilligemed sin kone døbe i Tystrup Sø. Han og nogle flere, der endnu ikke ganske har kunnet bryde med "Verden", bliver imidlertid tilbage. Som bekendt tror de hellige brødre om sig selv, al de ikke mere kan synde. Det vil nu vise sig hvorledes denne sværm af fattige mennesker vil ernære sig i Fredericia og hvorledes de vil komme ud af det med de andre baptister, som har ladet sig omdøbe "til omdøbelse"
(Kjøbenhavnsposten, 27. november 1847)
I 1842 havde Christian 8. givet baptisterne mulighed for at flytte til fristaden Fredericia, under forudsætning af at børnene skulle døbes og mission var forbudt. Det nægtede baptistlederen Mønster, hvorefter politi og præster mødte op i baptisthjem og tvangsdøbte nyfødte og børn. Dette ophørte med indførelse af religionsfrihed i 1849.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar