Nedenstående artikel er et eksempel som skal vise at censur og undertrykkelse af opposition forekom såvel i kongeriget Danmark som i hertugdømmerne. Når den bringes her, er det fordi der på daværende tidspunkt i årevis i den danske presse, også oppositionelle, systematisk var sket en sammenkobling mellem et forhadt embedsværk og "tyskhed". Denne opfattelse er vigtig for at forstå den drejning dette fik omkring hertugdømmerne. Man fremstillede holstenerne som at de håbløst havde overgivet sig til "tyskheden", og slesvigerne som om de delvis havde ladet sig forføre af denne "tyskhed". De sidste skulle bevidstgøres om deres sande danske baggrund, i det mindste i Nord- og Mellemslesvig, men helst også i Sydslesvig ("ejderdanskerne").
Artiklen viser at i hertugdømmerne oplevede man nøjagtig samme overgreb. Her kunne man så skyde skylden på den reaktionære danske enevældes indflydelse. Derfor begyndte man at vægre sig mod "danificering", og kongerigets modstand mod reformer. En proces som blev skæbnesvanger for det næste år. Desværre er slesvigske og tyske aviser fra denne periode ikke tilgængelige på internettet, men artiklen fra Kjøbenhavnsposten kan måske illustrere det.
Kiel, Holsten ca. 1848. Dengang en betydelig by med 15.000 indbyggere, og havneby præget af håndværk og handel, samt et universitet. Byen lå strategisk mellem handelscentrene København og Hamborg.
I Kiel er opstået en konflikt mellem det derværende selskab "Harmonien" og den nye politimester og censor, hr. Krohn. Det har altid været brug at fremlægge i selskabets læseværelse et korrekturaftryk eller et censurark af de numre af Kieler Correspondenzbl . hvorpå censor havde anvendt sin magt. Da den nye politimester var blevet optaget som medlem af selskabet, forargedes han herover og ville forbyde det som noget lovstridigt. - Det er også let at forklare sig, hvor ubehageligt det må være for en censor at se en sådan appel, hvorved en del af øjemedet med hans virksomhed går tabt.
Men "Harmonien" delte ikke denne censurnidkærhed, og besluttede med 40 stemmer mod 28, ikke at give efter for politimesterens fordring. Ikke tilfreds hermed, indberettede politimesteren sagen til de højere regeringsautoriteter og udbad sig instruktioner, som da også blev ham givne, og gik ud på, at redaktør Olshausen blev truet med at fratages tilladelsen til udgivelsen af bladet, hvis han oftere lod fremlægge censurark, hvorhos der tilstilledes politimesteren et dekret til selskabet "Harmonien", hvori en sådan fremlæggelse i læseværelserne forbødes under straf af en mulkt, hvis størrelse ville blive nærmere at bestemme.
Theodor Olshausen. Udsnit af billede af den provisoriske regering, Det Kongelige Bibliotek.
I anledning af dette dekret har selskabet i lørdags afholdt en generalforsamling, hvori det, på direktionens andragende, besluttedes med 51 stemmer mod 11 også fremtidig at tilstede fremlæggelsen af censurark, samt oppebie om og hvilken mulkt politiretten ville anvende derimod, og dernæst indanke en sådan dom for den holstenske overret. Forsamlingen gik derved ud fra det motiv, at man måtte ønske at få kompetente domstoles afgørelse for om udvidelsen af et så forhadt institut som censuren kan ad den administrative vej tvinges ud over de lovlig bestemt grænser.
(Kjøbenhavnsposten, 24. juni 1847)
Artiklen viser at i hertugdømmerne oplevede man nøjagtig samme overgreb. Her kunne man så skyde skylden på den reaktionære danske enevældes indflydelse. Derfor begyndte man at vægre sig mod "danificering", og kongerigets modstand mod reformer. En proces som blev skæbnesvanger for det næste år. Desværre er slesvigske og tyske aviser fra denne periode ikke tilgængelige på internettet, men artiklen fra Kjøbenhavnsposten kan måske illustrere det.
I Kiel er opstået en konflikt mellem det derværende selskab "Harmonien" og den nye politimester og censor, hr. Krohn. Det har altid været brug at fremlægge i selskabets læseværelse et korrekturaftryk eller et censurark af de numre af Kieler Correspondenzbl . hvorpå censor havde anvendt sin magt. Da den nye politimester var blevet optaget som medlem af selskabet, forargedes han herover og ville forbyde det som noget lovstridigt. - Det er også let at forklare sig, hvor ubehageligt det må være for en censor at se en sådan appel, hvorved en del af øjemedet med hans virksomhed går tabt.
Men "Harmonien" delte ikke denne censurnidkærhed, og besluttede med 40 stemmer mod 28, ikke at give efter for politimesterens fordring. Ikke tilfreds hermed, indberettede politimesteren sagen til de højere regeringsautoriteter og udbad sig instruktioner, som da også blev ham givne, og gik ud på, at redaktør Olshausen blev truet med at fratages tilladelsen til udgivelsen af bladet, hvis han oftere lod fremlægge censurark, hvorhos der tilstilledes politimesteren et dekret til selskabet "Harmonien", hvori en sådan fremlæggelse i læseværelserne forbødes under straf af en mulkt, hvis størrelse ville blive nærmere at bestemme.
I anledning af dette dekret har selskabet i lørdags afholdt en generalforsamling, hvori det, på direktionens andragende, besluttedes med 51 stemmer mod 11 også fremtidig at tilstede fremlæggelsen af censurark, samt oppebie om og hvilken mulkt politiretten ville anvende derimod, og dernæst indanke en sådan dom for den holstenske overret. Forsamlingen gik derved ud fra det motiv, at man måtte ønske at få kompetente domstoles afgørelse for om udvidelsen af et så forhadt institut som censuren kan ad den administrative vej tvinges ud over de lovlig bestemt grænser.
(Kjøbenhavnsposten, 24. juni 1847)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar