For endeel Aar tilbage i Tiden vare næsten overalt i Nyboder Vinduerne forsynede med Blysprosser og zirede med 15 Ruder i hvert halvfag, som i Almindelighed spillede i alle Regnbuens Farver. Ikke saa Faa af Beboerne havde derfor paa egen Bekostning anskaffet sig Vinduer af hvidt Glas og et større Format, men derved fremkom en Uregelmæssighed ved Husene, som endelig ledede Admiralitetet til den Beslutning, efterhaanden at anskaffe større Ruder overalt. Men hvad skulde der nu foretages med de Folk, der havde indsat de moderne Vinduer? Admiralitetet vidste i sin Snildhed en Udvei. Det blev betydet Alle, som havde gjort den omtalte Bekostning, enten at lade de med smaae Ruder zirede Vinduer igjen indsætte eller ogsaa forpligte dem til bestandig at lade de bedre forblive hvor de vare uden Godtgjørelse og uden Hensyn til Dødsfald, Bopælsforandring osv. Paa denne Maade sparede Admiralitetet en betydelig Summa. Ind til Gaarden finder man endnu mange af de gamle Vinduer i al deres Hæslighed. - Hvad nu Værelsernes Indre angaaer, da bestaae disse af hvidtede Vægge fordetmeste i en forfalden Stand, plumpe Døre med Revner i, rustent Klinkefald og Bilæggerovne fra det forrige Aarhundrede, og Gulve og Lofter i en som oftest elendig Tilstand. I Stueetagen ere mange af Værelserne belagte med Steengulv og tvende Familier overalt om et Kjøkken, hvilket ikke sjeldent giver Anledning til Kiv og Strid, ligesom flere Huse i den Grad ere gjennemtrængte af en vedvarende Fugtighed, at Opholdet der er farligt for Sundheden, ikke at tale om, at de stakkels Menneskers suurt erhvervede Bohave hurtigt bedærves. Saaledes er Tilstanden de fleste Steder, hvor ikke Beboerne ved egen Formue have været istand til at hæve nogle af disse Plager ved at anbringe Paneel og ved andre Midler. I nogle Gader ligger Jordsmonnet udenfor Huset høiere end som Steengulvet indenfor; naar nu Tøveir indtræffer om Vinteren, suger Vandet igjennem de forfaldne Ydermure, saa at mangen Familie ved hurtig indtrædende Kulde faaer i sit Kammer det herligste Skøiteføre. Paa saadanne Steder vilde anden Divisions Chef, Commandeur Seidelin, have lagt Brædegulv, og de fornødne Opmaalinger bleve med Iver foretagne; men senere er Intet blevet skeet - formodentlig har han mødt uoverstigelige Hindringer i Admiralitetsherrernes Anskuelser om denne Sag. - For at gjøre en af ovennævnte Bopæle blot nogenlunde liig de Værelser, som ifjor bleve indrettede til Husarcorporalerrne i den gamle Reberbane, vilde medgaae en Sum af 60 til 80 Rbd., som ingen simpel Mand, uden at nægte sig hvermindste Livsmuntring, er istand til at sammenspare, og saa er han dog ei sikker paa at nyde Glæde deraf saalænge han lever, da hans Naboers Avance eller andre Forandringer kan bevirke hans Flytning imod liden eller ingen Godgjørelse af den Tiltrædende. Dette er omtrent de Kaar, hvorunder en Holmens Mand nyder den i Byen saa forroste "frie Bopæl", hvorfor han dog aarlig maa betale 8 Rbd., og som ere bestemte til hans Bopæls Reparation, skjøndt Gud og Muurmester Sibbern bedst vide, hvori den bestaaer, og hvem der egentlig nyder rigtig godt deraf.
Vi slutte med det Ønske, at Hs. Maj. Kongen engang med egne Øine vilde overtyde sig om Sandheden af Ovenstaaende. Dog maatte et saadant Besøg være aldeles improviseret og ikke alene gjælde de mere formuende Boliger; thi Erfaringen lærer, at et forberedt fyrsteligt Besøg sjeldent svarer til den goddædige Hensigt, der ligger til Grund for samme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar