I 1841 var den gal nord for Limfjorden med Dronninglundsagen hvor over et hundrede blev idømt strenge straffe. Og i 1847 var den så gal syd for Limfjorden
- Coll. Tid. for i dag indeholder efterstående officielle bekendelser om den ejendomsusikkerhed, som nu igen i længere tid har fundet sted i en del af Jylland:
"I et til Kancelliet indgivet andragende havde herredsfogderne i Hjemslev og Gjern Herreder under Skanderborg Amt, i Hads og Ring Herreder og i Hasle, Framlev, Sabro og Vesterlisberg Herreder under Aarhus Amt samt birkedommeren i grevskabet Frysenborgs Birk, henledt Kollegiets opmærksomhed på de i begyndelsen af året i de dem betroede jurisdiktioner begåede hyppige tyverier, forbundne med indbrud. Vel havde man endnu ikke haft eksempel på - i alt fald kun et ganske enkeltstående - at gerningsmændene tillige havde gjort sig skyldige i grovere forbrydelser, navnlig ved under tyveriernes udførelse at anvende vold eller trusel med vold; men tyverierne røbede desuagtet jævnlig stor dristighed og var ikke sjældent forbundet med fare for ildsvåde, idet forbryderne under gerningen betjente sig af friktionssvovlstikker.
Da der dengang ikke i kommunerne var mangel på fødemidler, ligesom der også for den flittige og dygtige var tilstrækkeligt arbejde med forhøjet dagløn, kunne det ikke antages at den egentlige grund til de hyppige ejendomsindgreb var at søge i de daværende høje priser på livets fornødenheder, hvorimod flere data lod formode, at de nærmest var en følge af, at adskillige alt længe som farlige for den offentlige sikkerhed bekendte individer havde forenet sig, og at det var ved disse vist nok temmelig udstrakte forbindelser at tyvene blev sat i stand til at skjule og afsætte kosterne.
Som steder hvor gerningsmændene fornemmelig havde tilhold, nævntes Sønder-Galten og Størring Sogne i Hasle m. fl. Herreder, og i Hads-Ring Herreder Odder Sogn. Forsåvidt Frysenborg Birk angår anførte birkedommeren, at det kun var i løbet af det sidste halve år at hyppige indbrudstyverier i hans jurisdiktion havde fundet sted, samt at formodningen om at den nu indtrådte forandring til det værre fornemmelig hidrørte fra komplotter i de ovennævnte distrikter i nabojurisdiktionen, blandt andet fandt bestyrkelse derved, at det kun var i den disse tilgrænsende del af birket, at tyverierne var blevet udøvede. Andragerne bemærkede fremdeles, at de havde foretaget hvad der stod i deres magt for at håndhæve retssikkerheden, men at de midler, som politimesteren på landet har til deres rådighed, ikke er tilstrækkelige, idet navnlig sognefogderne dels har så mange andre forretninger at varetage, dels ofte, især når gemytterne ved forbrydelsernes hyppighed er ængstede, af frygt for gerningsmændenes hævn ikke kunne ventes at ville yde dem så kraftig hjælp, som de ellers kunne.
Bemeldte embedsmænd foreslog derfor, at der som en interimistisk foranstaltning måtte på de steder i deres jurisdiktioner, hvor der fornemmelig måtte antages dertil at være trang, ansættes to politiassistenter, nemlig en i Sønder-Galthen og en i Odder, og at derhos enhver af disse assistenter måtte erholde to politibetjente til sin disposition, der såvel som assistenterne skulle være beredne. For at politiassistenterne kunne virke med den behørige kraft, ansås det endvidere fornødent, at de begge uden hensyn til jurisdiktionsforskel kunne fungere overalt i Aarhus Amt og de nærmest tilgrænsende jurisdiktioner, dog således, at der angående det af assistenterne foretagne blev at gøre beretning til vedkommende retsbetjent. Den udgift, som ved dette forslags iværksættelse ville opstå for det offentlige, formentes ikke at burde komme i betragtning mod den nytte, foranstaltningen kunne ventes at ville medføre, ikke blot med hensyn til opdagelsen af egentlige forbrydelser, men også med hensyn til en del mod god politiorden stridende forseelser, hvilke med politiets nærværende kræfter ikke lod sig tilbørlig kontrollere.
(Sluttes)
(Kjøbenhavnsposten, 9. oktober 1847).
- (Kancelli-Beretningen om Usikkerheden i Aarhuus Amt. Sluttet.)
- Forinden videre foretoges i anledning af dette andragende, fandt Kancelliet det nødvendigt, at der blev givet amtsrådene for Skanderborg og Aarhus Amter lejlighed til at ytre sig over sagen. Det førstnævnte amtsråd udtalte sig vel i sin derefter afgivne erklæring for hensigtsmæssigheden af den foreslåede foranstaltning, også med hensyn til de i visse egne af Skanderborg Amt særdeles hyppige indbrudstyverier; men da det måtte anses tilstrækkelig oplyst, at disse forbrydelser hidrørte fra de i Aarhus Amt opståede og vidt forgrenede tyvebander, holdt rådet for, at Aarhus Amtskommune måtte være nærmest til at bære de til opretholdelsen af den offentlige sikkerhed nødvendige udgifter, når disse ikke kunne udredes af statskassen.
Amtsrådet for Aarhuus Amt tiltrådte ganske hvad der af andragerne var ytret om utilstrækkeligheden af den hjælp, politimestrene på landet har af sognefogder og sogneforstanderskaber, ligesom rådet erkendte, at retsusikkerheden i amtet var stor, og i mærkbar tiltagen, hvilket det søgte yderligere at dokumentere ved en del fra forskellige sogne indhentede oplysninger om antallet af de i de sidste år forøvede indbrud. Også antog rådet, hvad ligeledes vedkommende retsbetjente har indrømmet, at det kun er en lille del af de begåede tyverier der anmeldes for politimestrene. Da i øvrigt tyverierne efter den almindelige mening ledes af en fælles bestyrelse, som antages at have sit hovedsæde dels i Galthen eller Størring, dels i Odder, men denne bande vistnok er temmelig vidt forgrenet og stedse søger sig nye deltagere på forskellige steder, for at have tilhold og kunne finde skjul når dette måtte behøves, havde rådet været i megen tvivl om det ikke hellere burde tilråde en kommission nedsat for at angribe ondet fra roden og inddrage alle mistænkelige personer under sin virksomhed, hvilket andre steder har ledt til heldige resultater.
Men da der ikke var aldeles bestemte data til stede, hvorpå en sådan kommission kunne støtte sin virksomhed, og der efter rådets mening nødvendigvis snarest muligt måtte ske en gennemgribende forandring, havde det dog troet det mere hensigtsmæssigt at tiltræde forslaget om ansættelsen af to beredne politiassistenter med det fornødne antal ligeledes beredne betjente, i det mindste som en interimistisk foranstaltning. Amtsrådet anså det derhos nødvendigt, for at sikre sig dygtige og erfarne folk, at såvel assistenterne som politibetjentene aflagdes nogenlunde rundeligt, og foreslog derfor, at der måtte tilstås assistenterne 800 Rbd. og betjentene 400 Rbd. årlig. Hestehold derunder indbefattet. Udgiften ville således beløbe sig til 3200 Rbd. årlig. Halvdelen heraf mentes at kunne udredes af vedkommende amtsrepartitionsfond, mens den anden halvdel måtte blive at tilvejebringe på anden måde, uden at rådet havde troet at burde indlade sig på, om beløbet af finanserne ville være at tilskyde, eller om det muligt kunne pålægges vedkommende retsbetjente, som ved assistenternes ansættelse ville få en ikke ringe lettelse, at bidrage noget dertil.
For at de ofte nævnte assistenter ikke skulle være indskrænkede i henseende til deres virksomhed, anså også amtsrådet det for rettest, at der ikke underlagdes dem, i forhold til hinanden, noget bestemt distrikt, men at de begge kunne fungere overalt i Aarhuus Amt og ligeledes i den del af det til samme stødende Frysenborg Birk, der henhører under Viborg og Skanderborg Amter, hvorimod rådet mente, at deres funktionsdistrikt ville blive vel stort, hvis det tillige skulle omfatte Hjelmslev og Gjern Herreder i Skanderborg Amt.
Kancelliet, der efter de foreliggende oplysninger måtte anse det aldeles nødvendigt, at der snarest muligt blev truffet ekstraordinaire og virksomme forholdsregler til at modvirke den overhåndtagende retsusikkerhed i de pågældende jurisdiktioner, kunne ikke andet end være enigt med de vedkommende lokale autoriteter i hensigtsmæssigheden af, at der interimistisk ansættes tre politiassistenter, hver med 2 betjente, den ene i Sønder-Galthen og den anden i Odder, således at disse, uagtet enhver af dem måtte ansættes hos en af herredsfogderne. dog tillige fik myndighed til at fungere i hele Aarhus Amt, mens deres distrikt ikke kom til at omfatte Hjelmslev og Gjern Herreder, for hvis vedkommende også herredsfogden har erklæret, at en politiassistents nærværelse i Sønder-Galthen, tæt ved jurisdiktionens grænse, formentlig i forbindelse med de midler, han selv har til sin rådighed vil være tilstrækkelig for at opretholde den fornødne sikkerhed.
Varigheden af denne ekstraordinære foranstaltning har Kancelliet troet at kunne indskrænkes til et tidsrum af 2 år. Lønnen til politiassistenterne og betjentene er fundet passende at kunne fastsættes i overensstemmelse med Aarhuus Amtsråds forslag, og halvdelen af det dertil medgåede beløb er antaget at måtte blive at udrede af vedkommende Amtsrepartitionsfond, hvorimod Rentekammeret, hvis ytringer man har indhentet, intet har fundet at erindre; den anden halvdel antages foreløbig, efter dertil fra finansbestyrelsens side meddelt samtykke, at kunne afholdes af finanskassen, dog at det gøres til genstand for overvejelse, hvorvidt en del af beløbet måtte kunne afholdes på anden måde, navnlig ved at det pålægges kommende retsbetjente at overtage en del af samme.
Under 23. sept. har derefter Kancelliet, hvis mening har fundet allerh. bifald, fra 1. oktbr. d. å. at regne på 2 år konstitueret kopiist i kongens fogeds kontor her i staden, cand. jur A. Grønlund, og cand. jur. volontør under Kollegiet, St. Linnemann til politiassistenter i Aarhus Amt, den første i Hasle m. fl. herreder, den anden i Hals og Ring Herreder, samt meddelt dem den i så henseende fornødne instruktion, hvorhos Kollegiet har tilskrevet amtmanden om efter foregående konference med vedkommende retsbetjente og nogle af amtsrådets medlemmer ligeledes fra samme tid at ansætte to beredne politibetjente hos enhver af de nævnte assistenter, hver med en årlig løn af 400 Rbd., derunder indbefattet godtgørelse for hestehold, men på den betingelse at de uden videre straks af amtet kan afskediges, såfremt vedkommende politimestre efter politiassistenters indstilling måtte finde sig utilfreds med dem. Der er derhos indledt forhandling med de vedkommende angående de punkter, der efter det foranførte, ville blive genstand for nærmere bestemmelse".
(Kjøbenhavnsposten, 11. oktober 1847)
- Coll. Tid. for i dag indeholder efterstående officielle bekendelser om den ejendomsusikkerhed, som nu igen i længere tid har fundet sted i en del af Jylland:
"I et til Kancelliet indgivet andragende havde herredsfogderne i Hjemslev og Gjern Herreder under Skanderborg Amt, i Hads og Ring Herreder og i Hasle, Framlev, Sabro og Vesterlisberg Herreder under Aarhus Amt samt birkedommeren i grevskabet Frysenborgs Birk, henledt Kollegiets opmærksomhed på de i begyndelsen af året i de dem betroede jurisdiktioner begåede hyppige tyverier, forbundne med indbrud. Vel havde man endnu ikke haft eksempel på - i alt fald kun et ganske enkeltstående - at gerningsmændene tillige havde gjort sig skyldige i grovere forbrydelser, navnlig ved under tyveriernes udførelse at anvende vold eller trusel med vold; men tyverierne røbede desuagtet jævnlig stor dristighed og var ikke sjældent forbundet med fare for ildsvåde, idet forbryderne under gerningen betjente sig af friktionssvovlstikker.
Da der dengang ikke i kommunerne var mangel på fødemidler, ligesom der også for den flittige og dygtige var tilstrækkeligt arbejde med forhøjet dagløn, kunne det ikke antages at den egentlige grund til de hyppige ejendomsindgreb var at søge i de daværende høje priser på livets fornødenheder, hvorimod flere data lod formode, at de nærmest var en følge af, at adskillige alt længe som farlige for den offentlige sikkerhed bekendte individer havde forenet sig, og at det var ved disse vist nok temmelig udstrakte forbindelser at tyvene blev sat i stand til at skjule og afsætte kosterne.
Som steder hvor gerningsmændene fornemmelig havde tilhold, nævntes Sønder-Galten og Størring Sogne i Hasle m. fl. Herreder, og i Hads-Ring Herreder Odder Sogn. Forsåvidt Frysenborg Birk angår anførte birkedommeren, at det kun var i løbet af det sidste halve år at hyppige indbrudstyverier i hans jurisdiktion havde fundet sted, samt at formodningen om at den nu indtrådte forandring til det værre fornemmelig hidrørte fra komplotter i de ovennævnte distrikter i nabojurisdiktionen, blandt andet fandt bestyrkelse derved, at det kun var i den disse tilgrænsende del af birket, at tyverierne var blevet udøvede. Andragerne bemærkede fremdeles, at de havde foretaget hvad der stod i deres magt for at håndhæve retssikkerheden, men at de midler, som politimesteren på landet har til deres rådighed, ikke er tilstrækkelige, idet navnlig sognefogderne dels har så mange andre forretninger at varetage, dels ofte, især når gemytterne ved forbrydelsernes hyppighed er ængstede, af frygt for gerningsmændenes hævn ikke kunne ventes at ville yde dem så kraftig hjælp, som de ellers kunne.
Bemeldte embedsmænd foreslog derfor, at der som en interimistisk foranstaltning måtte på de steder i deres jurisdiktioner, hvor der fornemmelig måtte antages dertil at være trang, ansættes to politiassistenter, nemlig en i Sønder-Galthen og en i Odder, og at derhos enhver af disse assistenter måtte erholde to politibetjente til sin disposition, der såvel som assistenterne skulle være beredne. For at politiassistenterne kunne virke med den behørige kraft, ansås det endvidere fornødent, at de begge uden hensyn til jurisdiktionsforskel kunne fungere overalt i Aarhus Amt og de nærmest tilgrænsende jurisdiktioner, dog således, at der angående det af assistenterne foretagne blev at gøre beretning til vedkommende retsbetjent. Den udgift, som ved dette forslags iværksættelse ville opstå for det offentlige, formentes ikke at burde komme i betragtning mod den nytte, foranstaltningen kunne ventes at ville medføre, ikke blot med hensyn til opdagelsen af egentlige forbrydelser, men også med hensyn til en del mod god politiorden stridende forseelser, hvilke med politiets nærværende kræfter ikke lod sig tilbørlig kontrollere.
(Sluttes)
(Kjøbenhavnsposten, 9. oktober 1847).
- (Kancelli-Beretningen om Usikkerheden i Aarhuus Amt. Sluttet.)
- Forinden videre foretoges i anledning af dette andragende, fandt Kancelliet det nødvendigt, at der blev givet amtsrådene for Skanderborg og Aarhus Amter lejlighed til at ytre sig over sagen. Det førstnævnte amtsråd udtalte sig vel i sin derefter afgivne erklæring for hensigtsmæssigheden af den foreslåede foranstaltning, også med hensyn til de i visse egne af Skanderborg Amt særdeles hyppige indbrudstyverier; men da det måtte anses tilstrækkelig oplyst, at disse forbrydelser hidrørte fra de i Aarhus Amt opståede og vidt forgrenede tyvebander, holdt rådet for, at Aarhus Amtskommune måtte være nærmest til at bære de til opretholdelsen af den offentlige sikkerhed nødvendige udgifter, når disse ikke kunne udredes af statskassen.
Amtsrådet for Aarhuus Amt tiltrådte ganske hvad der af andragerne var ytret om utilstrækkeligheden af den hjælp, politimestrene på landet har af sognefogder og sogneforstanderskaber, ligesom rådet erkendte, at retsusikkerheden i amtet var stor, og i mærkbar tiltagen, hvilket det søgte yderligere at dokumentere ved en del fra forskellige sogne indhentede oplysninger om antallet af de i de sidste år forøvede indbrud. Også antog rådet, hvad ligeledes vedkommende retsbetjente har indrømmet, at det kun er en lille del af de begåede tyverier der anmeldes for politimestrene. Da i øvrigt tyverierne efter den almindelige mening ledes af en fælles bestyrelse, som antages at have sit hovedsæde dels i Galthen eller Størring, dels i Odder, men denne bande vistnok er temmelig vidt forgrenet og stedse søger sig nye deltagere på forskellige steder, for at have tilhold og kunne finde skjul når dette måtte behøves, havde rådet været i megen tvivl om det ikke hellere burde tilråde en kommission nedsat for at angribe ondet fra roden og inddrage alle mistænkelige personer under sin virksomhed, hvilket andre steder har ledt til heldige resultater.
Men da der ikke var aldeles bestemte data til stede, hvorpå en sådan kommission kunne støtte sin virksomhed, og der efter rådets mening nødvendigvis snarest muligt måtte ske en gennemgribende forandring, havde det dog troet det mere hensigtsmæssigt at tiltræde forslaget om ansættelsen af to beredne politiassistenter med det fornødne antal ligeledes beredne betjente, i det mindste som en interimistisk foranstaltning. Amtsrådet anså det derhos nødvendigt, for at sikre sig dygtige og erfarne folk, at såvel assistenterne som politibetjentene aflagdes nogenlunde rundeligt, og foreslog derfor, at der måtte tilstås assistenterne 800 Rbd. og betjentene 400 Rbd. årlig. Hestehold derunder indbefattet. Udgiften ville således beløbe sig til 3200 Rbd. årlig. Halvdelen heraf mentes at kunne udredes af vedkommende amtsrepartitionsfond, mens den anden halvdel måtte blive at tilvejebringe på anden måde, uden at rådet havde troet at burde indlade sig på, om beløbet af finanserne ville være at tilskyde, eller om det muligt kunne pålægges vedkommende retsbetjente, som ved assistenternes ansættelse ville få en ikke ringe lettelse, at bidrage noget dertil.
For at de ofte nævnte assistenter ikke skulle være indskrænkede i henseende til deres virksomhed, anså også amtsrådet det for rettest, at der ikke underlagdes dem, i forhold til hinanden, noget bestemt distrikt, men at de begge kunne fungere overalt i Aarhuus Amt og ligeledes i den del af det til samme stødende Frysenborg Birk, der henhører under Viborg og Skanderborg Amter, hvorimod rådet mente, at deres funktionsdistrikt ville blive vel stort, hvis det tillige skulle omfatte Hjelmslev og Gjern Herreder i Skanderborg Amt.
Kancelliet, der efter de foreliggende oplysninger måtte anse det aldeles nødvendigt, at der snarest muligt blev truffet ekstraordinaire og virksomme forholdsregler til at modvirke den overhåndtagende retsusikkerhed i de pågældende jurisdiktioner, kunne ikke andet end være enigt med de vedkommende lokale autoriteter i hensigtsmæssigheden af, at der interimistisk ansættes tre politiassistenter, hver med 2 betjente, den ene i Sønder-Galthen og den anden i Odder, således at disse, uagtet enhver af dem måtte ansættes hos en af herredsfogderne. dog tillige fik myndighed til at fungere i hele Aarhus Amt, mens deres distrikt ikke kom til at omfatte Hjelmslev og Gjern Herreder, for hvis vedkommende også herredsfogden har erklæret, at en politiassistents nærværelse i Sønder-Galthen, tæt ved jurisdiktionens grænse, formentlig i forbindelse med de midler, han selv har til sin rådighed vil være tilstrækkelig for at opretholde den fornødne sikkerhed.
Varigheden af denne ekstraordinære foranstaltning har Kancelliet troet at kunne indskrænkes til et tidsrum af 2 år. Lønnen til politiassistenterne og betjentene er fundet passende at kunne fastsættes i overensstemmelse med Aarhuus Amtsråds forslag, og halvdelen af det dertil medgåede beløb er antaget at måtte blive at udrede af vedkommende Amtsrepartitionsfond, hvorimod Rentekammeret, hvis ytringer man har indhentet, intet har fundet at erindre; den anden halvdel antages foreløbig, efter dertil fra finansbestyrelsens side meddelt samtykke, at kunne afholdes af finanskassen, dog at det gøres til genstand for overvejelse, hvorvidt en del af beløbet måtte kunne afholdes på anden måde, navnlig ved at det pålægges kommende retsbetjente at overtage en del af samme.
Under 23. sept. har derefter Kancelliet, hvis mening har fundet allerh. bifald, fra 1. oktbr. d. å. at regne på 2 år konstitueret kopiist i kongens fogeds kontor her i staden, cand. jur A. Grønlund, og cand. jur. volontør under Kollegiet, St. Linnemann til politiassistenter i Aarhus Amt, den første i Hasle m. fl. herreder, den anden i Hals og Ring Herreder, samt meddelt dem den i så henseende fornødne instruktion, hvorhos Kollegiet har tilskrevet amtmanden om efter foregående konference med vedkommende retsbetjente og nogle af amtsrådets medlemmer ligeledes fra samme tid at ansætte to beredne politibetjente hos enhver af de nævnte assistenter, hver med en årlig løn af 400 Rbd., derunder indbefattet godtgørelse for hestehold, men på den betingelse at de uden videre straks af amtet kan afskediges, såfremt vedkommende politimestre efter politiassistenters indstilling måtte finde sig utilfreds med dem. Der er derhos indledt forhandling med de vedkommende angående de punkter, der efter det foranførte, ville blive genstand for nærmere bestemmelse".
(Kjøbenhavnsposten, 11. oktober 1847)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar