Cancelli Resolution. I et til Cancelliet indgivet Andragende havde Herredsfogderne i Hjelmslev og Gjern Herreder under Skanderborg Amt, i Hads og Ring Herreder og i Hasle, Framlev, Sabro og Vesterliisberg Herreder under Aarhuus Amt samt Birkedommeren i Grevskabet Frysenborgs Birk, henledet Collegiets Opmærksomhed paa de i Begyndelsen af Aaret i de dem anbetroede Jurisdiktioner begaaede hyppige Tyverier, forbundne med Indbrud. Vel havde man endnu ikke havt Exempel paa - i al Fald kun et ganske enkeltstaaende - at Gjerningsmændene tillige havde gjort sig skyldige i grovere Forbrydelser, navnlig ved under Tyveriernes Udførelse at anvende Vold eller Trusel med Vold; men Tyverierne røbede desuagtet jevnligen stor Dristighed og vare ikke sjeldent forbundne med Fare for Ildsvaade, idet Forbryderne under Gjerningen betjente sig af Frictions-Svovlstikker. Da der dengang ei i Communerne var Mangel paa Fødemidler, ligesom der ogsaa for den Flittige og Dygtige var tilstrækkeligt Arbeide med forhøiet Dagløn, kunde det ikke antages at den egentlige Grund til de hyppige Eiendomsindgreb var at søge i de daværende høie Priser paa Livets Forvovenheder, hvorimod flere Data lode formode, at de nærmest vare en Følge af, at adskillige alt længe som farlige for den offentlige Sikkerhed bekjendte Individer havde forenet sig, og at det var [en halv linje mangler] udstrakte Forbindelser at Kosterne. Som Steder, hvor Gjerningsmændene fornemmelig havde Tilhold, nævntes Sønder-Galthen og Storring Sogne i Hasle m. fl. Herreder, og i Hads-Ring Herreder Odder Sogn. Forsaavidt Frysenborg Birk angaaer anførte Birkedommeren, at det ikkun var i Løbet af det sidste halve Aar at hyppige Indbrudstyverier i hans Jurisdiction havde fundet Sted, samt at Formodningen om, at den nu indtraadte Forandring til det Værre fornemmelig hidrørte fra Complotter i de ovennævnte Distrikter i Nabojurisdictionen, blandt andet fandt Bestyrkelse derved, at det ikkun var i den disse tilgrændsende Deel af Birket, at Tyverierne vare blevne udøvede. Andragerne bemærkede fremdeles, at de havde foretaget hvad der stod i deres Magt for at haandhæve Retssikkerheden, men at de Midler, som Politimestrene paa Landet have til deres Raadighed, ikke ere tilstrækkelige, idet navnligen Sognefogderne deels have saa mange andre Forretninger at varetage, deels ofte, især naar Gemytterne ved Forbrydelsernes Hyppighed ere ængstede, af Frygt for Gjerningsmændenes Hevn ikke kunne ventes at ville yde dem saa kraftig Hjælp, som de ellers kunde. Bemeldte Embedsmænd foresloge derfor, at der som en interimistisk Foranstaltning maatte paa de Steder i deres Jurisdiction er, hvor der fornemmelig maatte antages dertil at være Trang, ansættes tvende Politiassistenter, nemlig een i Sønder-Galthen og een i Odder, og at derhos enhver af disse Assistenter maatte erholde de to Politibetjente til sin Disposition, der saavelsom Assistenterne skulde være beredne. For at Politiassistenterne kunne virke med behørig Kraft, ansaaes det endvidere fornødent, at de begge uden Hensyn til Jurisdictionsforskjel kunde fungere overalt i Aarhuus Amt og de nærmest tilgrændsende Jurisdiktioner, dog saaledes, at der angaaende det af Assistenterne Foretagne strax blev at gjøre Beretning til vedkommende Retsbetjent. Den Udgift, som ved dette Forslags Iværksættelse vilde opstaae for det Offentlige, formeentes ikke at burde komme i Betragtning mod den Nytte, Foranstaltningen kunde ventes at ville medføre, ikke blot med Hensyn til Opdagelsen af egentlige Forbrydelser, men ogsaa med Hensyn til endeel mod god Politiorden stridende Forseelser, hvilke med Politiets nærværende Kræfter ikke lode sig tilbørlig kontrollere.
Forinden videre foretoges i Anledning af dette Andragende, fandt kancelliet det nødvendigt, at der blev givet Amtsraadene for Skanderborg og Aarhuus Amter Ledighed til at yttre sig over Sagen. Det førstnævnte Amtsraad udtalte sig vel i sin derefter afgivne Erklæring for Hensigtsmæssigheden af den foreslaaede Foranstaltning, ogsaa med Hensyn til de i visse Egne af Skanderborg Amt særdeles hyppige Indbrudstyverier; men da det maatte ansees tilstrækkeligt oplyst, at disse Forbrydelser hidrørte fra de i Aarhuus Amt opstaaede og vidt forgrenede Tyvebander, holdt Raadet for, at Aarhuus Amtscommuue maatte være nærmest til at bære de til Opretholdelsen af den offentlige Sikkerhed nødvendige Udgifter, naar disse ikke kunde udredes af Statskassen. Amtsraadet for Aarhuus Amt tiltraadte ganske hvad der af Andragerne var yttret om Utilstrækkeligheden af den Hjælp, Politimestrene paa Landet have af Sognefogder og Sogneforstanderskaber, ligesom Raadet erkjendte, at Retsusikkerheden i Amtet var stor og i mærkelig Tiltagen, hvilket det søgte yderligere at documentere ved endeel fra forskjellige Sogne indhentede Oplysninger om Antallet af de i de sidste Aar forøvede Indbrud. Ogsaa antog Raadet, hvad ligeledes vedkommende Retsbetjente have indrømmet, at det kun er en liden Deel af de begaaede Tyverier der anmeldes fra Politimestrene. Da iøvrigt Tyverierne efter den almindelige Mening ledes af en fælles Bestyrelse, som antages at have sit Hovedsæde deels i Galthen eller Storring, deels i Odder, men denne Bande vistnok er temmelig vidt forgrenet og stedse søger sig nye Deeltagere paa forskjellige Steder, for at have Tilhold og kunne finde Skjul naar dette maatte behøves, havde Raadet været i nogen Tvivl, om det ikke heller burde tilraade en Commission nedsat for at angribe Ondet fra Roden og inddrage alle mistænkelige Personer under sin Virksomhed, hvilket andre Steder har ledet til heldige Resultater. Men da der ikke vare aldeles bestemte Data tilstede, hvorpaa en saadan Commission kunde støtte sin Virksomhed, og der efter Raadets Formening nødvendigen snarest muligt maatte skee en gennemgribende Forandring, havde det dog troet det hensigtsmæssigere at tiltræde Forslaget om Ansættelsen af tvende beredne Politiassistenter med det fornødne Antal ligeledes beredne Betjente, idetmindste som en interimistisk Fordigt, for at sikkre sig dygtige og erfarne Folk, at saavel Assistenterne som Politibetjentene aflagdes nogenlunde rundeligt, og foreslog derfor, at der maatte tilstaaes Assistenterne 800 Rbd. og Betjentene 400 Rbd. hver aarlig, Hestehold derunder indbefattet. Udgiften vilde saaledes beløbe sig til 3200 Rbd. aarlig. Halvdelen heraf formeentes at kunne udredes af vedkommende Amtsrepartitionsfond, medens den anden Halvdeel maatte blive at tilveiebringe paa anden Maade, uden at Raadet havde troet at burde indlade sig paa , om Beløbet af Finantserne vilde være at tilskyde, eller om det muligt kunde paalægges vedkommende Retsbetjente, som ved Assistenternes Ansættelse vilde erholde en ikke ringe Lettelse, at bidrage Noget dertil. For at de oftnævnte Assistenter ikke skulde være indskrænkede i Henseende til deres Virksomhed, ansaae ogsaa Amtsraadet det for rettest, at der ikke underlagdes dem, i Forhold til hinanden, noget bestemt Distrikt, men at de Begge kunde fungere overalt i Aarhuus Amt og ligeledes i den Deel af det til samme stødende Frysenborg Birk, der henhører under Viborg og Skanderborg Amter, hvorimod Raadet formeente, at deres Functionsdistrict vilde blive vel stort, hvis det tillige skulde omfatte Hjelmslev og Gjern Herreder i Skanderborg Amt.
Cancelliet, der efter de foreliggende Oplysninger maatte ansee det aldeles nødvendigt, at der snarest muligt blev truffet Extraordinaire og virksomme Forholdsregler til at modvirke den overhaandtagende Retsusikkerhed i de paagjældende Jurisdictioner, kunde ikke andet end være enigt med de vedkommende locale Autoriteter i Hensigtsmæssigheden af, at der interimistisk ansattes tvende Politiassistenter, hver med 2 Betjente, den ene i Sønder-Galthen og den anden i Odder, saaledes at disse, uagtet enhver af dem maatte ansættes hos En af Herredsfogderne , dog tillige erholdt Myndighed til at fungere i hele Aarhuus Amt, medens deres District ikke kom til at omfatte Hjelmslev og Gjern Herreder, for hvis Vedkommende ogsaa Herredsfogden har erklæret, at en Politiassistents Nærværelse i Sønder-Galthen, tæt ved Jurisdictionens Grændse, formeentlig i Forbindelse med de Midler, han selv har til sin Raadighed, vil være tilstrækkelig for at opretholde den fornødne Sikkerhed. Varigheden af denne extraordinaire Foranstaltning har Cancelliet troet at kunne indskrænkes til et Tidsrum af 2 Aar. Lønnen til Politiassistenterne og Betjentene er fundet passende at kunne fastsættes i Overeensstemmelse med Aarhuus Amtsraads Forslag, og Halvdelen af det dertil medgaaende Beløb er antagen at maatte blive at udrede af vedkommende Amtsrepartitionsfond, hvorimod Rentekammeret, hvis Yttringer man har indhentet, Intet har fundet at erindre; den anden Halvdeel antages foreløbigen, efter dertil fra Finantsbestyrelsens Side meddeelt Samtykke, at kunne afholdes af Finantskassen, dog at det gjøres til Gjenstand for Overvejelse, hvorvidt en Deel af Beløbet maatte kunne afholdes paa anden Maade, navnlig ved at det paalægges vedkommende Retsbetjente at overtage en Deel af samme.
Under 28de September har derefter Cancelliet, hvis Mening har fundet allerhøieste Bifald, fra 1ste October d. A. at regne paa 2 Aar konstitueret Copiist i Kongens Fogeds Contoir her i Staden, Cand. juris A. Grønlund, og Cand. juris, Volontair under Kollegiet, St. Linnemann til Politiassistenter i Aarhuus Amt, den Første i Hasle m. fl. Herreder, den Anden i Hads og Ring Herreder, samt meddeelt dem den i saa Henseende fornødne Instruction, hvorhos Collegiet har tilskrevet Amtmanden over Aarhnus Amt om efter foregaaende Conference med vedkommende Retsbetjente og Nogle af Amtsraadets Medlemmer ligeledes fra samme Tid at ansætte to beredne Politibetjente hos Enhver af de nævnte Assistenter, hver med en aarlig Løn af 400 Rbd., derunder indbefattet Godtgjørelse for Hestehold, men paa den Betingelse, at de uden videre strax af Amtet kunne afskediges, saafremt vedkommende Politimestre efter Politiassistentens Indstilling maatte finde sig utilfredse med dem. Der er derhos indledet Forhandling med de vedkommende angaaende de Punkter, der, efter det Foranførte, vilde blive Gjenstand for nærmere Bestemmelse.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. oktober 1847).
Et lille Bidrag til Usikkerheden i Aarhuus Amt. I Veile Avis af 22de ds. findes følgende Meddelelser fra Skanderborg af 22de Octbr. En Dag i denne Uge gjorde vor Politifuldmægtig en Tour til Aarhuus, hvor han var kjørt hen i Wienervogn. Ved sin Hjemkomst om Aftenen var til hans store Forbavselse hans Kuffert, der med en Strikke var fastbundet bagpaa, borte. Da han sendte et Par Mand tilbage for at efterspore den, fandtes den i Nærheden af Aarhuus paa Chausseen, men - aldeles tom for dens ikke ubetydelige Indhold. Endnu er Intet desangaaende opdaget.
- For nogen Tid siden skal en velklædt Person henimod Aften være kommen ind til Gaardmand Rasmus Jensen paa Framlev Mark her i Nærheden, hvor han gav sig ud for en reisende Kjøbmand, idet han bemærkede, at hans Karl og Dreng, der vare kjørende, strax kom efter. Idet han, utaalmodigt ventende, bad om Lys, fortalte han, at han endnu samme Aften skulde have et Pengebrev paa Posthuset i Skanderborg. Han aftæller nu i Mandens Nærværelse et Par hundrede Rigsdaler og pakker dem i Papir; men da de fylde for meget, beder han Rasmus Jensen, hvis det er ham muligt, at flye ham for disse to Hundrededaler-Sedler. Den troskyldiggjorte Mand, som herpaa svarer, at han kun eier en eneste Hundrededaler-Seddel, anmodes nu om at hente denne. Da han kom tilbage med den og flyede den fra sig, erholdt han det nu forseglede Brev, med den Bemærkning, at han (Rasmus Jensen) kunde beholde Brevet med de 200 Rbd. indtil han (Kjøbmanden) der vilde gaae over til en navngiven, i Nærheden boende Mand, for at faae endnu en Hundrededaler-Seddel, var vendt tilbage. Quasi-Kjøbmanden gik, og Rasmus Jensen gjemmer sit Brev. Da han imidlertid udeblev længe over den aftalte Tid, aabner Rasmus Jensen omsider Brevet og finder - lutter gamle Aviser istedetfor de 200 Rbd. En Person, der efter Hr. Justitsraad Blichfeldts offentliggjorte Stikbrev forleden blev arresteret paa Aarhuus Marked, er muligen Gjerningsmanden.
-For nogle Dage siden skal en ligeledes velklædt Person være kommen ind i Aldrup Mølle, hvor han fortalte, at han hvert Øieblik ventede en Flok fede Sviin, der skulde komme forbi Møllen, og kjøbte i saa Henseende af Mølleren en Tønde Byg , som han lader strøe om i Gaarden til de forventede Sviin. Men da disse udeblev længe, blev han utaalmodig og sagde, at han var bange for, at der var hændet hans Sviin et eller andet Uheld. Han bad derfor om at laane en Hest, for at ride tilbage efter dem. Den godhjertede Moller laante ham denne uden Betænkning - men hverken Mand, Sviin eller Hest lod sig siden see. Bygget, der var omstrøet i Gaarden, skal Møllerens Sviin have gottet sig ved, skjøndt det ikke var betalt. Formodentlig er den samme, ovenfor omtalte, i Aarhuus arresterede, Person, ogsaa Ophavsmand til dette Bedrageri.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar