Efter Christian 8.'s pludselig død var det Frederik 7.'s tur. Var forventningerne til ændringer i enevælden stor dengang Christian 8. tog over efter Frederik 6., så var de endnu højere til Frederik 7. Og denne gang tilsat den enorme skuffelse over at der ikke skete de store ændringer under Christian 8. Læser man aviserne lyser utålmodigheden ud af dem: borgerskabet ville ikke skuffes endnu engang.
I morges tidligt uddeltes her i staden efterstående "åbne Brev", der er dateret den 20. januar:
"Vi Frederik den Syvende, af Guds nåde Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gør vitterligt: Efter at den almægtige har hjemkaldt fædrelandets dyrebare konge vor højtelskede fader, hans majestæt kong Christian den Ottende, har Vi besteget vore fædres trone. I det Vi er dybt rørte og smerteligt bevægede ved det hårde slag der har truffet Os som søn, deler Vi med vort tro folk sorgen over det store tab, der har ramt det dyrebare fædreland og søger Vi vor styrke, fast tillid til den algodes bistand og i bevidstheden om vor oprigtige og alvorlige vilje at fremme vort elskede folks velfærd.
Det skal være Vort første og vigtigste formål al følge vor højtelskende faders ophøjede eksempel, som han at forene mildhed med retfærdighed i vor regering, at omfatte samtlige landsdeles beboere med lige landsfaderlig kærlighed, og ikke alene at fortsætte de af ham begyndte forbedringer i forvaltningen, men også at tilendebringe den af ham påtænkte ordning af statens offentlige forhold, hvis fuldførelse alene ved vor højtelskede faders sygdom og bortkastelse er blevet udsat og som tilsigter at betrygge borgernes gensidige rettigheder, i vort elskede fædreland at fremme enighed og dermed at befæste samfundets styrke og hæder.
Det er i øvrigt vor vilje, at alle offentlige forretninger skal have deres ustandsede gang i overeensstemmelse med de foreskrevne regler, og at alle af den højsalige konge beskikkede eller stadfæstede embedsmænd indtil videre skal vedblive deres embedsforretninger under den af dem forhen aflagte troskabsed.
Givet på vort slot Christiansborg, den 20. jan. 1848.
Under Vor kongelige hånd og segl.
Frederik R.
Stemann.
Ørsted.
Bentzen. Holm. Algreen-Ussing.
Frederik VII. Ukendt årstal og kunstner. Public Domain.
Klokken 9 i morges lød generalmarchen og folket strømmede imod Slotspladsen.
En halv time efter blev Frederik den 7. udråbt til konge.
Garnisonen samledes på de forskellige alarmpladser. Borgerne på Kongens Nytorv, studenterne ved Universitetet og livjægerne i eksercerhuset. Prins Frederik Ferdinand red omkring for at modtage den sædvanlige ed. En talrig menneskemasse fulgte efter og iagttog med interesse frikorpsenes edsaflæggelse.
På universitetstrappen havde flere hundrede mennesker samlet sig, og mens auditøren for Studenterkorpset oplæste den brugelige edsformular lød derfra et leve for friheden, som besvaredes med et vedholdende hurra. Chefer og officerspersonalet aflagde derefter eden, mens studenterne iagttog en værdig ubevægelig tavshed. Endnu engang udbragtes et mange gange gentaget hurra for friheden, hvorefter man roligt skiltes.
- Vagten på Christianborg Slot, hvor Frederik den Syvende residerer, er i middags blevet overdraget til Københavns borgerlige infanteri.
-Efterstående adresse fra flere hundrede borgere, især af den studerende og den arbejdende klasse, er idag blevet indgiver til hovedstadens borgerrepræsentanter og stænderdeputerede:
- Vi undertegnede borgere og indbyggere i København opfordrer herved de herværende Stænderdeputerede og hovedstadens borgerrepræsentanter til at tage de til de nærværende omstændigheders vigtighed svarende forholdsregler, for som folkets naturlige talsmænd i det rette øjeblik at kunne frembære for Hans Majestæt Kongen Folkets Ønsker "
Christiansborg Slot. Georg Hoffman. Statens Museum for Kunst, public domain.
(Kjøbenhavnsposten, 21. januar 1848)
Det virker som om Kjøbenhavnsposten ville gribe Frederik 7. på ordet: Han havde lovet en ny forfatning, nu skulle det ske. Men den følgende måned varslede ilde. Avisen vedblev at rapportere om beslaglæggelserne af aviser (censuren) som om intet ville ske. Men denne gang var den internationale situation anderledes. Der var revolutionær stemning i Paris i februar 1848, og Kjøbenhavnsposten opfordrede Frederik 7. til at anerkende den nye republik. Det mente man ville skabe ro i hertugdømmerne, hvor utilfredsheden mee enevælden var stor.
København, den 22. januar 1848.
- Man skulle næsten antage, at det måtte interessere nogen, om den rolighed og orden, som i de sidste to dage har hersket her i staden, afbrødes på en eller anden usømmelig måde, der kunde give politiet anledning til at anvende den rå magt. De mange stokkebevæbnede polititjenere, som endog i nat har patruljeret frem og tilbage på visse steder i gaderne, i forening med udspredte rygter om foresatte uordener, kunne navnlig let fremkalde en sådan formodning.
Den blandt folket herskende ånd afgiver imidlertid sikkerhed nok for, at det aldeles ikke havde virket fornødent at træffe nogensomhelst overordentlig politiforanstaltning i disse dage; man ser fremtiden i møde med den rolige og faste forvisning at Frederik den Syvende vil blive en folkelig konge, hvis øre til enhver tid vil være åbent for dem, der tolker folkets sande tarv og trang, og at han med åben velvilje vil modtage fremstillingen derom såvel nu, som når hele folket først ved en fuldstændig udvidet og selvvalgt repræsentation får lejlighed til at fremkomme dermed for tronen. Det er forvisningen herom, som det forhåbentlig ikke vil lykkes at rokke hverken fra den ene eller den anden side.
- I eftermiddags kl. 4 bevirkede en talrig menneskemasse sig gennem gaderne fra Studenterforeningens lokale til studiegården for at bringe professorerne dhrr. Clausen og Schouw deres hyldest med et ni gange gentaget hurra hilste de disse Herrer som de første, der på en bestemt måde er optrådte med ønsket om en fri forfatnings indførelse i Danmark. Efter at prof. Clausen på egne og kollegas vegne havde taget ordet, udbragtes atter et leve for hver af de to herrer, hvorpå forsamlingen i god orden drog tilbage og roligt skiltes.
(Kjøbenhavnsposten, 22. januar 1848).
I morges tidligt uddeltes her i staden efterstående "åbne Brev", der er dateret den 20. januar:
"Vi Frederik den Syvende, af Guds nåde Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gør vitterligt: Efter at den almægtige har hjemkaldt fædrelandets dyrebare konge vor højtelskede fader, hans majestæt kong Christian den Ottende, har Vi besteget vore fædres trone. I det Vi er dybt rørte og smerteligt bevægede ved det hårde slag der har truffet Os som søn, deler Vi med vort tro folk sorgen over det store tab, der har ramt det dyrebare fædreland og søger Vi vor styrke, fast tillid til den algodes bistand og i bevidstheden om vor oprigtige og alvorlige vilje at fremme vort elskede folks velfærd.
Det skal være Vort første og vigtigste formål al følge vor højtelskende faders ophøjede eksempel, som han at forene mildhed med retfærdighed i vor regering, at omfatte samtlige landsdeles beboere med lige landsfaderlig kærlighed, og ikke alene at fortsætte de af ham begyndte forbedringer i forvaltningen, men også at tilendebringe den af ham påtænkte ordning af statens offentlige forhold, hvis fuldførelse alene ved vor højtelskede faders sygdom og bortkastelse er blevet udsat og som tilsigter at betrygge borgernes gensidige rettigheder, i vort elskede fædreland at fremme enighed og dermed at befæste samfundets styrke og hæder.
Det er i øvrigt vor vilje, at alle offentlige forretninger skal have deres ustandsede gang i overeensstemmelse med de foreskrevne regler, og at alle af den højsalige konge beskikkede eller stadfæstede embedsmænd indtil videre skal vedblive deres embedsforretninger under den af dem forhen aflagte troskabsed.
Givet på vort slot Christiansborg, den 20. jan. 1848.
Under Vor kongelige hånd og segl.
Frederik R.
Stemann.
Ørsted.
Bentzen. Holm. Algreen-Ussing.
Den 21. januar 1848.
Klokken 9 i morges lød generalmarchen og folket strømmede imod Slotspladsen.
En halv time efter blev Frederik den 7. udråbt til konge.
Garnisonen samledes på de forskellige alarmpladser. Borgerne på Kongens Nytorv, studenterne ved Universitetet og livjægerne i eksercerhuset. Prins Frederik Ferdinand red omkring for at modtage den sædvanlige ed. En talrig menneskemasse fulgte efter og iagttog med interesse frikorpsenes edsaflæggelse.
På universitetstrappen havde flere hundrede mennesker samlet sig, og mens auditøren for Studenterkorpset oplæste den brugelige edsformular lød derfra et leve for friheden, som besvaredes med et vedholdende hurra. Chefer og officerspersonalet aflagde derefter eden, mens studenterne iagttog en værdig ubevægelig tavshed. Endnu engang udbragtes et mange gange gentaget hurra for friheden, hvorefter man roligt skiltes.
- Vagten på Christianborg Slot, hvor Frederik den Syvende residerer, er i middags blevet overdraget til Københavns borgerlige infanteri.
-Efterstående adresse fra flere hundrede borgere, især af den studerende og den arbejdende klasse, er idag blevet indgiver til hovedstadens borgerrepræsentanter og stænderdeputerede:
- Vi undertegnede borgere og indbyggere i København opfordrer herved de herværende Stænderdeputerede og hovedstadens borgerrepræsentanter til at tage de til de nærværende omstændigheders vigtighed svarende forholdsregler, for som folkets naturlige talsmænd i det rette øjeblik at kunne frembære for Hans Majestæt Kongen Folkets Ønsker "
(Kjøbenhavnsposten, 21. januar 1848)
Det virker som om Kjøbenhavnsposten ville gribe Frederik 7. på ordet: Han havde lovet en ny forfatning, nu skulle det ske. Men den følgende måned varslede ilde. Avisen vedblev at rapportere om beslaglæggelserne af aviser (censuren) som om intet ville ske. Men denne gang var den internationale situation anderledes. Der var revolutionær stemning i Paris i februar 1848, og Kjøbenhavnsposten opfordrede Frederik 7. til at anerkende den nye republik. Det mente man ville skabe ro i hertugdømmerne, hvor utilfredsheden mee enevælden var stor.
København, den 22. januar 1848.
- Man skulle næsten antage, at det måtte interessere nogen, om den rolighed og orden, som i de sidste to dage har hersket her i staden, afbrødes på en eller anden usømmelig måde, der kunde give politiet anledning til at anvende den rå magt. De mange stokkebevæbnede polititjenere, som endog i nat har patruljeret frem og tilbage på visse steder i gaderne, i forening med udspredte rygter om foresatte uordener, kunne navnlig let fremkalde en sådan formodning.
Den blandt folket herskende ånd afgiver imidlertid sikkerhed nok for, at det aldeles ikke havde virket fornødent at træffe nogensomhelst overordentlig politiforanstaltning i disse dage; man ser fremtiden i møde med den rolige og faste forvisning at Frederik den Syvende vil blive en folkelig konge, hvis øre til enhver tid vil være åbent for dem, der tolker folkets sande tarv og trang, og at han med åben velvilje vil modtage fremstillingen derom såvel nu, som når hele folket først ved en fuldstændig udvidet og selvvalgt repræsentation får lejlighed til at fremkomme dermed for tronen. Det er forvisningen herom, som det forhåbentlig ikke vil lykkes at rokke hverken fra den ene eller den anden side.
- I eftermiddags kl. 4 bevirkede en talrig menneskemasse sig gennem gaderne fra Studenterforeningens lokale til studiegården for at bringe professorerne dhrr. Clausen og Schouw deres hyldest med et ni gange gentaget hurra hilste de disse Herrer som de første, der på en bestemt måde er optrådte med ønsket om en fri forfatnings indførelse i Danmark. Efter at prof. Clausen på egne og kollegas vegne havde taget ordet, udbragtes atter et leve for hver af de to herrer, hvorpå forsamlingen i god orden drog tilbage og roligt skiltes.
(Kjøbenhavnsposten, 22. januar 1848).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar