02 august 2020

Kjøbenhavnsk Asyler (Efterskift til Politivennen)

Det vil ikke være ubekendt, af Asylbestyrelsens derom udgåede opfordring til almenheden, at de københavnske asylers antal står i fare for at formindskes af mangel på midler til at vedligeholde Asylselskabets virksomhed i dets hidtilværende udstrækning. Et af stadens asyler må ophæves hvis det ikke lykkes inden meget føje tid at skaffe midlerne til dets beståen. Børn som have fundet et tilflugtssted hvor man værnede om deres uvogtede barndom, vil atter blive overladt til sig selv. Forældre der var trygge for deres børn, mens de selv arbejder, vil miste denne sikkerhed som letter dem byrden af deres ofte tunge dagværk, og de vil føle dette dobbelt efter i flere år at have nydt og påskønnet denne velgerning. Asylerne vil for lang tid blive nødt til at nægte andre forældre som ønsker deres børn optaget, adgang af mangel på plads, og interessen for disse velgørende stiftelser hvis gavnlighed vistnok ikke længere behøver nogen anbefaling, vil atter tabe sig blandt den fattige befolkning, som nu har lært at skatte og at søge dem. Vi kunne vel kalde denne tilbagegang en ulykke. 


Christianshavns Asyl, Amagergade er Asylselskabets næstældste, og det ældste stadig eksisterende. Der er stadig børneinstitution. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Asylernes dameforeninger til hvem det daglige tilsyn i asylerne er overdraget, føler sig smertelig berørte ved den forestående indskrænkning. Vi kan ikke uden dyb medfølelse tænke os så mange små opgivne og overladt til sig selv, så mange forældre ængstede og sorgfulde for deres børn; vi kan ikke se denne sørgelige tilbagegang i en god sag, uden at søge at afværge den ved at bidrage hvad der står i vor magt til at forhindre så mange farer og bekymringer. Dameforeningerne for samtlige asyler har derfor forenet sig om at ville opfordre vore medsøstre og enhver, som har vilje og evne til at bidrage til vort øjemed til ved håndarbejder og andre gaver at komme asylerne til hjælp, og de har udvalgt os undertegnede til at frembære den fælles bøn og modtage vore medborgeres kærlige bidrag.

Idet vi altså efterkommer dette hverv, ved at lægge almenheden vore asylers nød ret varmt på hjertet, opfordrer vi til at komme disse stiftelser til hjælp ved håndarbejder og andre gaver, hvilke vi derpå vil besørge realiserede ved en bazar, som agtes afholdt i marts måned. Også til handlende og håndværkere henvender vi denne opfordring, i den overbevisning at der iblandt dem vil findes nogen, som vil betænke asylerne med en lille gave af deres forråd. og vi håber at bidragenes mangfoldige forskellighed vil være et vidnesbyrd om, at vor bøn har fundet indgang hos alle klasser af samfundet, og har rørt den følelse som er fælles for dem alle. 

Enhver af os undertegnede er rede til at modtage de gaver, som man veldædigt vil ofre hertil, og som bedes tilstillet os inden lørdag den 4. marts. Da det vil blive os meget vanskeligt og ofte aldeles umuligt at vurdere de indkomne gaver, beder vi enhver af de ærede bidragende om at vise os den godhed, at tilføje en angivelse af bidragets omtrentlige værdi til det navn eller mærke, hvorunder det bliver indleveret.
København den 10. januar 1848.
R. Bruun,
Kultorvet 135-136. 2. s.
H. Deichmann,
Klareboderne 8, 1 S.
Engelstoft,
Frederiksberggade 13, 2 S.
H. Halkjær.
Bredgade 174, A, 1 s.
E. Glahn,
Gothersgade 336, 3, 1 S.
L. Hornbeck,
Bredgade 189, 2 S.
A. Kall,
Kronprinsensgade 37, 3 S.
C. Reinert,
Overgaden neden Vandet 166, 2 s
J. Harboe,
Strandgade 46, 2 s.
E. Ibsen
Pilestræde 85, 1 s.
Th. Lange
Gammeltorv 98, 1 s
L. SMith
Kannikestræde 34, 1 s.
A. de Saint- Aubain,
Nyhavn 279, 2 S.

(Kjøbenhavnsposten, den 14. januar 1848)


Det første københavnske asyl "Asylet af 28. maj" (1835) gav navn til asylgade, det flyttede dog nogle år senere til Adelgade. Herefter kom Christianshavns Asyl, Amagergade (1837), Frederik VI's Asyl i St. Pedersstræde (1840). Der findes stadig 9 asyler. Foto af asylet i Asylgade (1904). Fotograf Frederik Riise. Public domain, Kbhbilleder.

Bazaren blev aflyst som følge af krigsudbruddet, det fremgår af denne notits:

Om Bazaren for Asylerne.
I Berlingske tidende (Tillægget nr. 109) læses en opfordring til den komite som i sin tid har foranstalte en indsamling af håndarbejder og andre gaver til en bazar for asylerne hvilken nu, på grund af tidsomstændighederne, må opsættes til en belejligere tid. Denne opfordring lyder således:
"Flere som har indleveret arbejder til den for asylerne påtænkte bazar, ønsker at disse måtte blive solgt til indtægt for de sårede krigere, men forpligter sig derhos til at erstatte dem med andre, i et for asylerne heldigere øjeblik. Svar på denne opfordring vil enhver af de ærede givere få ved at henvende sig til den dame der i sin td har modtaget de til asylbazaren skænkede bidrag.
København den 6. maj 1848
komiteen.


(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 8. maj 1848)

Der blev i stedet afholdt en bazar for asylerne 17. december 1848 på Gammeltorv 4, ifølge bl.a. Flyveposten 16. december 1848. Hjælpen kom dog i sidste ende fra en anden kant:

Asylerne i København hvis finansielle status havde antaget et betænkeligt udseende, har i slutningen af forrige år haft det held at have en sådan tilgang af milde gaver at deres tilværelse nu er sikret. Afdøde hofråd Hambro i London hr legeret dem 10.000 rbd., afdøde kollektør Seidelin 8.000 rbd., og ved den afholdte bazar er der indkommet 2.400 rbd. (Fyens Av.)


(Sorø Amts-Tidende eller Den Vestsjællandske Avis (Slagelse), 29. januar 1849).


Mange af asylerne eksisterer stadig, her Caroline Amalies Asyl, Rigensgade 36. Det blev stiftet 1829 af daværende prinsesse, senere Christian 8.s dronning Caroline Amalie. I starten lå det i den tysk-reformerte præstebolig i Gothersgade, senere Store Kongensgade 86 (nedrevet), og fra 1866 i denne bygning, tegnet af arkitekt H. S. Sibbern. Den er nu kommunal børnehave. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar