Blandt de embedsmænd i Slesvig der for tiden opholder sig som flygtninge i København er også pastor Boisen til Vonsbæk i Haderslev Provsti. Af en beretning, som pastor B. har indgivet til det interimistiske slesvig-holstenste Kancelli, ses det imidlertid, at han først har forladt sin embedskreds, da hans personlige sikkerhed i højeste måde blev truet, så at han altså ikke kan anses for at have svigtet den ham som civil embedsmand påhvilende pligt, at forblive på sin post under en fjendtlig okkupation. Uagtet det nemlig var ham berettet af flere af hans sognefolk, at slesvig-holstensk sindede borgere i Haderslev ved den preussiske armes nærmelse havde udstedt heftige trusler imod ham, besluttede han dog i bevidsthed om intet at have foretaget hvorfor han rettelig kunne forfølges, at forblive på sin post, og stræbte det bedste han kunne at trøste og berolige sine sognefolk.
Straks ved preussernes indmarsch i Haderslev den 30. april rekvireredes en stor leverance fødemidler af Vonsbak sogn, hvilket uvægerlig præsteredes, og hvori præsten også deltog med de øvrige beboere. Den følgende dag fik sognet en indkvartering af 300 mand, der forplejedes uden vederlag. Præsten deltog ligeledes heri. På efterretning om nogle tyske friskarers ankomst til Haderslev og disses brutale opførsel mod fruentimmer, lod pastor B. den 5. maj sin kone og sine børn reise til sognets yderste punkt Ørbybage, hvor han på grund af et dansk krigsskibs nærhed anså dem for mere sikker; selv forblev han rolig i sin præstegård. Men alt den 6., da han var gået ud til Ørbyhage for at besøge sin kone, kom der et ilbud efter ham hjemmefra, som meldte, at et detaschement hannoveransk kavalleri var ankommet og havde anvendt vold mod hans tjenestefolk for at de skulle angive præstens opholdssted, samt derpå, efter forgæves at have gennemsøgt alle gårdens vråer og kroge (endogså bagerovnen) og ligeledes have og skov, havde besat alle tilgange til præstegården. Da hensigten af denne inkvisition utvivlsomt var at slæbe pastor B. i fængsel og måske til Rendsborg, anså han det for en ganske unyttig dumdristighed at vende tilbage, og lod sig i det sted sætte ud til orlogskutteren "Neptun."
Herfra tilskrev han provsten i Haderslev og meldte ham, hvorfor han havde forladt sit embede, bad ham forespørge hos kommandoen, hvorfor man ville fængsle ham, og om muligt skaffe ham et tilsagn om i fred at turde rygte sit kald, i hvilket tilfælde han ufortøvet ville vende tilbage. Da han forgæves havde ventet nogle dage på svar, begav han sig til Fyn, hvorhen hans familie tidligere var afgået. Efter beretning af nogle af hans sognefolk havde søndag d. 7. et større detachement forbundstropper indfundet sig på kirkegården formodentlig for at gribe præsten i kirken; da de ikke fandt denne, havde de arresteret og bortslæbt skolelæreren og et par andre af sognets beboere. (Fdl.)
(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 2. juni 1848)
Hvor fordærvelig bissekræmmernes omløben er, ikke alene på grund af det tab, den påfører statskassen og de handlende i købstæderne, men også væsentlig formedelst den skade derved i så mange henseender påføres landboerne, og den demoralisation, som ved disse af al øvrighed ukontrollerede omlevere udbredes på landet, er i de senere år bleven mere og mere erkendt. En ny retning, hvori disse omløbere har vist sig skadelige, er imidlertid i denne krigstid opdaget, idet man har erfaret at flere bissekræmmere er i den nordlige del af provindsen anholdt som spioner, og det må visselig erkendes at de i høj grad er skikkede til sådant hverv og til hemmeligt at ombringe forræderiske budskaber, efter deres bedrageriske karakter, deres kendskab til beboere og biveje, og under skjul af deres Handel.
Det fortjener i forbindelse hermed at fremhæves, hvad der fra flere sider med pålidelighed er erfaret, at der imellem de slesvigholsteenske soldater, som har hjemsøgt den sydlige del af Jylland, er af bønderne genkendt forskellige forhenværende bissekræmmere, som nu tjener deres kammerater til vejvisere, og således gengældte de landboere, som før havde vist dem en ulovlig bistand, med at påføre dem plyndring. Uden tvivl er det nærmest den forbitrelse, som herover har udbredt sig hos de i Skanderborg-egnen boende bønder, der har bevirket, at et par mænd i Hvolbæk i disse dage har pågrebet og indbragt til Skanderborg en omløbende bissekræmmer og hans krampose. Da der ved den foretagne undersøgelse har vist sig, at alle varerne var ustemplede, og der hos personen blev forefundet en regning for varer fra Haderslev, kan det vist antages, at omløberen er kommet fra hertugdømmerne.
Hvorvidt han tillige har haft noget hemmeligt hverv, vides vel ikke; men der bør dog bemærkes, at han efter at være indbragt i et hus, imedens en vogn blev hentet til hans henførsel, benyttede et øjeblik, hvori han var upåagtet, til at henkaste i ilden nogle papirer, der var fortærede da man kom til, og om hvis indhold nu ingen oplysning er at få. Det var meget at ønske, at disse nye erhvervede erfaringer om bissekræmmernes skadelighed måtte bidrage til, at landboerne, som desværre hidtil på mange steder af gammel fordom og medlidenheds- eller frygtshensyn har bestyrket disse omløbere mod anholdelse, i fremtiden ville være enige om, at pågribe hver omløbende kræmmer og lade ham henbringe til vedkommende herredsfoged.
(Aalb. Av.)
(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 5. juni 1848).
Straks ved preussernes indmarsch i Haderslev den 30. april rekvireredes en stor leverance fødemidler af Vonsbak sogn, hvilket uvægerlig præsteredes, og hvori præsten også deltog med de øvrige beboere. Den følgende dag fik sognet en indkvartering af 300 mand, der forplejedes uden vederlag. Præsten deltog ligeledes heri. På efterretning om nogle tyske friskarers ankomst til Haderslev og disses brutale opførsel mod fruentimmer, lod pastor B. den 5. maj sin kone og sine børn reise til sognets yderste punkt Ørbybage, hvor han på grund af et dansk krigsskibs nærhed anså dem for mere sikker; selv forblev han rolig i sin præstegård. Men alt den 6., da han var gået ud til Ørbyhage for at besøge sin kone, kom der et ilbud efter ham hjemmefra, som meldte, at et detaschement hannoveransk kavalleri var ankommet og havde anvendt vold mod hans tjenestefolk for at de skulle angive præstens opholdssted, samt derpå, efter forgæves at have gennemsøgt alle gårdens vråer og kroge (endogså bagerovnen) og ligeledes have og skov, havde besat alle tilgange til præstegården. Da hensigten af denne inkvisition utvivlsomt var at slæbe pastor B. i fængsel og måske til Rendsborg, anså han det for en ganske unyttig dumdristighed at vende tilbage, og lod sig i det sted sætte ud til orlogskutteren "Neptun."
Herfra tilskrev han provsten i Haderslev og meldte ham, hvorfor han havde forladt sit embede, bad ham forespørge hos kommandoen, hvorfor man ville fængsle ham, og om muligt skaffe ham et tilsagn om i fred at turde rygte sit kald, i hvilket tilfælde han ufortøvet ville vende tilbage. Da han forgæves havde ventet nogle dage på svar, begav han sig til Fyn, hvorhen hans familie tidligere var afgået. Efter beretning af nogle af hans sognefolk havde søndag d. 7. et større detachement forbundstropper indfundet sig på kirkegården formodentlig for at gribe præsten i kirken; da de ikke fandt denne, havde de arresteret og bortslæbt skolelæreren og et par andre af sognets beboere. (Fdl.)
(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 2. juni 1848)
Hvor fordærvelig bissekræmmernes omløben er, ikke alene på grund af det tab, den påfører statskassen og de handlende i købstæderne, men også væsentlig formedelst den skade derved i så mange henseender påføres landboerne, og den demoralisation, som ved disse af al øvrighed ukontrollerede omlevere udbredes på landet, er i de senere år bleven mere og mere erkendt. En ny retning, hvori disse omløbere har vist sig skadelige, er imidlertid i denne krigstid opdaget, idet man har erfaret at flere bissekræmmere er i den nordlige del af provindsen anholdt som spioner, og det må visselig erkendes at de i høj grad er skikkede til sådant hverv og til hemmeligt at ombringe forræderiske budskaber, efter deres bedrageriske karakter, deres kendskab til beboere og biveje, og under skjul af deres Handel.
Det fortjener i forbindelse hermed at fremhæves, hvad der fra flere sider med pålidelighed er erfaret, at der imellem de slesvigholsteenske soldater, som har hjemsøgt den sydlige del af Jylland, er af bønderne genkendt forskellige forhenværende bissekræmmere, som nu tjener deres kammerater til vejvisere, og således gengældte de landboere, som før havde vist dem en ulovlig bistand, med at påføre dem plyndring. Uden tvivl er det nærmest den forbitrelse, som herover har udbredt sig hos de i Skanderborg-egnen boende bønder, der har bevirket, at et par mænd i Hvolbæk i disse dage har pågrebet og indbragt til Skanderborg en omløbende bissekræmmer og hans krampose. Da der ved den foretagne undersøgelse har vist sig, at alle varerne var ustemplede, og der hos personen blev forefundet en regning for varer fra Haderslev, kan det vist antages, at omløberen er kommet fra hertugdømmerne.
Hvorvidt han tillige har haft noget hemmeligt hverv, vides vel ikke; men der bør dog bemærkes, at han efter at være indbragt i et hus, imedens en vogn blev hentet til hans henførsel, benyttede et øjeblik, hvori han var upåagtet, til at henkaste i ilden nogle papirer, der var fortærede da man kom til, og om hvis indhold nu ingen oplysning er at få. Det var meget at ønske, at disse nye erhvervede erfaringer om bissekræmmernes skadelighed måtte bidrage til, at landboerne, som desværre hidtil på mange steder af gammel fordom og medlidenheds- eller frygtshensyn har bestyrket disse omløbere mod anholdelse, i fremtiden ville være enige om, at pågribe hver omløbende kræmmer og lade ham henbringe til vedkommende herredsfoged.
(Aalb. Av.)
(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 5. juni 1848).
Kampen ved Dybbøl den 5. juni 1848. Illustrirte Chronik, No. 8, 1848
Ingen kommentarer:
Send en kommentar