13 august 2020

Angaaende de fjendtlige Troppers Forhold i Nørrejylland. (Efterskrift til Politivennen)

Angaaende de fjendtlige Troppers Forhold i Nørrejylland, indtil den 19de exclusive, har en Landmand fra Bjerre Herred i Veile Amt meddeelt følgende til "Hp- Av."; "Som et Bidrag til hvorvidt Fjenden følger folkeretlige Grundsætninger i Krigen, troer Indsenderen at burde meddele følgende Kjendsgjerninger; I den første Tid af Fjendens Cantonnement i Veile og Horsens have hans Reqvisitioner - endskjøndt overdrevne i visse Poster - dog ikke synderlig oversteget hvad der kunde ansees som utåleligt, og der yttrede sig heller ikke hos Bondestanden nogen betydelig Uvillie; tvertimod Bonden veiede Brødet og Smøret rigeligt og Provisionernes qvanlitative Størrelse har ogsaa været saa overflødig i Veile, at de fjendtlige Tropper have slængt Brød i Partier paa Gaderne til Hunde og Heste. I det korte Tidsrum af 8 a 19 Dage have Udskrivningerne imidlertid Dag for Dag antaget bestemtere Charakteer af Røveri og Plyndring, og hvad der i dette Øieblik sattes i med fuld Føie at kunne betegne Reqvisitionerne og Udpresningerne som saadanne, er ikkun saare Lidet. Det første Tegn til Excesser fra Fjendens Side mod Bondestanden røbede sig i en af Amtmanden i Veile gjennem Øvrighederne publiceret fjendtlig Ordre til alle Landmand, om ufortøvet at sende alt det Smør og Flæsk, vi havde, til Veile. At Ingen efterkomme saa ubegrændset Ordre, forstaaer sig af sig selv. Den blev imidlertid indskrænket til 1 a ½ Pd. Smør pr. Td. Hartkorn. Den næste Exces var Fordringen af 300 Heste af Amtet. Øvrighederne nægtede som brave Mand at udføre en saadan Ordre. Men den 17de og 18de Mai ankom fra Veile en Trop af 188 Mand Cavalleri, bestaaende af en Afdeling preussiske Gardehusarer og Resten schleswig-holsteenske Dragoner. Indsenderen saae dem trække fra Hornum imod Thinghusene i Nebsager Sogn. Her deelte Colonnen sig. Den ene Deel af Samme gik imod Stenderup, den anden over Gram og Lindved ad Møgelkjær, hvor 69 Mand skulle have overnattet og bortført 40 a 50 Stude. Fra Hornum Sogn vides, at Troppen indfandt sig paa Sædegaarden Borchsminde, trak 9 Heste ud af Stalden og valgte deraf 4 samt medtog 2 Karle. _ Fra Gaardmandsenke Volmer borttoges 2 Heste, fra Gaardeier Ravn i Hornumkjær 2 og saa fremdeles. De lode sig i Hornum stærkt beværte og registrerede Vin fra Herregaarden. Næste Dag deelte Troppen (preussiske Husarer), som drog ad Møgelkjær, sig i 3 mindre, den første gik ind i Glud og Skjold Sogne, den anden gik ind i Raarup og As Sogne, den tredie gik tilbage til Bjerre og derfra til Nebsager Sogn. Allevegne gjaldt det Hesterov; man tog med Magt, uden at give Beviis eller Tilstaaelse; man forbød Bønderne flere Steder at forlade Gaardsrummet, for at man ikke skulde see hvad Vei Røverne tog. Man gik endog til den Raahed at borttage Politimester og Birkedommer Christensens eneste 2 Heste, og paa den agtværdige aldrende Embedsmands Yttring, at han nu som Øvrighed savnede Befordringsmiddel til sin Jurisdiktion, svarede den preussiske Officeer (en Grev -): "saa fik han at gaae". Paa Palsgaard borttoges 7 Heste, paa Jensgaard 3, hos Provst Plesner 1 og hos mange Bønder et betydeligt Parti. I det Hele tør man vistnok anslaae det bortførte Antal til 6 a 7 Stkr. i hvert af Bjerre-Hatting Herreders 24 Landsogne. - En mindre Afdeling paa nogle og 20 Mand indfandt sig nogle Dage tidligere paa Barritskou og recognoscerede ved Juulsminde; den synes at have et andel Hverv, end Hesteplyndring, nemlig at arrestere Personer, som meer eller mindre have ledet Bondebevægelsen og ordnet Landstormen. Dagen for dette Hesterøveri udøvedes, modtoge Beboerne en trykt Proclamation, der gik ud paa, at da Generalen var bleven vidende om, ar der paa Landet skjultes en stor Deel Vaaben, opfordredes Beboerne til frivillig at aflevere disse, da der 24 Timer efter Proklamationens Bekjendtgjørelse vilde blive foretaget Huusinqvisitioner ved fjendtlige Troppedivisionder, og Enhver, hos hvem Vaaben fandtes, vilde uden videre blive slæbt til Colding. At den jydske Bonde, som en brav og ærekjær dansk Mand, skammer sig ved at adlyde slig en Ordre og, med faa Undtagelser, lader der komme an paa Fjendens Næse om han kan lugte hvor Vaabnene ligge - forstaaer og af sig selv. Disse Inqvisttioner ere sandsynligviis begyndte igaar eller idag. Som notorisk Kjendsgjerning kan endvidere anføres: at Fjenden i Veile forleden har taget ca. 100 Tdr. Rug hos en Kjøbmand med Magt; noget senere paa Dagen tilbød man med ægte schleswig-holsteinsk Frækhed Kjøbmanden at kjøbe sin egen Rug for 5 Rbd. pr. Tønde! - og da dette afsloges, bleve Bøndervogne læssede med Ranet og sendte til Colding. - Fremdeles: Beboerne i Veile og Omegn have stor Vanskelighed ved at tilvejebringe det forlangte Qvantum Kjød og Smør, men den fjendtlige Intendantur har naadigst publiceret, at man kan kjøbe det Manglende hos den!"

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 25. maj 1848)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar