13 august 2020

General Wrangels Proclamation af 18de Mai 1848. (Efterskrift til Politivennen)

"Jyllands Beboere!

"Siden 14 Dage befinder sig en stor Deel af min Armee paa Jyllands Sletter; jeg har nøie overholdt det, som min Proklamation af 1ste Mai d. A. har lovet Eder, og selv ikke engang fordret alle Fornødenheder for min Hær, ligesom jeg ikke heller har ladet Eder undgjælde den Modstand og Vrangvillighed, jeg hos flere af Eders Øvrigheder har truffet i saa Henseende.

"Ved dette Beviis paa tydsk Maadehold havde jeg haabet at bevæge Eders Regjering til lige Maadehold, til lignende Agtelse for tydsk Privateiendom. Saadant har imidlertid ikke fundet Sted. Eders Regjering vedbliver at lægge Beslag paa tydsk Eiendom og at opbringe tydske Skibe. Ved denne Adfærd tvinger Eders Regjering mig saaledes til at anvende Overmagten, at gjøre Brug af Krigens Ret, og til at søge i Jylland Skadesløsholdelse og Vederlag for al den Skade, som den tydskee Handel, den tydske Skibsfart og tydske Eiendele, lide paa andet Sted.

"Jyder! Eders Regjering tvinger mig til at paalægge Eder en Contribution af 2 Millioner Specier. Denne Contribution skal imidlertid kun være et Pant for den Skade, som Eders Regjering har tilføiet tydsk Handel og Eiendom.

"Saafremt Eders Regjering frigiver de under Beslag liggende tydske Eiendele, og giver Vederlag for den Tydskland tilføiede Skade, skulle Contributionspengene ogsaa tilbagebetales Eder.

"Ved Hjælp af Eders Øvrigheder agter jeg at fordele denne Contribution forholdsviis ligeligen over de forskjellige Amter, hvorved jeg vil lægge de nyeste Skatte-Registre til Grund og fremdeles lade den Bestemmelse gjælde, at det frie Hartkorn betaler dobbelt imod det ufrie, og at veldædige Stiftelsers og Skolers Eiendomme skulle være aldeles fritagne for Bidrag til Contributionen. Naar Contributionens Beløb indtil den 28de d. M. ikke er bleven indbetalt, vil Sammes Inddrivelse tage sin Begyndelse.

"Skulle, mod Forventning, Eders Øvrigheder vægre sig ved at lette Eder denne Krigens Byrde ved en retfærdig og billig Repartition, saa vil jeg overdrage dette Hverv til andre paalidelige Mand, og skulle ikke heller disse lade sig finde eller I endog selv nægte Betalingen, saa lader jeg tage ved Tropper Alt som behøves og hvor det findes.

"Jeg haaber til Gud, at Øvrighederne og Folket selv ville have tilstrækkelig Indsigt til ei at tvinge mig til dette sidste Middel; skeer dette endda, saa maa ogsaa Folket selv paatage sig Ansvarlighed for al den Elendighed og Ulykke, som er uadskillelig fra saadan Fremgangsmaade!

Colding, den 18de Mai 1848,
Overbefalingsmanden over Armeen
Wrangel,
kongelig preussisk General af Cavalleriet.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 23. maj 1848)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar