En og tyve medlemmer af den slesvig-holstenske landsforsamling har til præsidiet indsendt en protest mod de af majoriteten antagne beslutninger angående fornægtelsen af offentligheden i den militære rettergang. Blandt dem er Claussen, Th. Olshausen, Gülich, Rohwer, Engel, Heiberg, Fock, Tiedemann, Bünger o. fl. - De erklærer ikke at ville have nogen del i de derhenhørende beslutninger fordi samme ikke alene står i modstrid til de tyske grundrettigheder, men også til den slesvig-holstenske statsgrundlov, så at landsforsamlingen derved har overskredet sin kompetence. Man venter at flere medlemmer af venstre som dels var fraværende eller forhindrede, senere vil slutte sig til denne protest. I debatterne om denne sag, der som sagt var meget heftige, ses hertugen af Augustenborg også at have deltaget. Han stred naturligvis imod demokraterne som ved deres utidige fordringer ville opløse disciplinen og således ødelægge den herlige krigshær der er så nødvendig til forsvar mod de danske. Sagens referent (en hr. Mathiesen) svarede blandt andet demokraten Fock på hans spørgsmål om hvad man ville svare armeen, at man ville sige at de der havde forsnakket armeen, at de (majoriteten) var mindre venner af friheden, havde beløjet og bedraget den. De unge mænd (soldaterne) ville forstå dette svar, for de ville foretrække sejren for friheden! - Dermed er altså indrømmet at de ikke må forestille sig at de kæmper for friheden.
(Kjøbenhavnsposten, 8. februar 1850)
9. april 1850 blev den tidligere prøjsiske generalløjtnant Wilhelm von Willisen ny overkommandant for den slesvig-holstenske hær. Ifølge våbenstilstandsaftalen var Preussen forpligtet til at tilbagekalde general Bonin og flere højere officerer, og den slesvig-holstenske arme ville derfor være uden anfører. von Willisen havde ikke disse forpligtelser. Udnævnelsen antydede samtidig at Preussen ikke længere bakkede op om den slesvig-holstenske hær
Von Willisen var af den preussiske regering sendt til til storhertugdømmet Posen i 1848 for at slutte fred mellem tyskerne og polakkerne. Det lykkedes ham at slutte en overenskomst med polakkerne. Det tyske mindretal var imidlertid utilfreds med den og regeringen i Berlin underkendte traktaten. General Willisen blev herefter afløst. Kun de republikanske bakkede ham op. Han blev afskediget og derved uafhængig.
Rückmarsch der Schleswig-Holsteinischen Truppen (1849). Flagene viser hhv de slesvig-holstenske farver blå-hvid-rød og det tyske forbunds farver sort-rød-gul.. Public Domain.
I byen Slesvig er det en markedsdag i forrige uge kommet til voldsomme optrin mod en dansksindet modehandlerinde fra Flensborg der falholdt sine varer på den offentlige plads. (De tyske blade siger at hun falbød dannebrogssløjfer). Pøbelen lagde hånd på hende, rev hendes bod ned, og da hun flygtede ind til en dansksindet gæstgiver, slog man ruderne ind hos denne, indtil preussiske officerer lagde sig derimellem. Af sådanne excesser at bevise det utålelige i den nuværende tilstand i Slesvig, forekommer os at være fanatisk overdrivelse, for det samme ville under alle forhold kunne indtræde, og hvor fordømmelig og beklagelige sådanne optrin end er, bør man af den grund dog næppe ønske krigen fornyet. Hvis i øvrigt sådanne optrin skulle bevise noget med hensyn til stemningen mod Danmark, så mangler det dog ikke på lige så gode beviser for stemningen mod Preussen. I Süderstapel er det nemlig kommet til en strid mellem bønder og preussiske soldater, hvorved en af de førstnævnte afstod et gevær og sårede tre soldater. Og det skete lige ved Ejderen, hvor man dog skulle være mest slesvig-holstensk tysksindet.
(Kjøbenhavnsposten, 15. februar 1850)
(Kjøbenhavnsposten, 8. februar 1850)
9. april 1850 blev den tidligere prøjsiske generalløjtnant Wilhelm von Willisen ny overkommandant for den slesvig-holstenske hær. Ifølge våbenstilstandsaftalen var Preussen forpligtet til at tilbagekalde general Bonin og flere højere officerer, og den slesvig-holstenske arme ville derfor være uden anfører. von Willisen havde ikke disse forpligtelser. Udnævnelsen antydede samtidig at Preussen ikke længere bakkede op om den slesvig-holstenske hær
Von Willisen var af den preussiske regering sendt til til storhertugdømmet Posen i 1848 for at slutte fred mellem tyskerne og polakkerne. Det lykkedes ham at slutte en overenskomst med polakkerne. Det tyske mindretal var imidlertid utilfreds med den og regeringen i Berlin underkendte traktaten. General Willisen blev herefter afløst. Kun de republikanske bakkede ham op. Han blev afskediget og derved uafhængig.
I byen Slesvig er det en markedsdag i forrige uge kommet til voldsomme optrin mod en dansksindet modehandlerinde fra Flensborg der falholdt sine varer på den offentlige plads. (De tyske blade siger at hun falbød dannebrogssløjfer). Pøbelen lagde hånd på hende, rev hendes bod ned, og da hun flygtede ind til en dansksindet gæstgiver, slog man ruderne ind hos denne, indtil preussiske officerer lagde sig derimellem. Af sådanne excesser at bevise det utålelige i den nuværende tilstand i Slesvig, forekommer os at være fanatisk overdrivelse, for det samme ville under alle forhold kunne indtræde, og hvor fordømmelig og beklagelige sådanne optrin end er, bør man af den grund dog næppe ønske krigen fornyet. Hvis i øvrigt sådanne optrin skulle bevise noget med hensyn til stemningen mod Danmark, så mangler det dog ikke på lige så gode beviser for stemningen mod Preussen. I Süderstapel er det nemlig kommet til en strid mellem bønder og preussiske soldater, hvorved en af de førstnævnte afstod et gevær og sårede tre soldater. Og det skete lige ved Ejderen, hvor man dog skulle være mest slesvig-holstensk tysksindet.
(Kjøbenhavnsposten, 15. februar 1850)
.jpg){kind=link}
Ingen kommentarer:
Send en kommentar