Tillidsmændene fra Hertugdømmerne i Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

 København den 28. januar 1850.

- Den mærkeligste nyhed fra hertugdømmerne er i dag efterretningen om at tillidsmændene har modtaget svar fra København på deres skrivelse af 27. december. Men hvorledes dette svar egentlig er beskaffent, om de ville efterkomme de deri stillede betingelser for deres hidkomst, derom erfares intet der kunne anses for pålideligt, da de hamborgske og holstenske blade kun indeholder uvillige formodninger og søger at nedsætte og fraråde ethvert sådant forsøg. Men i højeste grad besynderligt er det at den danske regering endnu bestandig ikke værdiger det danske folk nogen som helst meddelelse om denne sag hvis fremgang til en fredelig udjævning af forholdene dog vel må anses for noget der lige så meget interesserer folket, der bører krigen, som regeringen, der fører den. Hvorfor er således ikke tillidsmændenes skrivelse til hs. maj. kongen blevet offentliggjort? Er der måske i ministeriet delte meninger om gavnligbeden af at den forsonlige tone hvori dette brev var skrevet, blev bekendt for det danske folk? Eller tror man at bortgive noget af den kongelige værdighed ved at gøre folket delagtig i den omhandlede korrespondance? Sådanne forestillinger har nutildags ikke nogen betydning, og allermindst her i Danmark, hvor man endog kan være overbevist om at hs. maj. kongen ikke selv deler dem, men tværtimod med højmodig sind vil tilbyde de frafaldne dele af monarkiet en forenende udjævning uden sådanne krænkende ydmygelser, hvorom der i alt fald først kunne være tale efter en fuldstændig erobring. Men hvilke andre bevæggrunde til hemmeligholdelsen gives der da? Nu da man dog gennem de tyske aviser kommer til nogenlunde kundskab om sagens gang, burde regeringen i det mindste offentliggøre af hvilke årsager denne vej skal anses enten for tilstrækkelig eller for den mest passende. Den fortsatte fuldstændige tavshed derom, såvel som om flere lignende genstande, fx Bestyrelseskommissionens fremstillinger i Times, kan ikke andet end give vore modstandere formodning om at der kun hersker et dårligt forhold mellem det danske folk og den danske regering, da denne i så høj grad synes at tilsidesætte agtelsen for folkets tiltro og omdømme.

Kjøbenhavnsposten, den 28. januar 1850

- Nord. fr. Pr. meddeler nu det kgl. danske svar på tillidsmændenes skrivelse, således som det efter sigende cirkulerer i talrige afskrifter i Kiel. Hvorvidt det er autentisk, vil man ikke let få at vide, da der som bekendt fra dansk side overholdes streng tavshed i så henseende. Afskriften lyder således: Ifølge en ham meddelt allerhøjeste befaling påligger det undertegnede, midlertidig chef for det kgl. kabinetssekretariat at tilkendegive hr. - - , at hs. maj. kongen i affattelsen af Deres under 27. decbr. s. å. til allerhøjsts. henvendte fremstilling med allern. velbehag har erkendt udtalelsen af et loyalt sindelag. Men det er tillige pålagt ham at tilkendegive ansøgerne at hs. maj., i betragtning af genstandens høje vigtighed, dog ikke af Deres utvivlsomt velmente ytringer har kunnet lade sig bevæge til at afstå fra den forlangte nærmere skriftlige udvikling af de derværende ønsker, hvilket allerede flere gange er blevet betegnet som en uundgåelig betingelse for en videre allerhøjeste beslutning. Hs. maj. vil derfor have ansøgerne i så henseende henviste til de to, i afskrift medfølgende, af undertegnede tidligere udstedte meddelelser desangående, hvoraf herrerne kunne nøjere erfare den allerh. viljes mening, navnlig også komme til overbevisning om, at hs. m., mens der selvfølgelig overhovedet ikke kan være tale om Underhandlinger mellem untersåtter af et og samme monarki, foreløbig alene kan være tilsinds, med landsfaderlig gunst at erfare de velsindede derværende undersåtters ønsker og anskuelser ved mænd, der tiltror sig at kunne give en sandfærdig fremstilling af samme. -Sluttelig er det pålagt undertegnede at henstille til de ærede herrer om de ville oversende deres eventuelle allerunderd. bilag, eller mulig foretrække at indgive dem her personlig. København, i hs. m. kongens kabinetssekretariat, d. 11. jan. 1850. Bluhme." 

Efter denne skrivelse er der vistnok ingen anledning for tillidsmændene til at rejse til København; men den udelukker dog heller ikke en fortsættelse af den forsøgte forbindelse da man jo meget godt i Kiel kan bestemme sig for at sende de begærede skriftlige meddelelser hertil. At det modsatte skulle være besluttet har man i det mindste endnu ingen bestemt efterretning om. Men ønske må man visselig, i menneskelighedens interesse, at stolthed og falsk æresfølelse ikke må få den magt over gemytterne, at de af krænket forfængelighed foretrækker fornyelsen af borgerkrigen fremfor en mindelig udjævning af de modsatte Fordringer ved r???lig og imødekommende udveksling af deres tanker og forestillinger om hvad der er ret og pligt. Det er ikke dem der stolt afviser en sådan udjævning som selv personlig er udsatte for at komme til at lide og bløde i den krig de atter ville fremkalde; men at hvermand og de selv ved dette, indeholder netop den uundgåelige fordømmelsesdom over dem. Den falske ære der forhindrer forsoningen, vil blive til et brændemærke for dem der offrer andres velfærd for at tilfredsstille den, og efterverdenen, - ja om få år allerede den nulevende slægt, vil fordømme dem, ligesåvel som dem der ledede af den samme falske ære eller af personlig forfængelighed benyttede bevægelsen i 1848 til at opægge folkene til blodig kamp med hinanden. Om de også endnu en kort tid kan tilvende sig herredømmet, fordi hadets og de falske umenneskelige forestillingens rus endnu ikke ganske er svundet, så vil straffen dog nå dem. - Mellem Hertugdømmerne og Danmark gives der ingen stridspunkter, der ikke kan afgøres på en fredelig måde, når man fra begge sider med oprigtig vilje vil følge forsonende stemmer og ikke lade hadets,hævnens og den falske æres onde ånder råde. Gid dette sidste snart måtte ske!

Det gjorde det ikke. Afvisningen af denne deputation står i grel modsætning til den overordentlig venlige modtagelse som en deputation af kongetro slesvigere fik kun få uger efter den totale afvisning af ovennævnte.

Kjøbenhavnposten, 31. januar 1850.

Ved siden af den dansksindede befolkning i Nordslesvig danner de tysksindede en patriotisk forening for amtet og byen Haderslev. Denne forening har sendt en deputation til Kiel hvor den i forrige uge blev modtaget af landsforsamlingen, for hvem den forsikrede at Nordslesvigs vilje var ikke at skilles fra Slesvig-Holsten, ikke at inkorporeres i Danmark. Præsidenten svarede at slesvig-holstenerne ligeledes ville at Nordslesvig forblev ved Slesvig-Holsten, man håbede endnu at opnå dette ad fredelig vej, men ville i nødsfald også være beredt til at beskytte retten med våben.

Kjøbenhavnsposten, 31. januar 1850.