Også i de allernordligste sogne af Nordslesvig er i disse dage ankommet enkelte permitterede af insurgentarmeen. Både Vonsyld og Dalby er blevet beriget med sådanne folk. Opholdet blandt de dansksindede og patriotiske indvånere i disse byer vil næppe blive de stakkels vildfarne mennesker behageligt. Hvorledes disse mennesker lige til det allersidste er blevet besnærede af oprørerne ved løgn og bedrag, ser man atter deraf at disse hjempermitterede soldater har udbredt den tro at der kun er sluttet en 10 dages våbenstilstand og at forbundstropperne snart skal vise sig ved Kongeåen. Da det imidlertid har vist sig at denne trøst ikke dur, fortæller de tysksindede nu at en våbenstilstand er sluttet på 3 år.
Ribe StiftsTidende, 3. februar 1851.
Fra Kolding skrives under 1. februar: Som et karakteristisk bevis på hvor lidt de ægte tysksindede endog her i den allernordligste del af Slesvig formår at finde sig i forholdene og at lægge dølgsmål på deres oprørte følelser, har en fuldkommen troværdig hjemmelsmand fortalt os at en tysksindet landmand i et sogn som grænser umiddelbar til Kolding Fjord og bæltet, endnu dagen før 3. dragonregiments ankomst hertil i en forsamling af mange af hans dansksindede sognebrødre har brugt fornærmende og forhånende udtryk om de danske krigere i almindelighed. Et sådant afmægtigt udbrud af harmen er naturligviis mere latterligt end oprørende. Af større betydning er måske en sag, der turde fortjene mere almindelig opmærksomhed, og som vi er kommet til at tænke på ved denne lejlighed. Beboerne af Christiansfelt har som bekendt ikke ladet nogen lejlighed gå forbi, efter forholdenes bydende, til at vise deres opoffrelse for den danske arme, og således beværtede de også i onsdags med megen gæstfrihed vore dragoner. Men det har imidlertid ved mangfoldige lejligheder i de forløbne 3 år vist sig hvilke sympatier de gode herrnhutere på Christiansfelt i virkeligheden nærer, og disse ere vist nok så ægte tyske som muligt. Dette kunne tilsyneladende være os ligegyldigt nu, da de vel næppe oftere får en lejlighed til at fetere Slesvig-Holstens krigerskarer. Men deres interesse for alt, hvad der er tysk lægger de efter den almindelige påstand i Nordslesvig, tillige for dagen ved deres iver efter at kapre ungdommen på landet for deres
undervisningsanstalter, en iver der stundom skal udarte så vidt at den næsten får lighed med menneskerov; og er disse undervisningsanstalter måske også planteskoler for en streng, religiøs opdragelfe, så er det dog tillige en kendsgerning at det politiske element er temmelig stærkt fremtrædende der. Skulle Slesvig således i det tilsyneladende fredelige og indesluttede Christiansfelt nære en farlig og virksom planteskole for beboernes germanisering, så var
det visselig ikke af vejen om denne sag blev genstand for vedkommendes opmærksomhed.
Ribe Stifts-Tidende, 4. februar 1851.
Den 2. februar 1851 blev en ny regering indsat i Holsten. Den slesvig-holstenske grundlov blev erklæret ugyldig og landsforsamlingen opløst, ligesom alle love og indretninger siden 24. marts 1848 kunne afskaffes. Rendsborg bler rømmet og danske tropper rykkede sydpå. Den generelle amnesti omfattede ikke hertugen af Augustenborg, prinsen af Augustenborg, Beseler, Th. Olshausen og Francke.
Politimester Krohn har ladet udgå følgende opfordring til Rendsborgs beboere: "Den rolighed og besindighed, hvormed Rendsborgs beboere i almindelighed har båret de sidste dages begivenheder, har jeg anerkendt med tak. Jeg gør også fremdeles regning på deres beredvillige understøttelse, men navnlig deri at enhver ufred mod det fremmede militær undgås. Det i og for sig tilladte kan under givne forudsætninger misbruges til utilladelige demonstrationer, og det bevirker da kun at når dette sker gentaget, så må det ellers tilladte forbydes. De ville med mig være enige i at den patriotisme der elsker landets sag, rettelig ikke viser sig i utilbørlige og ganske unyttige demonstrationer, og at den søger en anden mark for sin virksomhed end det offentlige lokale; at den med bitter smerte, men med selvovervindende fatning, med stolt bevidsthed om sin ret, men med rolig hengivenhed finder sig i det uundgåelige. I ethvert tilfælde har jeg ikke i sinde at lade den hæder som vor folkestamme med rette har erhvervet sig ved sin lovlige holdning plette af nogle enkelte, og anser mig derfor i deres egen velforståede interesse forpligtet og berettiget til den opfordring at de ikke vil give nogen anledning til at der tages indskrænkende forholdsregler fra militærautoriteternes side.
Ribe Stifts-Tidende, 17. februar 1851.
Politimester Krohn er omtalt i en artikel om Flensborg: "Flensborg under slesvig-holstensk styre i 1848-49" af Holger Hjelholt (Sønderjyske Årbøger, 1952, side 113-204).
Fra februar 1851 begyndte en systematisk undertrykkelse af den slesvig-holstenske opposition mod kongedømmet, i form af fængselsstraffe, censur og andet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar