Tørlægningen af Nakskov Fjord. Femte Omgang: Landvindingen starter 1853. (Efterskift til Politivennen)

Om den paatænkte Inddæmning ved Nakskov.

Enhver, der kender lokaliteterne eller kaster et blik på kortet, ved at der fra Nakskov Fjord skærer sig en dyb bugt ind i landet mellem fastlandet - om dette udtryk kan bruges - på den ene side og de tre holme Færgelandet, Mellemlandet og Stubbelandet på den anden. Ved Lidenlund deler denne bugt sig i to mindre fjorde, af hvilke den ene strækker sig imellem Halsted og Aunede sogne endog forbi Sæbyholm, mens den anden skærer sig i flere krumninger ind imellem Arninge sogn og landsbyen Torpe. 

Længe har patriotiske mænd tænkt på at indvinde disse vandflader fra havet. Men tilfældige årsager, især begrundede på forskellige interesser, har hidtil været til hinder derfor, skønt gevinsten ved et sådant foretagende, ved første øjekast må synes indlysende for alle. Det er nemlig ikke den virkelige erobring af disse små havbugter, som her alene kan komme i betragtning. Men hvis en sådan inddæmning bliver foretaget, da vil 900-1000 tdr land der nu som salteng, overdrev eller moser, på grund af havets jævnlige oversvømmelser kun er af underordnet vigtighed for ejeren, inden føje tid være forandret til frugtbart agerland, og vedkommende landejendommes pris derved i en betydelig grad forøget. Allerede da den nu anlagte vej over øerne til Sønderherred kom under ventilation, var de mænd der med kammerherre grev Frijs til Juellinge i spidsen, interesserer sig for denne inddæmning, ikke ledige; men skønt disse vejanlæg ikke kunne bringes i den nøje forbindelse med denne som de ønskede, kunne det dog ikke blive skjult for dem at samme derved i høj grad måtte begunstiges, eftersom dæmningsomkostningerne derefter ville blive betydelig ringere. 

Men det er ikke alene for de tilgrænsende lodsejere at denne Inddæmning vil være af så indgribende vigtighed. For så vidt som det størst mulige opland må være en købstad velkomment, kan Nakskov by heller ikke andet end finde sig interesseret i dette foretagende. Som vi hører har planen været forelagt havnekommissionen, og hvis vi ellers er vel underrettede, har den i det hele taget ikke fundet sig foranlediget til andre betænkeligheder end sådanne som nok på en eller anden måde ville blive hævede eller indrømmede. Man vil således befrygte at den projekterede inddæmning kan være en medvirkende årsag til at havnen i tidernes løb lettere vil blive opfyldt med mudder, når strømmen der nu tjener til at rense den, bliver standset så umiddelbart bag ved byen, og havnekommissionen skal desårsag have betinget sig deltagelse i de mulige Opmudringsomkostninger af havnen fra Langebro indtil Skandsen, når det siden skal vise sig, at den frygt findes begrundet. 

Skønt eksempler, hentede fra andre danske købstæder, kan godtgøre at en sådan frygt næppe vil blive begrundet, og her så meget mindre som inddæmningen kommer til at ligge cirka 1,000 alen bag ved Langebro, så der er plads nok for strømmen til at samle sit mudder, hvis den ellers vil, kunne de ærede deltagere i projektet alligevel ikke miskende, at en kommune der har anvendt så enorme summer på sin havns udbedring, iagttager den yderste forsigtighed med hensyn til enhver tænkelig fare som måtte true den. Turde vi imidlertid have noget herimod at erindre, skulle det blot bestå deri at det måtte synes os tilstrækkeligt om havnekommissionen blot havde indskrænket deltagernes ansvar til et vist åremål. Viste det sig at opfyldningen i løbet af fx 20 år vil være for intet at regne, eller i alfald så ubetydelig at inddæmningen ingen videre skade i den retning forårsager, burde også ansvaret haves, da eksempler andet steds fra kunne godtgøre at en fortræffelig plan ofte er strandet formedelst fremsatte fordringer der skulle gælde for tid og evighed selv om disse ikke har indeholdt en sådan ubestemthed som den nærværende.

Der har forresten, foruden flere mindre væsentlige modgrunde fra andre sider også været anført den, at isen vil let komme til at ligge længere når strømmen som hurtigere bryder sig vej gennem den, taber i kraft. Men netop denne vinter har vist at en sådan frygt i realiteten intet har at betyde, eftersom isen har ligget tæt sammenpakket omkring øerne, som ligger i fjordens munding, og derved forhindret sejladsen endnu længe efter at denne var frigjort i selve havnen.

Planen er nu indsendt til kommunalbestyrelsens betænkning, som kan imødeses med det allerførste. Det er næppe tvivl underkastet at den vil møde en sådan understøttelse af det ærede repræsentantskab, at dhrr. deltagere i foretagendet derved ville finde sig opmuntrede til så snart som muligt at lægge kraftig hånd paa værket.
-r -s

(Lolland Falsters Stifts-Tidende, 14. april 1853)

Maribo Amtsråds forhandlinger 21. februar 1854, referet i Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 15. marts 1854:

6. Proprietair Jensen til Fredsholm har anholdt om Rådets bistand til at vejen op til hans gård optages på sognets bivejregulativ, i hvilken anledning han har oplyst at vejen til gården, som i Raarup By adskiller sig fra en af sognets købstadsveje, løber imellem 2 bebyggede huslodder og videre over 3 af gårdens marker. I øvrigt har andrageren ment, at hans begæring er grundet på såvel rimelighed som streng ret efter at gården nu er blevet arbejdspligtig på sognets biveje, hvorimod sogneforstanderskabet ved dets pluralitet har afgivet den erklæring at andragendet fandtes rimeligt hvad angik det første stykke af vejen, som går op til de to huse, men at derimod resten af vejen, over andragerens egne marker, formentlig mere var at betragte som en privat vej, hvorfor sagen forsåvidt henstilles til Rådets skøn. Politimesteren har i sine ytringer over sagen indstillet, at vejen måtte blive optaget på regulativet.
Ved pluralitet blev det afgjort at vejen i sin helhed ville ved forfattelsen af det nye bivejs-regulativ for Trienniet 1855-57, være at optage på Reg, 

Kort for Nakskov Fjord, 1900. Et stort område syd for Nakskov er inddæmmet til landbrugsjord. Færgelandet er ikke længere en ø, og Savnsøvig ligger tørlagt. Der eksisterer stadig nogle små firkantede damme. Veje er anlagt over den tidligere vig til Fredsholm. 

Selv i vore dage er dette en sag som man åbenbart ikke snakker så meget om. På Naturpark Nakskov Fjords hjemmeside forklarer man at "Nakskov Fjord er ikke bare de steder, hvor der er vand. Store inddæmningsarbejder efter stormfloden 1872 har halveret fjorden, men stadig findes spor af den gamle fjord, og der skal ikke ret meget fantasi til for at forestille sig bugter og vige, hvor man tidligere har fisket og jaget." Men stormfloden fandt altså sted flere årtier efter ovennævnte affære. Omend stormfloden satte yderligere gang i inddæmningen.