09 januar 2021

Joseph Liphards Raritetskabinet. (Efterskrift til Politivennen)

I 1840'erne optrådte Joseph Liphard(t) under titel af tamburmajor:

Vesterbroes nye Theater. - Imorgen (Søndag) gives af det Liphardtske Konstberiderselskab en stor Forestilling, hvori Hr. Joseph Liphardt, berømt i Europas største Hovedstæder som første Tambourmajor, for første Gang vil producere sig saavel paa 1 som 3 Trommer samt udføre en stor Marsch paa 6 Trommer og 6 Pauker, temponis paa eengang.

(Kjøbenhavnsposten 23. marts 1844).

I de efterfølgende annonceres også i Danmark, bl.a. med pantomime og linedans. I 1851 ses annonce for menageri med to asiatiske løver, en hyæne, en ulv, en sjakal, en zebu og abefamiie.


Menageriet

vil imorgen, Fredag d. 19de, være at see for sidste Gang. Joseph Liphardt.

(Dannevirke 18. november 1852).


Omtrent på dette tidspunkt traf Liphard en europæisk showmand som turnerede med et ungt par fra Madagaskar som ”heliophober” eller ”lysky mennesker”. Den 3. oktober 1851 skal kvinden have født et barn i Schleitz syd for Leipzig. Familien blev i november 1852 fremvist frem i Hamborgs Tonhalle, og danske aviser skrev om dem,  fx Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 14. november 1852 og Aarhus Stiftstidende 14 november 1852. De fortalte at "heliophober" levede flere meter under jorden, kunne se i mørke men var næsten blinde i sollys. beskrivelsen af deres røde øjne, hvide hud og hvide hår leder tanken hen på at det var albinoer. 

I april 1853 ankom kunstberider og impresario Joseph Liphard med familien og et menageri med løver, aber m.m. til Vejle. Her blev de udstillet på Kirketorvet. Med i truppen var sandsynligvis Jean d’Abis med ”heliophoberne”. Turneen omfattede også et længere ophold i Tivoli i København til i hvert fald i 1853 og 1854. Showet besøgte bl.a. også Horsens, Århus, Nykøbing S., I 1855 turnerede han igen rundt med dem, i hvert fald til 1857

Menneskeudstillinger udgav sig for at være lærerige, og ikke kun som simple raritetsudstillinger idet man også udstillede fx eksotiske natursjældenheder, insektsamlinger m.m.


Joseph Liphardt er for Tiden i Kolding med sit Menageri, der bl. A. indeholder to store asiatiske Løver og en Panther. Endvidere, som særdeles mærkværdig: 3 levende Heliophober, eller en lyssky Familie, bestaaende af en Mand paa 30 Aar, en Kone paa 26, og et Barn paa halvandet Aar. Denne Menneskerace er et af de mærkeligste Naturphænomener. Mandens hvide Hud er bedækket med et sølvhvidt Uldhaar, hans Skjæg og Hovedhaar er krøllet, hvidt og glindsende; hans Øielaag ere bedækkede med tynde, hvide Duun, og han kan ikke talle Lyset, men formaaer i Bælmærke at see de mindste Gjenstande; hans Øine ere Røde, den ene Øiesteen er firkantet, den anden ottekantet. Konen er af samme Race, har meget langt hvidt Haar, ildrøde Øine, kantede Pupiller og et smukt Ansigt. Barnet ligesaa.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 1. april 1853).


Annonce fra Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 15. april 1853.

Dyremenageriet blev  vist i Skanderborg i april 1853.

Annonce fra Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 28. maj 1853.


Annonce for Joseph Liphardts raritetskabinet, Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 24. juni 1853.

I efteråret 1853 fremviste Joseph Liphard en elefant flere steder i København. I 1856 fremvistes en sort elefant på 7000 pund og en boa-constictur, stor kongeslange. I annoncer blev i 1857 den 15-årige Pauline Liphard præsenteret som hende der begav sig ind i løveburet for at fodre dem.


Annonce i Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 5. juni 1857.

I 1858 synes familien at være forøget med endnu et barn så de nu var fire personer.


Annonce fra Bohemia : ein Unterhaltungsblatt. 17. november 1857

I marts eller april 1858 døde Joseph Liphard i Prag af et slagtilfælde. Han havde sammen med sin kone Marie Liphardt fem børn: Franz, Marie (Lippik), Josephine, Jeanette (Carré) og Pauline. I 1859 optrådte albinoerne de for sidste gang i annoncer.

Tip

angående Liphard zoologiske galleri ikke langt fra officerernes spisested.

I går havde jeg fornøjelsen af ​​at tage et kig på menageriet hos enken efter den kunstneriske kunstberider Joseph Liphardt, som er velkendt for os fra tidligere år. På grund af sine smukke og sjældne eksemplarer kan den ubestridt være på niveau med de største menagerier, der i øjeblikket rejser rundt på kontinentet. Blandt de mange og sjældne eksemplarer af rovdyr fremhæver taleren især det asiatiske løvepar, med rette kaldet "kongeløveparet". Der er også dressur i det centrale bur, hvor Pauline Liphardt, som stadig er teenager, går ind og konkurrerer med disse vilde væsner. Man kan virkelig kalde hende "De vilde dyrs dronning." Mad. Liphardts menageri kan derfor med rette kaldes noget ekstraordinært og kan især anbefales til et højt og kunstinteresseret publikum. B.....

Tip

die Liphard'sche zoologische Gallerie unweit der Officier-Speiseanstalt betreffend.

Gestern hatte ich das Vergnügen, die Menagerie der Wittwe des uns aus früheren Jahen rühmlich bekannten Kunstreiter-Directors Joseph Liphardt in Augenschein zu nehmen. Dieselbe kann sich unstreitig, ihrer schönen und seltenen Exemplare wegen, den grössten Menagerien, welche gegenwärtig den Continent bereisen, gleichstellen. Unter den vielen und seltenen Exemplaten von Raubthieren erlaubt sich besonders Referent das Asiatische Löwenpaar, mit Recht das "Königs-Löwenpaar" genannt, hervorzuheben. Ferner die Dressur in dem Centralkäfig, in welchen sich die noch in jugendlichem Alter befindende Pauline Liphardt begiebt und einen Wettekampf mit diesen wilden Bestien erhebt. Man kann mit Wahrheit dieselbe die "Königin der wilden Thiere" nennen. Die Menagerie der Mad. Liphardt kann daher mit Recht etwas Aussergewöhnliches genannt werden, und einem hohen und kunstsinnigen Publicum ganz besonders empfohlen werden. B.....

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anseiger. 21. september 1858)

1 kommentar:

  1. Det hele minder noget om Noahs ark, en omrejsende norsk dyrehave fra Røros. Under fremvisning i Oslo flygtede en påfugl over tagene og satte sig til rette på Nationaltheatrets tag! "Arken" blev lukket efter protester fra blandt andre den svenske forfatter Ivar Lo-Johansson. https://www.nb.no/historier-fra-samlingen/flukten-fra-noahs-ark/

    SvarSlet