Aarhuus. Sundeved. 17de Marts 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk notists om Sundeved, original nedenfor:

Flensborg, 14. marts. (H. R.) Beboerne i enkelte byer i Sundeved, hvoraf nogle var hårdt ramt af krigen, ildebrande o. s. v., fik i går støtte fra hr. Magnussen, nogle på privat ordre, bl.a. fra Hertugen Friedrich 1000 Thlr. til dette øjemed, dels sendt på vegne af Hamborgs Damekomité, hvortil som bekendt kronprinsessen af ​​Preussen betalte 500 Thlr. Hr. Magnussen introducerer hr. Petersen fra Hamborg til hovedkvarteret i dag som sin efterfølger i den adelige stilling, han har haft i ugevis, og tager derefter tilbage til Hamborg. Men også i det vestlige Slesvig er der sympati for de brødre der må lide under den fædrelandskrig i øst. Bredstedt-distriktet har tilbudt at tage sig af 50 stykker kvæg fra sundevedboerne gratis i løbet af sommeren, og de øvrige distrikter og landsbyer følger efter.

Flensburg, den 14. März. (H. R.) Die durch den Krieg, durch Feuerbrande etc. theilweise hart mitgenommenen Bewohner einzelner Ortschaften Sundewitts haben gestern durch Herrn Magnussen Unterstützungen erhalten, theils im Privatauftrage, so z. B. von dem Herzoge Friedrich, der 1000 Thlr. für diesen Zweck ausgesetzt hat, theils im Auftrage des Hamburger Damencomités, welchen bekanntlich auch die Kronprinzessin von Preussen 500 Thlr. übersendete. Herr. Magnussen führt heute als seinen Nachfolger in der edlen, seit Wochen grüssten Beschäftigung Herrn Petersen aus Hamburg im Hauptquartier ein und begiebt sich dann nach Hamburg zurück. Aber auch im Westen Schleswigs regt sich die Theilnahme für die Brüder, welche im Osten unter dem patriotischen Kriege zu leiden haben. Der Flecken Bredstedt hat sich erboten, vorläufig 50 Stück Vieh der Sundewitter unentgeltlich in Pflege während des Sommers zu nehmen, und die übrigen Flecken und Dörfer werden nachfolgen.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 17. marts 1864)

- (Meddeelt.) Ved Østerrigernes Ophold her i Søndags blev det muligt at samle enkelte Oplysninger fra de af Fjenden besatte Dele af Jylland, hvoraf vi skulle hidsætte hvad der er os meddeelt. Efter østerrigske Officierers Udsagn har den fjendtlige Styrke faaet sin Forpleining af Levnetsmidler paa egen Bekostning, saaledes at der i de fleste sydlige Byer hidtil ingen Udskrivning havde fundet Sted *). Tropperne have egne Feltslagterier, og det paastodes, at de fik Stude sendte sydfra. Den som Avantgarde fremskudte Styrke kan imidlertid ikke føre ioe Provisioner med sig, og derfor deels reqvirerer, deels tager den selv, hvad den mangler. De Steder, som den forreste Brigade belægger, blive derfor især plagede. I Byen Stilling Ex., der havde flere Tusind Mand Løverdag og Søndag, reqvirerede de strax en halv Snees Køer hos Sognefogeden, og desuden toge de uden videre fem eller sex Køer hos et Par Beboere, førte dem hen til Smedien, slagtede, tilberedte og fortærede dem med det Samme. I det haarde Veir dreve de Gaardens Qværgbesætning ud af Staldene, for at sætte deres Heste ind eller selv finde Ly, og derved har mangen Eier maaskee lidt det værste Tab, da derfor vanskelig lader sig opgjøre nogen Erstatningsberegning, iøvrigt synes de at have opført sig nogenlunde ordentligt i deres personlige Beroring med Beboerne, da der hersker god Mandstugt, om end Folkene af Natur ere af en vild Race. - Østerrigerne nære en grundig Foragt for Preusserne som Soldater; de gave ikke utydelig tilkjende, at hvor Preusserne ikte kunde udrette Noget, der banede de Veien. Havde det været Preusserne, som kæmpede ved Veile idag otte Dage, vilde disse ikke have taget Stillingen. Den danske Stilling der skildrede de som overmaade god, og det syntes som om de havde den Anskuelse, at vi kunde have holdt den længere; ja der blev endog sagt fra een Side, at Østerrigerne havde givet Ordre til Tilbagetog, men da de bemærkede, at vi forlode Stillingen, gik de paany frem.

*) Man sammenligne dog ovenstaaende Meddelelse fra Horsens.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 15. marts 1864).

Ifølge Rand. Av. blev Aarhuus i Søndags Form. besat af ca. 3000 Mand østerrigsk og preussisk Infanterie og Cavallerie, som atter om Eftermiddagen Kl. 6 trak sig ud af Byen og lagde sig i Landsbyerne syd derfor samt paa Gaarden Marselisborg o. fl. Under Opholdet i Aarhuus begjæredes Fortæring til Folkene og Hestene, der ikke vare indqvarterede, men camperede paa Gaderne, samt udskreves Contributioner til Beløb ca. 11,000 Rd., hvilke skulde leveres inden Kl. 2 om Natten. Husarer sendtes ud paa Landet, hvor de i de omliggende Byer Skeiby, Liisberg osv. toge Vogne, der beordredes til at møde paa Torvet i Aarhuus for at bortføre den begjærede Proviant. Nogle ubetydelige Reqvisitioner bleve i Søndags Aftes eftersendte til Landsbyen Stilling, sydvest for Aarhuus, hvorhen Fjenden havde ført Byfogden, Kjunker. Scholten, Raadmand Rigsdagsmand Mørck - som dog endnu er preussisk Konsul - og Borgerrepræsentant Manufacturhandler Secher som Gidsler for Efterleverancen. Inden Aften tilstilledes Stiftamtmanden og Borgemesteren en Bekjendtgjørelse fra Wrangel at Løverdag, hvori han forbyder Udførsel af Heste, Slagteqvæg og Korn "fra Jylland" under Straf af Confiscation, og desuden en trykt Ordre om at Amtmændene i Veile, Ribe, Skanderborg og Aarhuus Amter samt Borgemestrene osv. i Veile, Ribe, Varde, Horsens, Skanderborg, Silkeborg og Aarhuus uopholdeligt skulde møde Wrangel i Colding for at aftale om en ligelig Fordeling af de Krigscontributioner, der skulle udredes - "af Jylland". Derefter maatte Stiftamtmanden og den i Borgemesterens Sygdom constituerede Herredsfoged Etatsr. Willemoes afreise med de sidste Tropper, der forlode Byen. -- I Brabrand, den Aarhuus nærmeste Jernbanestation, skal Fjenden have overhugget Telegraphpælene og Telegraphtraaden paa Stationen. De Tropper, der vare i Aarhuus, hørte til Brigaden Rostitz. Der sendtes først en Capitain ind til Byen med Begjæring om 3000 Portioner Brød og Skinke, samt 2000 Skpr. Havre, at levere om en Time. Da Bagerne ikke havde saa meget Brød, Maatte hver af Indvaanerne levere 5-10 Portioner Smørrebrød. Senere begjæredes Øl, Brændeviin og Caffe til Tropperne, hvilket ogsaa blev dem bragt. Efter Generalens Ankomst begjæredes fremdeles 50 Tdr. Øl, 20 Tdr. Brændeviin, 50 røgede Skinker samt Saalelæder til 2000 Par Skoe og Støvler eller disse færdige at levere i Stilling om Natten Kl. 12. Troppernes Opførfel var upaaklagelig; hvad de kjøbte hos Gjæstgiverne, Kjøbmændene og andre Steder, betaltes. Toldkammeret, ligesom nok ogsaa andre offentlige Bygninger, opbrødes og gjennemsøgtes, men der fandtes neppe Noget der.

- - -

Fra Sundeved skrives ogsaa til Fædrel., "at naar der fra forskjellige Steder i Slesvig er blevet klaget over, at de østerrigske Tropper røvede og plyndrede, saa ere de preussiske ingenlunde bedre. I Sundeved have de paa mangfoldige Steder stjaalet og plyndret, uden at det har været Beboerne muligt at faae Officererne til at gjøre Noget derved. Det er ikke sjeldent, at de have puttet de Sølvskeer i Lommen, hvormed de havde spiist, uden at de tilstedeværende Officerer have skammet sig derover, og paa mange Steder have de lige faa ustraffede forøvet Indbrud." En Corresp. til s. Bl. fra Frederia melder ligeledes, "at den preussiske Gartedivision i de omliggende Landsbyer paa mangfoldige Steder har ranet ikke blot alle Spise- og Drikkevarer, men Alt, hvad der fandtes af nogen Værdi, især Penge og Sølvtøi."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 15. marts 1864).

Om Aarhus under okkupationen, se fx "Aarhuus under Occupationen 1864. Blandede Notitser" (1864).

Viborg. I disse Tider, da Sindet er nedstemt ved alvorlige Betragtninger, træder der alligevel ofte Et og Andet frem, der ligesom letter Sindet, det vil sige: man finder en vis Tilfredsstillelse ved mundtlig at give sin Harme Luft over alle de mange Forunderligheder eller rettere Taabeligheder der afspejle sig for Linene, over unationale Talemaader, som Personer, man mindst skulle tro, føre i Munden; ja Meget tyder paa hvad man pierer at benævne "en Jerusalems Forstyrrelse", og Postgangen og Telegraphen har ogsaa deres Andeel heri. Senere end Søndag haves saaledes ikke Post her fra Kjøbenhavn og ad den telegraphiske Vei ere Private reent udelukkede fra at bore Noget, selv fra nærliggende Kjøbstæder, saa der er en viid Mark for de urimeligste Rygter. Vi kunne forstaae at der lægges Beslag paa Telegraphen til først og fremmest at besørge saakaldte Statsdepescher, men ganske at udelukke Private fra at benytte denne Vei, naar det Offentlige ikke bruger den, forekommer os unødvendigt og at have Udseende af en vis Vigtighed for ikke at sige militair Vilkaarlighed. Staten har hidtil ikke paa Begjæring derom villet gaae ind paa at overtage den af Viborg-Skive-Nykjøbing-Thisted Communer bekostede Telegraphlinie; men ligegodt griber man forstyrrende ind i denne Linies Indtægter ved at forbyde den at være til Tisposition for private Folk; man fristes let til at spørge: om Staten vil godtgjøre det Tab der herved paosores nævnte Communer?

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 16. marts 1864)

De allierede tropper rykkede ind i Århus den 13. marts 1864. Her havde man på forhånd bragt pengebeholdninger og andre offentlige kasser i sikkerhed. Det var en afdeling af det ungarske husarregiment og eskadroner af østrigere under anførsel af feltmarskal Gablenz' sideordnede, feltmarskalløjtnant grev Reipperg. En komite var nedsat for at forhandle rekvisitioner som løb op i et halvt hundrede skinker, 2 fade brændevin, 3 oxhoveder vin, en snes tønder øl, 6000 cigarer, 395 tønder havre og læder til 300 par sko og støvler. Tropperne havde fået forbud mod at gå ind i husene, men enkelte infanterister så deres snit til at købe ekstra i butikkerne mod kontant betaling. Herefter drog tropperne andetsteds hen. Om Århus under okkupationen, se "Aarhuus under Occupationen 1864". Aarhus 1864. 

Passierung eines preussischen Frucht- und Pferderequisitionstransportes durch Horsens. Illustrirte Kriegs-Berichte aus Schleswig-Holstein: Gedenkblätter an den Deutsch-Dänischen Krieg von 1864. (1864).