Nordslesvig. Jylland. 13de til 15de Marts 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Uddrag af artikel fra Magdeburger Zeitung der citerer en korrespondent fra "Times". Han meddeler at han har indtryk af at de fleste nordslesvigere udtaler deres tilfredshed med personalunionen, men fortsætter så:

"Så vidt min iagttagelse foreløbig rækker, overraskede det mig virkelig i hvor høj grad omfanget og graden er af ​​den anti-danske ånd der herskede i Nordslesvig især blandt landbefolkningen. Udtalelserne fra udenlandske øjenvidner som havde slået sig ned på landet i lang tid, og hvorimod man ikke kan rejse selv den mindste mistanke om deres sandhedskærlighed og upartiskhed, er af langt større værdi i denne henseende end mine egne observationer som jeg gjorde i de fire dage siden jeg forlod Flensborg. Jeg er på den mest positive måde forsikret om at ønsket om løsrivelse fra Danmark i hvert fald en administrativ adskillelse, hersker i meget stor skala hele vejen til grænsen, også blandt mange der som følge af hvad uddannelsessystemet pålagde på landet, kun taler dansk. Dette fænomen kan kun have én grund, og det er en grund over hvilken kun en bebrejdende stemme hersker: det er de danske embedsmænds undertrykkelse og småplagerier der er sendt dertil fra andre egne af riget. Vi englændere levede i den tro at ligesom det sydlige Slesvig åbenbart var tysk i sine sympatier og forhåbninger, så var den nordlige del af hertugdømmet decideret dansk. Det er rigtigt at mit ophold her er alt for kort til, at jeg kan overbevise mig selv om det modsatte, men jeg må tilstå at alt hvad jeg hidtil har set, meget sandsynligt vil rokke ved mine tidligere synspunkter."

"So weit einstweilen meine Beobachtung reicht, hat mich die Ausdehnung und der Grad des in Nordschleswig besonders unter den Landleuten herschenden anti-Dänischen Geistes wirklich in hohem Masse überrascht. Die Aussagen fremdländischer Augenzeugen, welche seit längerer Zeit im Lande angesiedelt sind und gegen deren Wahrheitsliebe und Unparteilichkeit man auch nicht einen Schimmer von Verdacht vorbringen kann, sind in dieser Beziehung von weit höherem Werthe, als meine eigenen Beobachtungen, die ich während der vier Tage, dass ich Flensburg verlassen, angestellt habe. Aus solchen Quellen wird mir auf's bestimmsteste versichert, dass der Wunsch der Loslösung von Dänemark, zum mindesten einer administrativen Trenning, in sehr grossem Unfange bis ganz an die Grenze hin obwaltet, selbst unter vielen, die in Folge des dem Lande aufgezwungenen Unterrichtssystems nur Dänisch reden. Diese Erscheinung kann nur einen Grund haben, und zwar ist das ein Grund, über welchen nur eine tadelnde Stimme herrscht: es ist die Unterdrückungssucht und die kleinlichen Quälereien der Dänischen Beamten, welche aus andern Theilen des Königreichs dorthin geschickt worden sind. Wir Engländer lebten des Glaubens, dass, wie Südschleswig in seinen Sympathien und Strebungen offenkundig Deutsch, so der nördliche Theil des Herzogthums entschieden Dänisch sei. Mein Aufenthalt hierselbst ist allerdings noch viel zu kurz, als dass ich mich von Gegentheil schon hätte überzeugen können, aber ich muss gestehen, dass alles, was ich bis jetzt gesehen habe, gar sehr dazu angethan ist, meine früheren Ansichten zu erschüttern."

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 13. marts 1864)

Danemark: Vue de la ville de Flensbourg. L' illustration: journal universel.  12.marts 1864

Fra Flensborg skrives i Onsdags til Hemp. Av.: "Samtlige Præster i Flensborg Amt - efter Forlydende ogsaa Gottorp og Husum Amter - have været varslede til at møde paa Amthuset, hvor Amtmanden, Wedell-Wedellsborg, forelagde dem i Civilcommissairernes Navn en Erklæring , som de skulde underskrive, gaaende ud paa, at de "innerlig bereitwillig" ville anerkjende og arbeide for den nye Regjering. Et eenstemmigt "Nei" var Svaret. "Da, mine Herrer, har De hermed Deres Afsked", gjensvarede Amtmanden; kun tillodes det dem foreløbigt, indtil der fandtes kandidater til deres Embeder, at udføre de kirkelige Handlinger i deres Sogne, med Undtagelse af et Par Enkelte, hvis Navn jeg ikke husker, som man paa Grund af de mod dem forebragte "Scandalhistorier" aldeles betog Retten til gejstlig Virksomhed. Imod samtlige Præster, med Undtagelse af tre, Pastor Lassen i Adelby, Hansen i Gelting og endnu en tredie, vare nemlig fra Sognene indgivne Adresser til Civilcommissairerne, som vare fyldte med de skammeligste Opdigtelser om Præsternes Færd og Levnet. Fra Adelby var derimod indkommet en Adresse om at maatte beholde Pastor Lassen, hvilket naturligviis strax har bevæget Rebellionens Chefer til at arbeide paa en Modadresse. Amtmanden vil ikke vige sin Plads, saa længe der endnu er en en eneste Præst eller Embedsmand at beskytte i hans Amt."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 14. marts 1864).

Viborg. Det Uhyggelige ved Krigen træder efterhaanden her mere levende frem for vore Øjne, og det er ikke af Veien at man gjør sig lidt fortroelig med den Tanke, at Byen muligt kan blive besat af fjendtlige Tropper; det gjælder i saa Fald nærmest at mande sig op, at væbne sig med Ro og Besindighed, og under Prøvelsen gjensidig at støtte hinanden. Dog, man pleier at sige: "at man ikke skal tage Hatten af før man seer Manden", og muligt at vi undgaae at gjøre hans Bekjendtskab.

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 14. marts 1864).

Kolding, den 11te Marts. Under Preussernes Ophold her, sagde de den ene Dag efter den anden, at nu skulde Østerrigerne afløse dem, at disse vare saa tyvagtige og deres Sprog umuligt at forstaa endog for Preusserne. Mandagen den 7de Marts hed det sig at Vore vilde angribe Fjenden; ud paa Eftermiddagen trak virkelig ogsaa flere preussiske Regimenter sydfra ind i Byen, som nu blev fuldstændig belejret; Gader og Boutiker vare overfyldte og det gik løs paa Rapseri og Plyndring. Endelig kaldtes Endel under Gevær og rykkede ud af Byen, men kom tilbage omtrent Kl. 9, beordrede til at søge deres Kvarter og møde igjen paa Allarmpladsen Kl. 2 ½ om Morgenen. Efterat Preusserne i Løbet af Natten i tætte Kolonner vare dragne igjennem Byen, begyndte Østerrigerne i Morgenstunden ligeledes i tætte Geledder at marschere igjennem, hvilket vedvarede hele Formiddagen; Nogle bleve indkvarterede, og det viste sig nu, at deres Sprog var ligesaa godt Tydsk som Preussernes. Dem der havde dem i Kvarter, vare bedre tilfredse med dem end med Preusserne; de betale, hvad de modtage, og føre med Alt hvad de behøve til Livets Ophold. Hvad de preussiske Soldater havde fortalt om Østerrigerne, var usandt, de ere i Reglen meget venlige og godmodige og optræde ikke med en saadan Arrogance som Preusserne.

(Ribe Stifts-Tidende 15. marts 1864).

Nørretorvet i Flensborg. Fra: "To hundrede træsnit: Tegninger fra Krigen i Danmark 1864.